Peter Belli er yderst ubehagelig i den sorthumoristiske syrefilm ‘Koko-di Koko-da’
Biografanmeldelse: Ok, den svensk-danske ‘Koko-di Koko-da’ er ikke sådan lige til at få fod på. Herligt. For det er en sælsom genrebladning, den opfindsomme instruktør og manuskriptforfatter Johannes Nyholm her disker op med. Både befriende bizar, udknaldet krads og charmerende syret. Ja, en omgang sorthumoristisk tagfat, der tager fat i det alvorstunge emne sorg.
Her er dog langt fra tale om et almindeligt parforholdsdrama. Faktisk langt fra. For det er en film, der slår engagerende og fortællemæssige kolbøtter undervejs. Jeg vil dog ikke her komme videre ind på filmens præmis, da blandt andet overraskelserne i fortællingen er med til at hive mig ind i bæstets mave. Jeg vil dog sige så meget som, at man følger et par på en grum telttur.
For efter en tragisk begivenhed, begiver de to sig nemlig ud i naturen for at campere i skoven. Det bliver dog langt fra en tur, hvor de to finder hinanden og kærligheden på ny midt i deres sorg. Det hele løber nemlig af sporet, da de terroriseres af en nynnende herre iklædt hvidt jakkesæt og stok – det i skikkelse af en herlig diabolsk og sadistisk anlagt Peter Belli.
Han gøres urovækkende følgeskab af et skrummel af en mut troldelignende mand og en mystisk kvinde. Så hvad stiller det sørgende par nu op der midt i skovens knapt så dybe stille ro? Herfra foldes fortællingen overraskende ud, hvor intet synes at være, hvad det giver sig ud for. Ja, man fornemmer blandt andet David Lynch som inspiration for de grumme og morsomme eskapader.
Ganske vist går filmen sine steder en smule i tomgang, mens fortællingen står lidt i stampe, men det ændrer heldigvis ikke på, at ‘Koko-di Koko-da’ er en skøn og syret filmoplevelse, hvor jeg måske ikke just bliver følelsesmæssigt engageret i det udsatte pars indre og ydre kamp. Det sagt, så er blandt andet Peter Belli med til at holde filmens udknaldede skrue i vandet.
Desuden forløses fortællingen også på interessant og smuk vis, hvor flere billedkompositioner drager mig ind i det sælsomme univers – blandt andet totalbilleder af håbløsheden der midt i skoven, mens også legesyge animations-segmenter bryder med menneskene af kød og blod. ‘Koko-di Koko-da’ er med andre ord en legesyg, sorgramt og sorthumoristisk film, jeg anbefaler.
‘Koko-di Koko-da’ får 4 ud af 6 stjerner:
‘Koko-di Koko-da’ har biografpremiere den 26. september.
