Roy Anderssons ‘Om det uendelige’ er en billedbrillant filmoplevelse
Biografanmeldelse: Jeg bliver overøst med det ene dragende, nedtonet triste og forførende billede efter det andet i Roy Anderssons billedbrillante ’Om det uendelige’. Her bliver jeg nemlig først fornemt og i et adstadigt tempo igennem en lang række af stilistisk stillestående indstillinger, hvor scener fra diverse menneskeskæbner folder sig roligt, sorthumoristisk og sørgmodigt ud.
Her er vel overordnet tale om en art refleksion over selve livet. Både de helt store linjer som død, ødelæggelse og krig, mens der også i glimt er plads til kærligheden og troen på Gud – eller mangel på samme. Videre bliver det også til de mindre øjeblikke i livet, såsom en grotesk tur til tandlægen, en beruset præst og en akavet rødvinsbetjening. Jeg kan ikke andet end at gribes, forføres og hengive mig til scenerne.
Hverdagens trummerum har måske nok fortrinsret i de visuelt velbalancerede billedkompositioner, men der hænger en konstant slags følelsesmæssig tåge over de medvirkende, der mestendels både taler og bevæger sig som søvngængere med helt zombielignende tilstedeværelse. Det sammen med scener af surrealistisk karakter – bl.a. et svævende kærestepar – giver en herligt bizar grundstemning.
Det er med den lange række af nærmest helt billeddirrende karakter i nedtonet farveskala, at Roy Anderssons tableauer af livet med en både finurlig, absurd og underfundig humor sætter sig i kroppen på mig. Jeg bliver måske nok ikke som sådan følelsesmæssigt grebet af de medvirkendes liv og skæbner. Det er mere gennem selve billederne, at filmen får engagerende og af og til helt hjerteskærende liv.
Det er med andre ord de mesterligt komponerede billeder og de forskellige situationer, som giver filmen pondus og nerve. Det sammen med måden, hvorpå scenerne på fornem vis afløser hinanden med en rolig fortællerstemme, der dukker op undervejs, giver mig engagerende adgang til det grålige og gribende, unikke og universelle univers.
’Om det uendelige’ er kort fortalt en billedskøn fortælling om det store og det små i livet, der i Roy Anderssons vanligt betagende stil og underspillede humor, tager mig med på en rejse, der både rummer det smukke, det grumme og det melankolske i livet. Jeg blev ganske enkelt henført til et nærmest parallelt univers, der dog ekkoer virkeligheden uden for filmens sælsomme univers.
’Om det uendelige’ får 5 ud af 6 stjerner:
’Om det uendelige’ har biografpremiere den 17. juni.
