Kom med ned i en nærmest mytisk virkelighed med ‘Grotten’
Biografanmeldelse: Man kommer med ’Grotten’ ikke kun tilbage til det sydlige Italien i 1960’erne, men også dybt ned under det frodige landskabs overflade. Dybt ned under jorden og ind i endnu hemmeligholdte grotter i selskab med et hold grotteforskere. Ned, ned og atter ned i det uudforskede land under vores fødder, mens de naturskønne vidder strækker sig smukt ud under himlen.
Der er nemlig også en verden ovenover de dryppende grottedyb, hvor man i et andet fortællespor følger en gammel hyrde, der bor i pagt med den bjergtagende natur og dens ro. Denne ro gør sig også gældende for den næsten ordløse historie, som instruktør Michelangelo Frammartino tager mig med ind i. En roligt udfoldet og nærmest meditativ rejse ud i naturen og ned under jorden.
For mens der i Norditalien bygges opad i form af en mægtig bygning, hvilket ses i filmens åbningsscene, er det langt overvejende rejsen nedad i grotterne og ud i naturvidderne oppe i lyset, jeg bliver en gribende del af. Det er en fortælling, der giver ro til eftertanke. Hvad er forholdet mellem mennesket og naturen? Hvad vil vi hinanden? Og helt eksistentielt: Hvad vil vi bruge livet på?
Det er nogle af de spørgsmål, der presser sig roligt på i en film, som desværre også bliver en smule repetitiv i sit billedsprog og fortælling. Der bringes undervejs ikke de store nye vingeslag til den stille historie om mennesket og naturen. Her gives ikke ved dørene, som jeg derimod selv må forsøge at åbne mere end blot på klem, hvilket er sådan, fortællingens døre synes at møde mig i filmen.
Det er dog et tveægget sværd, at filmen til tider lukker sig lidt om sig selv, hvor mit engagement således mister noget af pusten. For netop grebet med ikke at overforklare, men derimod at lade mig udfylde hullerne, er også en styrke ved filmen, som på den måde af og til rammer helt mytiske toner i mødet med grotternes historierige indre og i naturens tidløse landskaber.
’Grotten’ er en billedsmuk filmoplevelse, hvor jeg i glimt står ansigt til ansigt med mig selv og den natur og virkelighed, der omgiver mig uden for filmens fiktive rammer. Det er også en film, der desværre lider en smule under sit indadskuende narrativ. Fortællingen vinder dog på netop sine naturdragende og grottedybe billeder, hvor virkeligheden kigger gribende ind mellem sprækkerne.
’Grotten’ får 4 ud af 6 stjerner:
’Grotten’ har biografpremiere den 28. april.
