‘Train to Busan 2: Peninsula’ er zombie-action for fuld pedal

/i , /af

Biografanmeldelse: En af nyere tids mest underholdende og intense zombiefilm er for mig den sydkoreanske action-snasker ’Train to Busan’ fra 2016. Nu lander opfølgeren ’Train to Busan 2: Peninsula’ – og det med fuld fart på mere action-smadder, rablende zombier og blodige drab. Skønt! Så selvom filmen ikke er uden fodfejl, er der tale om rendyrket zombie-underholdning med foden på pedalen.

‘Train to Busan 2: Peninsula’ er dog ikke som sådan en egentlig fortsættelse af den første film, men den udspiller sig i samme univers med sin egen historie, som foregår fire år efter begivenhederne i ’Train to Busan’. Her er Korea i karantæne og nu rent kaos, død og ødelæggelse. De overlevende, der stadig holder til på halvøen lever i evig frygt for de levende døde, der ikke holder sig tilbage for at gnaske løs.

Jung-seok – der undslap begivenhederne fire år forinden – får imidlertid mulighed for at tage tilbage til halvøen for at få fat i en formue. Han vælger at slå til, da håbet om en bedre fremtid opvejer de farer, der lurer forude. Det zombie-befængte område byder dog på yderst ubehagelige overraskelser for ham og hans lille team, hvor liv og død snart danser intenst side om side.

’Train to Busan 2: Peninsula’ leverer bestemt sin del af vildt voldsomme zombie-scener. De involverer blandt andet og ikke mindst sin del af skarpskydende maskinpistoler, blodspruttende action og i hobetal af hurtigløbende levende døde, hvor også fræsende biljagter med zombier i hælene pumper vellykket adrenalin ind i de sultne kadavere.

Desværre vælter filmen sine steder over i lidt for meget computergeneret zombie-action, hvor noget af den ellers medrivende action mister tyngde og nærvær. Men blandt andet holder scenerne, hvor kampen står til fods mellem de levende døde og menneskene i den grad nervepirrende momentum. Noget af dette ellers medrivende momentum futter dog en smule ud af filmens lidt for lange finale.

Mine forbehold til trods, så er ’Train to Busan 2: Peninsula’ – som indledningsvis skrevet – potent zombie-underholdning med foden på speederen, selvom lidt momentum ryger undervejs. Det er dog ikke nok til ikke at holde mig til fadet i de mange action-scener, der foldes dynamisk og velinstrueret ud – lige fra automatvåben og slåskampe til fræsende bilræs med læssevis af smadrede zombier. Stærkt!

’Train to Busan 2: Peninsula’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Train to Busan 2: Peninsula’ har biografpremiere den 30. juli.

Fanget mellem Jorden og de uendelige stjerner i ’Proxima’

/i , /af

Biografanmeldelse: Hvordan håndterer man lige det at skulle på en 1-årig lang mission ud i rummet og derfor må efterlade sin 7-årige datter på Jorden? Det er præcis den situation, astronauten Sarah står i med det afdæmpede og ganske fint fortalte drama ’Proxima’. For ikke alene er presset stort, hvad den krævende mission angår, men også det at måtte sige et farvel til livet på Jorden og datteren er hårdt.

Det er således Sarah og forholdet til datteren, der er filmens dramatiske centrum. Eva Green indtager moderrollen med ro og nærvær samt både styrke og skrøbelighed, mens Zélie Boulant er naturlig som datteren Stella. Den nerve, man finder mellem de to er ganske gribende – også selvom jeg ikke er lige følelsesmæssigt engageret filmen igennem.

For selvom instruktør Alice Winocour sætter fine følelser i spil med scener, hvor man blandt andet følger Sarahs egen indre rejse og usikkerhed, videre til hendes forhold til datteren og sin fraskilte mand, så mister filmen desværre også noget nærvær undervejs. Fortællingen mister grebet i mig. Det er en skam, for egentlig er det en grundlæggende interessant problematik, der foldes ud.

Udover det fine bånd, der er at finde mellem mor og datter, så kommer der også lidt skarpe stikpiller ind fra højre i form af med-astronauten Mike i en umiddelbart lidt kynisk rolle af Matt Dillon, der ikke kan lade være med at prikke til det, at Sarah er en kvinde og derfor måske også mindre egnet til opgaven end sine mandlige kollegaer. Dette får heldigvis ikke lov til at kamme over.

’Proxima’ er nemlig langt mere det dilemma og den indre kampe, som Sarah kæmper med. Men ja, netop Mike-karakteren får altså ganske subtilt vist, hvilke udfordringer Sarah også står overfor, foruden den i forvejen yderst krævende træning. Det er tvivlen hos Sarah om, hvor vidt hun nu også gør det rigtige – nemlig det at forfølge sin barnedrøm eller blive på Jorden – der overskygger kønsproblematikken.

Kort fortalt, så leverer astronaut-dramaet en grundlæggende interessant og fint fortalt problemstilling med overvejende engagerende præstationer af særligt Eva Green, men desværre mister ’Proxima’ også noget af sit dramatiske nærvær undervejs, hvor fortællingen bliver en smule slap over midten. Men filmen undgår dog heldigvis at blive prædikende omkring, at kvinder kan præcis, hvad mænd kan.

’Proxima’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Proxima’ har biografpremiere den 16. juni.

’Little Joe’ leverer et urovækkende og satirisk sødt blomster-gys

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er med rolige skridt, at jeg føres ind i det foruroligende, men også underspillet morsomme science fiction-gys ’Little Joe’. Således bliver jeg grebet af fortællingen i rolige drag af urovækkende gru, hvor blandt andet det dirrende score både er med til at slå filmens kuldegysfremkaldende stemning an og løfte den, når historiens uhygge ikke helt selv kan følge med.

For hvad er det egentlig, der er så skræmmende i ’Little Joe’? Jo, det er såmænd nogle røde blomster, der er skabt i et klinisk laboratorium med målet at få dets ejere til at blive lykkeligere. Ja, en ny art blomst med antidepressiv virkning. Således vil ejere af blomsten både blive lykkeligere og samtidig vil den kunne kurere depression. Smart!

Men måske er det ikke helt så smart, som forskeren Alice havde tænkt det. For det viser sig på snigende vis, at der er noget underligt urovækkende ved blomsterne, der snarere end at gøre folk lykkeligere, ændrer deres personlighed til noget andet – og ikke umiddelbart til det bedre. Men kan det nu også passe – for det er jo bare blomster?

Jeg er dog naturligvis ikke i tvivl om, at der er noget skummelt ved blomsterne – og at de naturligvis har en negativ effekt på dem, der kommer i duftende kontakt med dem. Men måden, hvorpå fortællingen sættes i scene og foldes ud, gør ’Little Joe’ til en fornøjelig og sine steder også dejligt gysende oplevelse, der står på ryggen af blandt andet en film som ’Invasion of the Body Snatchers’ fra 1978.

Desuden fungerer plantelaboratoriet med sine kliniske lokaler, koldt lys og helt klaustrofobiske indre som en solid setting for det isnende blomstergys, der heldigvis ikke tager sig selv alt for seriøs. I takt med, at filmens intensitet tager til, bliver der således også gjort plads til underspillet og satirisk sort humor. Ja, instruktør og medforfatter Jessica Hausner ved udmærket godt, hvad hun laver.

Det kan man også se på måden, hvormed fortællingen sættes i scene – blandt andet med fornemt eksekverede kamerabevægelser, der holder ellers rolige scener i live og mig til gyserfadet. ’Little Joe’ er med andre ord en velinstrueret blomstergyser, der har øje for det morsomme i sin fortælling, uden at det giver helt afkald på sin grundlæggende urovækkende stemning. Skønt!

’Little Joe’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Little Joe’ har biografpremiere den 9. juli.

‘Fremad’ er eventyrlige løjer med en sorgfuld klangbund

/i /af

Eventyrlig animation på Blu-ray: Tænk hvis verden en gang havde været fyldt med magi? Det er præcis, hvad tilfældet er i Pixar/Disneys eventyrlige animationsfilm ‘Fremad’. Men tryllerierne er nu forsvundet til fordel for jordnære opfindelser, der har overtaget pladsen efter troldmænd og magiske evner. Det er dog fortsat fabeldyr, der bebor den verden, vi her ankommer til i en lille forstad.

Her bor brødrene Ian og Barley sammen med deres mor. Deres far er nemlig år forinden død, hvorfor de to brødre lever med et savn efter en far, de aldrig rigtigt er vokset op med. Men da de to får foræret en trylleformular, der kan bringe ham tilbage for én dag, bringer det dem ud på en rejse, hvor magien atter engang må komme i spil i deres søges efter at fuldende far-formularen.

På den måde er ‘Fremad’ altså sat i en eventyrlig verden, hvorfor man da også møder sin del af fabelvæsner. Lige fra nuttede drager, til biker-alfer og ikke mindst en kvindelig manticore med løvekrop, flagermuse-vinger og en skorpionhale! Dem og andre støder de to blå brødre ind i på deres tur, der fortællemæssigt er tempofyldt, men desværre også en my overfladisk.

For jeg kommer ikke rigtigt ind under huden på brødrene og deres fader-savn. Det forbliver langt hen ad vejen et postuleret savn, der ikke rigtigt rammer mig følelsesmæssigt. Det sagt, så forløses netop faderkarakteren på morsom og opfindsom vis – hvordan vil jeg ikke afsløre her. Det, der dog spiller bedre emotionelt er forholdet mellem netop Ian og hans muntre storebror Barley.

De to sammen har god intern dynamik og broderlige drillerier – ikke mindst takket være deres forskelligheder. Ian er den generte, mens Barley konstant snakker – særligt om sit eventyrlige rollespil, der i filmen jo er den skinbarlige historiske sandhed. En magisk viden, der kommer de to til medrivende gavn i deres jagt på at få deres far tilbage ved hjælp af netop vaskeægte magi.

Filmens pointer bliver måske nok skåret lidt for meget ud i pap til, at de får den naturlige tilstedeværelse i fortællingen, som de behøver for også at ramme rent – rent følelsesmæssigt. Men ja, pointer om, at den lige vej ikke altid den rigtige vej til målet samt at lykken måske er lige foran næsen på en er trods alt fint båret frem af de to blå hovedkarakterer og deres muntre løjer.

‘Fremad’ udkommer på dvd og Blu-ray den 7. juli.

Harrison Ford og en CGI-hund på eventyr i ‘The Call of the Wild’

/i /af

Naturdrama på Blu-ray:Godt nok finder man Harrison Fords navn øverst på plakaten. Det er dog ikke ham, der som sådan er filmens hovedperson. Det er derimod den ok søde, sjove og charmerende hund Buck – i filmen realiseret med ganske flot computer-trylleri. Selvom der nu alligevel er noget off ved den CGI-skabte hund. Fred med det, hvis så bare filmen var engagerende.

Det er den desværre ikke. Faktisk langt fra. For computer-hunden kan altså ikke bære fortællingen på sine pelsede skuldre. Harrison Ford gør bestemt også sit knurrende bedste for at bringe sin ulykkelige og triste karakter til live. Men det hjælper desværre ikke meget på, at filmen forbliver en noget vag og ujævn oplevelse, der aldrig bliver spændende.

End ikke følelsesmæssigt bliver jeg grebet af Bucks strabadser, der ellers tager mig med op i flotte sneklædte bjergområder og smukt oplyste nattehimler. Der er ellers drama på hunden. For Bucks forkælede og rolige tilværelse i Californien ændrer sig brat, da han kidnappes for at blive solgt videre som slædehund i Alaska, hvor guldfeberen raser i 1980’erne.

Buck bliver her indlemmet i en flok slædehundes hårde liv. Det bliver starten på et naturskønt, men også hårdt liv, der bringer Buck vidt omkring i de kolde omgivelser. Han støder her på John Thornton – en smågnaven Harrison Ford, der dog også indeholder sin del af menneskelig varme. Det umage par bliver venner, mens Buck søger sin plads i verden, flokken og i naturen.

Samspillet mellem Buck og de rigtige mennesker – her ikke mindst Harrison Ford – har dog en underlig og utroværdig klangbund. Ikke kun grundet, at Buck er skabt i en computer, men også fordi, at relationerne ikke står videre stærkt frem. Følelserne forbliver flade for mit vedkommende og herved forbliver fortællingen også uvedkommende. Det er en skam.

‘The Call of the Wild’ har dog trods alt et par ok medrivende actionscener, mens CGI-Buck da også er ganske imponerende skabt, omend bare ikke videre engagerende som hund og karakter. Familiefilmen er med andre ord en flad oplevelse, der aldrig løfter sig – hverken følelsesmæssigt eller i engagement og spændende.

‘The Call of the Wild’ udkommer på dvd og Blu-ray den 6. juli.

Tom Hanks i ‘A Beautiful Day in the Neightborhood’

/i /af

Et elskeligt drama på Blu-ray: Hvem elsker ikke Tom Hanks? Nej vel. Den amerikanske skuespiller er altså virkelig svær ikke at holde af – både fordi han bare emmer af good guy, men jo absolut også fordi, han har været med i et væld af formidable film og flere klassikere. Tænk blot på ‘Forrest Gump’, ‘Cast Away’, ‘Saving Private Ryan’, ‘Big’, ‘Apollo 13’, ‘The Green Mile’ og ‘Sleepless in Seattle’ med mange flere.

Nu er han så aktuel i det elske lige drama ‘A Beautiful Day in the Neighborhood’, som nu udkommer på Blu-ray her i landet. I filmen spiller Tom Hanks den elskede tv-stjerne og børnenes ven Mister Rogers i en fortælling, som er baseret på den sande historie om, hvordan venlighed overvinder kynisme i et venskab fra den virkelig verden.

Så med andre ord, hvis du har brug for et opløftende drama og et skud positivitet, så kunne ‘A Beautiful Day in the Neighborhood’ godt tyde på at være lige det, du går og mangler. Nå ja, og naturligvis også bare, hvis du er vild med Tom Hanks – og hvem er som sagt ikke det? Det er jeg i hvert fald. Han er absolut altid godt selskab.

Blu-ray-udgivelsen indeholder desuden en omgang ekstramateriale, hvor man således kan dykke mere ned i filmen og historien bag. Blandt andet med en række featuretter, videre til en making of og en række ekstra scener samt spas fra produktionen og ikke mindst et kommentarspor, der gør publikum endnu klogere på filmen og tankerne bag.

‘A Beautiful Day in the Neighborhood’ udkommer på dvd og Blu-ray den 29. juni.

Grove mobbeløjer på arbejdspladsen med thrilleren ’Undtagelsen’

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er et stærkt firkløver, man finder i front for filmatiseringen af Christian Jungersens bestseller ’Undtagelsen’. Nemlig Danica Curcic, Sidse Babett Knudsen, Amanda Collin og Lene Maria Christensen. De arbejder alle på den samme arbejdsplads, hvor den i forvejen trykkede stemning intensiveres, da to af kvinderne modtager trusselsbreve.

Dette sætter for alvor gang i den ubehagelige stemning på arbejdspladsen, hvor beskyldninger og hemmeligheder således bølger frem og tilbage mellem de fire kvinder. For hvem står mon bag dødstruslerne i brevene – kan det være en af dem? Således sættes der thrillerfut på fortællingen, der blandt andet kredser om sprængfarlige emner som ondskab, fortrængninger og menneskelige magtkampe.

På den måde danner den konstant dunkelt belyste arbejdsplads rammen om voksenmobning for fuld udblæsning, hvor et spil om intet mindre end liv og død foldes ud. Det er sine steder ganske fermt iscenesat paranoia, jeg her bringes ind i, hvor plottets sirlige udfoldelse fint bringer vores kvinder i spil. Desværre taber filmen pusten momentant undervejs, mens det hele sættes helt over styr i en klodset finale.

I filmens tredje og sidste akt falder historien altså utilfredsstillende fra hinanden, hvor den netop ellers fint etablerede paranoia, videre til frygt og intense intriger, flader ud og afløses af unødvendigt bulder og brag. Helt på røven falder ’Undtagelsen’ dog heldigvis ikke, da særligt første del af filmen og her etableringen af de fire kvinders relationer, ganske engagerende og minutiøst sættes op.

Man aner hver af de fire hovedrollers indre dæmoner og problemfyldte skyggesider, hvilket er med til at gøre dem hver især til den potentielle person bag dødstruslerne. Desværre gør en ganske vellykket første del af filmen ikke en overordnet medrivende filmoplevelse. Hertil ramler filmen som nævnt desværre ned over sig selv og mister den intensitet, løjerne ellers fint lever af.

Til gengæld gør rollebesætning hele vejen rundt god figur. Curcic som den traumatiserede Iben, Collin som den gigtplagede Malene, Babett Knudsen som den upopulære Anne-Lise og Christensen som den mere mutte sekretær. Det er også kun derfor desto mere frustrerende, at det ikke lykkedes instruktør Jesper W. Nielsen at holde den intense og paranoiafulde skrue i vandet hele vejen til rulleteksterne.

’Undtagelsen’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Undtagelsen’ har biografpremiere den 2. juli.