‘Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings’ slår veloplagt på tæven
Biografanmeldelse: Der bliver slået veloplagt på tæven i Marvel-universets nye film ‘Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings’. De dynamiske kampscener står nemlig i kungfuens tegn, hvor der bl.a. leveres op til flere ret så medrivende nærkampe mellem vores helt og rækken af brutale skurke. Man følger nemlig den tilsyneladende helt almindelige Shaun, der dog gemmer på en (kampklar) hemmelighed.
Det viser sig, at han egentlig hedder Shang-Chi og er mere end ferm ud i at banke bad guys. Det afføder bl.a. en vild, voldsom og engagerende omgang øretæver i en kørende bus, hvis bremser er sat ud af spil. Shaun må derfor nu gå til bekendelse overfor sin bedste veninde Katy og forklare, at han faktisk har en noget anden og mere kompliceret baggrund samt en barndom, der stod i kampsportens tegn.
Det bliver starten på en rejse for Shang-Chi, der nu må møde spøgelser fra fortiden, mens han også lige skal sørge for at redde dagen og vejen, inden ondskaben i form af en lyssky organisation får overtaget i verden. Mere skal ikke røbes her, men at det bl.a. er indviklede familieforhold, som kommer i spil, er ingen hemmelighed. Således står et tema som netop familie og tilhørssted centralt i fortællingen.
For hvordan finder man sin plads og sit formål i verden? Definerer man selv sin skæbne eller dikteres den af ens blodsbånd? Selvom dette ganske vist er nogle af de centrale tematikker, så bliver de ikke vildt dybt udforsket, men giver dog en ganske fin dramatisk klangbund til både fortælling og karakterer. For mig fungerer filmen bl.a. bedst, når den serverer sin velkoreograferede action.
Heldigvis er her også en god portion af velorkestrerede kampscener, både den nævnte bustur, men bl.a. er også en kamp på ydersiden af et højhus adrenalinfremkaldende, selvom den og andre kampe er lige ved at knække halsen på computerhjælp. Udover de store, spektakulære actionsus, får man også op til flere mindre scener sat i smukt udfoldede omgivelser og med elegant forløste kampscener.
Det er derfor også lidt en skam, at filmens sidste del bruser over af unødig CGI-action, der hiver noget af filmens ellers dejlige jordbundethed ud af fortællingen og karaktererne. Her finder man bl.a. i front som Chang-Chi en kampstærk og solidt spillende Simu Liu, der dog udcharmeres af en komisk veloplagt Awkwafina som veninden Katy, der kommer med på det vilde eventyr.
‘Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings’ får 4 ud af 6 stjerner:
‘Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings’ har biografpremiere den 2. september.
