Forglemmelig politi-thriller med den generiske ’21 Bridges’

Biografanmeldelse: Ja, politi-thrilleren ’21 Bridges’ er ganske vist en både forglemmelig og generisk omgang action. Men jeg vil bestemt ikke benægte, at filmen er uden sine momenter. Det er særligt i sin action, at ’21 Bridges’ bider sig en smule fast hos mig og bliver medrivende. For når blandt andet kugleregnen siler, er der cool knald på drengen.

Det er da også i en sand kugleregn, at der mere eller mindre lægges fra action-kaj. For et i særdeleshed voldsomt shootout ender med flere dræbte NYPD-betjente. To røvere kom nemlig på røven, da de skulle sjæle en sending narko. Således er de nu to politimordere på flugt i New Yorks mørke nat. Menneskejagten sættes straks ind – det med den rå betjent Andre Davis i spidsen.

Som sådan er her altså tale om en ganske velkendt action-opskrift, der bare aldrig sådan for alvor kommer ud over rampen og sætter sig i hverken halsen eller maven på mig. Det er primært og momentant, når filmens action-scener folder sig potent ud, at jeg er på. Fra vilde biljagter, til skududvekslinger og blandt andet også en intens scene sat i et kørende tog.

Desværre bliver disse ellers ganske virile scener aldrig nok til, at ’21 Bridges’ forlader sin sikre havn af klichéer og forudsigelighed. Ja, selv i sit forsøg på at plottwiste sig vej ind i sidst sidste akt, har jeg allerede luret “overraskelserne”. Men uanset om man måtte lure plottets krumspring eller ej, så mangler filmen altså desværre noget mere pondus i sine karakterer.

Jeg bliver aldrig rigtigt engageret i vores slidsomme Andre Davis, der spilles med stort set samme mine filmen igennem af ellers ellers ganske nærværende, intens og fokuseret Chadwick Boseman. J.K. Simmons dukker også op, det som Captain McKenna. Endnu et generisk politiportræt. Sienna Miller er som Andre Davis’ kollega Frankie Burns en smule mere interessant. Men aldrig nok.

Ingen af filmens karakterer bliver dog særligt spændende – ligesom heller ikke historien bliver videre spændende. Det er som nævnt i sin action, at filmen momentant bliver medrivende. ’21 Bridges’ hæver sig aldrig op over middelmådigheden, hvilket jo bestemt også kan have sin berettigelse. Et let, hurtigt og forglemmeligt actionfix og så ikke mere.

’21 Bridges’ får 3 ud af 6 stjerner:

’21 Bridges’ har biografpremiere den 2. januar.

Den franske ‘Les Misérables’ er spædstig socialrealisme

Biografanmeldelse: Med det franske drama, der udvikler sig til en regulær spændingsfilm, leveres der en både brutal, intens og nuanceret miljøskildring af de skramlede ghettoer i Paris. Man kommer så at sige med på begge sider af hegnet, nemlig i et ganske gribende, medrivende og engagerende portræt af både betjente og beboeres liv.

Det hele starter ellers godt. Paris er på den anden ende i en glædesrus over Frankrigs nyvundne VM-titel. Men lykken varer bestemt ikke ved, hvilket snart går op for mig og de medvirkende. Man kommer nemlig her med ind i bilen hos tre betjente, der patruljerer som urørlige eneherskere i gaderne. Særligt den ene af de tre mænd er ekstra ubehagelig og magtliderlig.

Det er ubehageligt at være vidne til hans chikane af uskyldige beboere – både grundet behandlingen af beboerne, men også grundet den nyankomne betjent Stéphane, der ligger under for gruppepres hos de to garvede kollegaer. Ja, dynamikken mellem civile og politiet er betændt og bliver det kun endnu mere, efterhånden som jeg føres ind i filmens rå realisme.

For spændingerne mellem ordensmagten og beboerne ulmer med et uundgåeligt oprør som følge. Én begivenhed sætter dog for alvor gang i gaderne på intens og uforudsigelig vis. Hvad præcis plottet her gemmer på, vil jeg ikke afsløre – ligesom jeg heller ikke vil komme nærmere ind på handlingen. Blandt andet også fordi, at filmen i høj grad lever af sin miljøskildring.

Her kommer man således med ned i gaderne, hvor flokken af børn leger, mens de voksne kæmper med både politiet, livet og hinanden. Der hersker her et råt hieraki – både ghettoens beboere imellem, men så absolut også mellem politiet og de civile samt betjentene imellem. Det er en fødekæde, det er hårdt for alle at være en del af. Opslidende, uforudsigelig og farlig.

‘Les Misérables’ er ganske enkelt et velspillet stykke socialrealisme tilsat nervepirrende spænding, der for alvor sitrer i filmens sidste tredjedel. Inden da ulmer gaderne på engagerende vis af et kommende oprør, mens jeg bringes fint ind i et miljø, hvis karakterer og omgivelser skildres med både nerve og smerte, troværdighed og intensitet.

‘Les Misérables’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Les Misérables’ har biografpremiere den 2. januar 2020.