Hold da helt op, hvor er Anthony Hopkins formidabel i ‘The Father’
Biografanmeldelse: Hold da helt op, hvor er Anthony Hopkins aldeles formidabel i det engagerende drama ’The Father’. Han er magnetisk fra start til slut og umulig at tage øjnene fra. Han bakkes desuden virkelig medrivende godt op af den øvrige rollebesætning, hvor man bl.a. finder Olivia Colman, Imogen Poots, Mark Gatiss, Olivia Williams og Rufus Sewell, hvis roller smyger sig ud og ind af den gribende fortælling.
Man følger i den altdominerende hovedrolle den aldrende Anthony, som nyder sit pensionistliv i sin store lejlighed, der emmer af kultur og levet liv, mens klassisk musik giver genlyd blandt bogreoler og malerier. Han er umiddelbart i fint hopla, men snart bliver jeg klar over, at han ikke er den mand, han engang var. Hukommelsen svigter ham og hans virkelighed opløses stille og stødt.
Anthony husker nemlig ikke rigtigt hvem, der kommer på besøg i lejligheden. Selv datteren Anne kniber det med at holde styr på, hvem er. Anthony vil dog absolut ikke høre tale om at få en plejer til at se efter ham og da slet ikke at skulle på plejehjem. Erkendelsen af, at han er syg, indfinder sig ikke, mens kampen for at holde sammen på sig selv kun tager til filmen igennem.
Netop måden hvorpå fortællingen foldes ud er i sig selv gribende, men også en barsk oplevelse at være vidne til. For jeg kommer her ind i hovedet på Anthony, hvor det er fra hans perspektiv på den smuldrende virkelighed, jeg oplever begivenhederne. Jeg bliver på den måde også selv helt i tvivl om, hvem det er, der dukker op. Fra netop datteren Anne, til ægtemand og den hårdtprøvede plejer.
For når både tiden og virkeligheden slår knuder for Anthony, gør den det også i fortællingens struktur og derfor også for mig. Dette greb er med til at løfte filmen fra, hvad der måske kunne have været en lidt ordinær fortælling til både at skabe et tankerum og samtidig give mig en ret ubehagelig indsigt i Anthonys skrantende psyke, hvor man som sagt finder en forrygende Anthony Hopkins i centrum.
Hopkins skifter brillant fra at være skarp, morsom og charmerende til at være direkte ubehagelig, vred og dybt forvirret. Nuancerne, følelserne og hans blotte tilstedeværelse giver mig et indblik i et helt menneske. Et menneske, der kæmper med sig selv, sin identitet og kampen for at komme overens med, at alderen har sat sine tydelige spor. ’The Father’ er kort fortalt velspillet hele vejen rundt og fortalt forbilledligt.
’The Father’ får 5 ud af 6 stjerner:
’The Father’ har biografpremiere den 10. juni.
