‘Retfærdighedens ryttere’ byder på kulsort humor og blodig hævn
Biografanmeldelse: Det er det helt tunge skuespillerskyts, der trækkes i Anders Thomas Jensens kulsorte komedie ’Retfærdighedens ryttere’. Samtidig trækkes der også ægte tungt skyts, når maskinpistolerne folder sig intenst ud i en hævnfortælling tilsat universelle tematikker som tilfældighed og tilgivelse, sorg og savn. Nå ja, og vel i grunden også både venskab og familie.
For det er en ret så umage flok, som samles på kryds og tværs af tilfældigheder i en fortælling, der tager sit tragiske udgangspunkt i Markus’ kone, som dør i en voldsom ulykke. Den ellers udstationerede militærmand vender derfor hjem til sin teenagedatter Mathilde, der overlevede ulykken. Men er det nu også en ulykke eller et planlagt attentat, som konen blev et tilfældigt offer for?
Det er den overlevende medpassager og matematiknørd Otte overbevist om, da han via nøje udregninger når frem til, at ulykken ikke er summen af tilfældigheder, men derimod udført af en gerningsmand. Det bliver starten på Markus’ hævntogt, hvor det ikke kun er den smånervøse Otto, men også den hacker-intelligente ”charmør” Lennert og det hidsigt teknologi-geni Emmenthaler, der er med på turen.
Det er mildest talt en umage forsamling, hvor jeg ikke må glemme Mathilde, som står ret så alene med sin sorg, da hendes far langt fra er en mand, der viser følelser og da slet ikke taler om dem. Ja, en flok af knudemænd, barndomstraumer og tragedier. Det lyder måske nok noget alvorligt – og er det sådan set også. Men nu er det en Anders Thomas Jensen-film, så humoren ligger som en sort understrøm hele vejen.
Det er blandt andet i netop den kulsorte humor med den alvorstunge bagside, at filmen får sin styrke – det også takket være flokkens interne dynamik. Her med en dragende indadvendt vred Mads Mikkelsen som Markus, en fint underspillet Nikolaj Lie Kaas som skyldbetyngede Otte, mens Nicolas Bro er morsom som den bandende Emmenthaler og Lars Brygmann forener tragedie med en humoristisk lethed som Lennert.
Andrea Heick Gadeberg bibringer desuden gruppen en fin uskyld midt i den i grunden ret så dejligt gakkede historie, der måske nok bliver en kende tung i spyttet sine steder og en kende for kantet i sin behandling af sine tematikker. Det sagt, så lever ’Retfærdighedens ryttere’ engagerende godt af sit hold, sin kulsorte humor og ja, ikke mindst Anders Thomas Jensens skudsikre replikker og veloplagt groteske one-liners.
’Retfærdighedens ryttere’ får 4 ud af 6 stjerner.
’Retfærdighedens ryttere’ har biografpremiere den 6. maj.