‘Undine’ er tragedie, mystik og måske evig kærlighed i ét
Biografanmeldelse: Det starter med et kærlighedsbrud mellem Undine og hendes nu ekskæreste Johannes, der forlader hende. Der går dog ikke lang tid førend, at kærligheden atter spirer i Undines liv. Hun møder nemlig nærmest i næste nu dykkeren Christoph, der falder pladask for den charmerende og intense historiker. Men med kærligheden snøret på ny om livet er spørgsmålet nu, hvordan det mon vil gå?
Det er således kærlighedens både komplekse, forførende og altopslugende væsen, som her er på trekantsspil og udfoldet i en fortælling, der med drypvise momenter af undervandsmystik og virkelighedsknuder fortælles. Fortællingen vikles nemlig ind i en mere krøllet fortællerstruktur, der er med til at give den ellers noget trivielle parforholdshistorie en smule mere interessant kant.
Det bliver dog aldrig for alvor spændende at følge forholdet mellem Undine og Christoph på deres rejse sammen og hver for sig, hvor kærligheden griber dem om livet på hver deres måde. Det sagt, så er Paula Beer i titelrollen et ofte dragende bekendtskab, hvor hun med nænsomt nærvær portrætterer den kærlighedssøgende Undine. Franz Rogowski giver desuden som Christoph hende dynamisk modspil.
Sammen er de to på trods af deres en kende kedeligt skrevne karakterer det meste af vejen værd at lægge øjne til. Filmen er dog mest interessant, når den slipper sit virkelighedsnære greb om sit noget generiske kærlighedsdrama, men derimod slipper mysteriet og en fortællermæssig fantasi løs. For hvad er egentlig virkelighed og hvad er kærlighedsfantasi – og hvem er Undine egentlig?
Det er derfor også ekstra ærgerligt, at instruktør og manuskriptforfatter Christian Petzold ikke har fået et bedre greb om netop samspillet mellem de logisk udfordrende fortælleelementer med den mere jordbundne slagside, som altså ender med at dominere filmens fortælling på en sine steder træg måde. Men her er bestemt fint eksekverede scener af visuelt legende natur, der er med til at løfte filmen.
Kort fortalt, så lykkedes kærligheden og karaktererne bare ikke følelsesmæssigt at få fat i mine følelser, selvom her altså er sin del at følelser i spil. ’Undine’ er med andre ord et desværre frustrerende bekendtskab, der ikke for alvor får sit greb i mig med sit forholdsdrama, men som altså er bedste, når fortællingen tør at udfordrer mig og filmens dynamik mellem mystik og virkelighed.
’Undine’ får 3 ud af 6 stjerne:
’Undine’ har biografpremiere den 9. september.
