‘Pinocchio’ er en dragende og eventyrlig dyster genfortælling
Biografanmeldelse: De fleste kender nok til eventyret om trædukken Pinocchio, hvis næse vokser, når han lyver. Nu er det klassiske italienske eventyr blevet genfortalt af instruktør og medforfatter Matteo Garrone i en ny film, der meget passende har fået titlen ’Pinocchio’. Med melankolsk klangbund, nedtonet farvepalet og eventyrlige optrin, foldes den magiske fortælling dragende ud.
Vi møder – som eventyret lyder – træskæreren Gepetto, der snitter en dukke, som han døber Pinocchio. Trædukken kommer nu på magisk vis til levende live. Med drenget naivitet og en godtroende tilgang til verden, starter han nu på en eventyrlig rejse, mens han drømmer om at blive en rigtig dreng. Det bliver en rejse fyldt med gådefulde skabninger, skumle skurke og ikke mindst farer gemt i skyggerne.
Med hele vejen billedbrillante scenarier er det lykkede filmens fotograf Nicolai Brüel at føde flere scener af vaskeægte eventyrlig filmmagi. Det i samspil med bl.a. naturligt forløste effekter, der eksempelvis ses i netop Pinocchio. Han er nemlig vakt overbevisende til live i levende træ, der huser en charmerende og dejligt nysgerrig Federico Ielapi bag sminken, som på naturlig vis går i ét med hans mimik og kropssprog.
Samme eventyrlige naturlighed og jordbundne magiske realisme, finder man bl.a. også i filmens øvrige finurlige skabninger og fortryllende scener. Fra bl.a. en talende fisk og en enorm snegle-kvinde, videre til scenen, hvor den stakkels Pinocchio på ret så urovækkende vis forvandles til et skrydende æsel. Eventyret er nemlig ikke bange for også at tage livtag med de mere urovækkende elementer i fortællingen.
Det ser man bl.a. i de skurkagtige roller, hvoraf flere ganske vist også delvist er komiske karakterer, men som på trods huser en velbalanceret portion af oprigtig uhygge og fareelement for Pinocchio. I det hele taget stryger Matteo Garrone mig ikke som sådan med hårene, men tør at begive sig ind i fortællingens mere mørke kringelkroge. Det klæder både filmen og de medvirkende. Her er virkelig noget på spil.
Desværre bliver filmen sine steder en kende for lang i spyttet for fortællingens eget bedste. Noget af det eventyrlige momentum går herved lidt fløjten. Heldigvis kommer fortællingen dog på rette spor igen, mens den billedskønne slagside ikke mister sit greb i mig. (Filmen vises både på originalsproget italiensk samt i en version med danske stemmer af bl.a. Lars Mikkelsen, Bodil Jørgensen og Søren Hauch-Fausbøll).
’Pinocchio’ far 4 ud af 6 stjerner:
’Pinocchio’ har biografpremiere den 2. september.
