Interview med Cailee Spaeny fra ‘Bad Times at The El Royale’

INTERVIEW: Thrilleren ‘Bad Times at The El Royale’ udkommer nu på både dvd, Blu-ray og 4K her i landet den 14. marts. I den forbindelse bringer vi et interview med Cailee Spaeny fra filmen.

Would you say that Rose is a byproduct of the California culture of that era, in what way?

I think the cool part about the script is that each character is a chunk of that era. For example: music is a characteristic of that era and that’s what Cynthia Erivo’s character shows. Miles, the bellboy, he was in the vietnam war. So each character kind of represents a different aspect of that time.

You did a great job embodying the 60s/Manson-esque cult mentality, did you do any research or reading into that era to inform how you were going to play Rose?

Yes, I did lots of research. I think Chris Hemsworth’s character doesn’t really represent the Manson cult as he has different qualities. He plays a different version of that, but I did research all of the different cults among which there was the Manson’s one. It’s not a super happy thing to spend your time with, still, Drew sent me a list of documentaries that I saw: Children Of God, Jonestown… those kind of things. Almost every night I was researching cults, which is not that nice, but I got to learn a lot of things. I’ve started this movie thinking: “Why would anyone join a cult? How do you get your mind to that point?”.

The saying ‘not everything is as it seems’ rings true for Rose and the audience is quickly proven wrong on their initial assumption of your character. What was it like to evolve in to the Rose we see in the final scenes?

I just tried to stay in the moment as the character. I tried not to get into my head too much, thinking what the audience is thinking. Some actors can do this but for me if I go to work I’m just thinking about what the character has in mind, I don’t think: “Oh this is too much for the audience

Which scene was the biggest challenge to shoot?

The final killing. We wanted something slower than the other deaths. It doesn’t happen as fast as most of the other killings, because that is one of the big final deaths. We’ve fallen in love with Miles and his character and we wanted that to be very brutal, I mean in the way I twist the knife across the stomach. It is very hard to watch even for me, still it got a little silly while filming because me and Lewis Pullman were just: “This is so crazy! What is this scene?.”

Was it always you on the chandelier or a double?

We did have doubles on set but it was me swinging on the chandelier, it was very cool. One covered from my bucket list.

Were there a memorable behind the scenes moment?

So many memorable moments! Because it is such an intense script, it’s an ensemble cast and there aren’t that many people in the movie (except for the 7 main characters), therefore we all got pretty close. There were so many great moments. A lot of times Jeff Bridges would have his panoramic camera on him and right before there the rolling call he would pop into the different rooms and just take pictures of us. That was so fun!

Do these moments help?

Yes for sure, I think it’s just nice to know we’re all there to help each other, we’re all in to make a fun movie, we all had each others backs and knew how delicate for the actors the scenes were and how emotional they were. And so i think the cast, crew and Drew were all having each others back trying to make everyone’s job easier.

The majority of your scenes were shot with Dakota Johnson and Chris Hemsworth. How was it working with them?

For Dakota, thankfully we had a bond offset so the bond was there also during the scenes, there wasn’t too much of work, or acting or even pretending. We were sisters and I felt we already were when we started working, so that was nice.

Every actor learns something new with each movie they star in. What did you learn from this movie?

I just had such a lucky experience working with incredible actors, getting to see their work ethics, their different techniques… Jeff Bridges is such a legend! Getting to watch him and see how he worked was a blessing. Something i really like that he did, was that he never came on set like “Yeah yeah I got this, can we please roll? I’ve been doing this for years!”. Every time we got on set he was always asking questions, there was never anything he already knew, he always wanted to learn more.

‘Bad Times at The El Royale’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K d. 14/3.

Science fiction-gys med ‘The Cloverfield Paradox’ på Blu-ray

Science fiction-gys på Blu-ray: Du har måske allerede set de to første film i science fiction- og gyser-serien, der startede med den vellykkede monsterfilm ‘Cloverfield’ i 2008. Den blev fulgt op at den klaustrofobiske og intense ’10 Cloverfield Lane’ i 2016. Nu er den seneste film i universet, ‘The Cloverfield Paradox’ udkommet på Blu-ray.

Det er produceren og instruktøren J.J. Abrams, der her fører dig dybere ind i det ovenfor nævnte Cloverfield-univers med denne nye science-fiction-thriller. J.J. Abrams er også manden bag blandt andet den meget populære ‘Star Wars: The Force Awakens’ og ikke mindst også Star Trek-rebootet i 2009.

I ‘The Cloverfield Paradox’ kredser forskere om Jorden, der er truet af ødelæggelse på grund af en energikrise. De tester en opfindelse, der kan give ubegrænset strøm… ja, eller fange dem i en frygtelig alternativ virkelighed. På rollelisten finder man blandt andre Gugu Mbatha-Raw, David Oyelowo og Daniel Brühl.

Blu-ray-udgivelsen byder desuden også på en omgang ekstramateriale. Her finder du således ‘Things Are Not As They Appear: The Making of The Cloverfield Paradox’ samt ‘Shepard Team: The Cast’.

‘The Cloverfield Paradox’ udkommer på dvd og Blu-ray den 21. februar.

PIERCING: Brutalt psycho-thriller i dynamisk modspil

Thriller på Blu-ray: Den mørke, dragende og ubehagelige ‘Piercing’ byder også på begsort humor midt i sine makabre eskapader. Filmen er nu udkommet på Blu-ray. Her spindes der en stilsikker og musikalsk lækker fortælling om en tilsyneladende normal familiefar.

Helt almindelig er denne familiefar dog langt fra. For under påskud af at skulle på en forretningsrejse, har han faktisk tænkt sig at dræbe en prostitueret. Intet mindre.

Det er filmens brutalt simple afsæt, der dog skal vise sig at rumme sin del af overraskelser undervejs. Ganske medrivende. Men mere vil jeg faktisk ikke afsløre her – det må du selv opleve.

Christopher Abbott er god som traumeramt, tungsindig og morderklar familiefar, mens hans sagesløse offer spilles med ynde og mystik af Mia Wasikowska. Det er blandt andet i dynamikken mellem de to, at filmens magi opstår – samt ikke mindst i samspillet mellem billed- og lydsiden.

‘Piercing’ udkommer på dvd og Blu-ray den 14. februar 2019.

ALITA: BATTLE ANGEL: Hæsblæsende cyborg-action i flot futuristisk fremtid

Biografanmeldelse: Der er fuld actionfart over feltet i Robert Rodriguez’ energiske science fiction-film ‘Alita: Battle Angel’, der desuden har legendariske James Cameron som medforfatter. Jeg kendte dog ikke til den japanske tegneserie, filmen er baseret på, så jeg er helt ny til det flot forløste fremtidsunivers, hvor vi ankommer til den forfaldne og rå Iron City år 2563.

Her møder vi den sympatiske og teknisk dygtige robot-og-cyborg-bygger Dyson Ido, portrætteret med fin tilstedeværelse af Christoph Waltz. Han bringer en ellers kasseret cyborg til live, som han kalder Alita. Den nyvågnede cyborg kan dog intet huske. Filmen er således også en historie om at finde sig selv, selvstændiggørrelse og spørgsmålet om, hvad det vil sige at være menneske.

Det er dog ikke tematikker, der som sådan bliver videre dybt forløst, men det er fine tanker, der krydrer den ganske vist noget forudsigelige historie, der dog ganske medrivende overlever og lever af sine mange både veloplagte, ok voldelige og overrumplende actionscener. For som filmen skrider frem, begynder Alita også at genfinde hukommelsen om sin vilde fortid.

Bag den komplet computeranimerede Alita finder man skuespillerinden Rosa Salazar, der bringer den ret så overbevisende cyborg til live. Ja, alene teknisk set er filmen langt overvejende en fornøjelse, hvor jeg udover Alita også rives med og imponeres af den flot udfoldende futuristiske fremtid, der er rig på detaljer og idéer.

Desværre er der færre nuancer i fortællingen, der også har en noget cheesy plottråd, der ikke helt fungerer, selvom jeg godt kan se formålet med den. Jeg vil dog ikke afsløre, hvad det er, for når filmen i grunden ikke er så rig på plotmæssige overraskelser, skal man selv have lov til at opleve dem. Ja, det er altså overvejende den gribende action, der holder filmen på rette køl.

Heldigvis har filmen et godt flow, der fint svinger fortællingen veloplagt fra scene til scene, fra den ene hårdtslående slåskamp til endnu et voldsomt ræs, hvor cyborgs clasher tungt og medrivende med både Alita og hinanden. ‘Alita: Battle Angel’ er kort sagt en veliscenesat science fiction-film, der serverer både et flot univers, medrivende action, men også en lidt forudsigelig historie.

‘Alita: Battle Angel’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Alita: Battle Angel’ har biografpremiere den 14. februar.

IF BEALE STREET COULD TALK: Ung kærlighed mod hårde odds

Biografanmeldelse: Det er en både ung, spirende og altomsluttende kærlighedshistorie, man får med det velbalancerede og ganske gribende drama i Barry Jenkins ’If Beale Street Could Talk’. En fortælling om både kærlighed, men også om de sortes vilkår og udfordringer i 1970’ernes Harlem i USA. Her møder man den 19-årige Tish og hendes udkårne Fonny, der har kendt hinanden hele livet og nu er et par.

Det hele er dog langt fra idyllisk for de unge elskende. For da Tish bliver gravid clasher hendes familie hårdt med Fonnys mor, der forbander både Tish og hendes ufødte barn væk. Men hvad endnu være er, så bliver Fonny anholdt, hvorfor familien således arbejder på at bevise hans uskyld i den tvivlsomme anklage om voldtægt. Dette er det dramatiske grundlag for det fine drama.

Filmen går dog desværre undervejs i sin fortælling en smule i ring og død i sin afvikling af scenerne, hvoraf nogle af dem mister noget af det naturlige nærvær og den dramatiske intensitet, filmen bestemt også byder på. Dette til trods får man altså hele vejen rundt rigtigt fine præstationer fra de medvirkende. Blandt andet netop KiKi Layne som Tish og Stephen James som Fonny.

Der er nemlig unægteligt kemi imellem de to – lige fra de lykkelige scener og øjeblikke de to imellem til de tunge og svære scener, som de også gennemlever undervejs i filmen. For blandt andet er der en fin balance mellem netop kærlighedens lethed kontra de problemer, som parret kommer til at stå overfor – problemer, der sætter både graviditeten og deres forhold på prøve.

Så selvom fortællingens flow rammer en smule dødvande undervejs og en scene eller to bliver en kende for overfortalte, så er blandt andet netop skuespillerne med til at bære filmen fint i mål. Her finder man eksempelvis også en stærk Regina King som den bestemte og kærlige mor til Tish, mens faren både veloplagt og livligt bringes til live af Colman Domingo.

Hertil kommer filmens billedside, der er smukt filmet af James Laxton. Her er både en romantisk lethed i billederne, der står i engagerende kontrast til de både mere rå og barske. Det er farver, der møder mørke. ’If Beale Street Could Talk’ er altså et fint drama, der balancerer sine karakterer fornemt med den dragende billedside, mens fortællingen dog er en smule ujævnt forløst.

’If Beale Street Could Talk’ får 4 ud af 6 stjerner:

’If Beale Street Could Talk’ har biografpremiere den 14. februar.

En forhistorisk og episk fortælling med ‘Alpha’ på Blu-ray

‘ALPHA’ PÅ BLU-RAY: Kom med tilbage til forhistorisk tid med ‘Alpha’, der er udkommet på Blu-ray her i landet og har Kodi Smit-McPhee i hovedrollen.

Blu-ray-udgivelsen indeholder desuden både den originale biograf-version samt ikke mindst også en såkaldt Director’s cut. På den måde kan du altså se filmen i to forskellige versioner alt efter humør.

‘Alpha’ er således en episk fortælling om det at blive voksen. Der er dog lige det specielle ved lige netop denne film, at det så bare lige foregår under den seneste istid – ja, en meget kold og farlig periode i menneskehedens historie.

Her møder man en ung dreng, der får en usædvanlig allieret i form af en ensom ulv. Sammen oplever de utallige farer og har alle odds imod sig i kampen for at overleve i den barske vildmark og finde hjem, inden den dødsensfarlige vinter er over dem.

‘Alpha’ udkommer på dvd og Blu-ray den 31. januar.

BLACKKKLANSMAN: Ku Klux Klan får røven på sort komedie

Komedie på Blu-ray: Det er både vild og utrolig historie, der fortælles i ‘BlacKkKlansman’ – og ja, så er den ovenikøbet baseret på sande begivenheder. En film, der både morsomt og tankevækkende sætter racisme på menuen, mens man tages tilbage til 1970’erne, hvor en ung, sort betjent sammen med et par hvide kollegaer forsøger at infiltrere Ku Klux Klan.

Man følger således den vovede efterforskning, der er sat i værk af Ron Stallworth – den første afroamerikanske betjent i Colorado. Han skaber nemlig kontakt til den racistiske klan over telefonen, hvorfor han har brug for en hvid betjent til, når de skal mødes ansigt til ansigt. Således indledes et både sorthumoristisk og spændende forsøg på at fælde klanen indefra.

John David Washington spiller den ambitiøse betjent Ron, mens Adam Driver ses som hans noget mere uimponerede og tilbagelænede kollega Flip Zimmerman. De to udgør med hver deres forskellige energi et godt og dynamisk team i en 70’er-virkelighed, hvor racismen trives både i politiets egne rækker og på gaden, mens Ku Klux Klan forsøger at få et mere renskuret image.

Instruktør Spike Lee fortæller altså her en historie med tematisk tyngde og sørgelig relevans på både vedkommende, spændende og morsom vis. For godt nok er klanen et skræmmende bekendtskab, men de er også portrætteret som dumme, fjollede og sørgerlige eksistenser, hvilket afføder både groteske samt morsomme scener. Ja, komedien opstår, hvor modsætninger mødes.

Modsætningerne mødes i den grad her, hvor kontrasten med Ron på den ene side og de racistiske klan-medlemmer på anden anden ikke kunne være større. Godt nok er ‘BlacKkKlansman’ morsom, men alvoren ligger hele vejen som en latent understrøm i fortællingen, der ligeledes er et interessant tidsbillede af et Amerika, hvor de sorte må kæmpe for deres rettigheder.

Instruktør Spike Lee lykkedes altså med at fortælle en engagerende, humoristisk og nærværende historie med et potent og flerfacetteret emne. Godt nok bliver pointerne sine steder måske lige bastante nok, men det er til at leve med, når man altså får en overordnet dragende og spændende fortælling, der fint forløses af de medvirkende – betjente såvel som klan-medlemmer.

– ‘BlacKkKlansman’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K den 31. januar.

KAPERNAUM: Et tankevækkende og rørende portræt af formålsløsheden

Biografanmeldelse: Det er med dirrende nærvær, at den libanesiske ‘Kapernaum’ folder sin fængslende historie ud. Man følger nemlig her den blot 12-årige Zain i Beiruts slumkvarter, hvor han sammen med sin ludfattige familie bare forsøger at overleve. Noget usædvanligt vælger han at lægge sag an mod sine forældre med anklagen om, at de har født ham ind i en håbløs verden.

En verden af forfald, formålsløshed og fattigdom. En verden, der i filmen beskrives virkelighedsnært og tankevækkende med drengen Zain i en utrolig flot forløst hovedrolle som den selvstændige overlever. Retssagen mod hans forældre danner fra filmens start således rammen om fortællingen, der således udspiller sig i et flashback, der leder op til anklagen.

Det er altså tematikker som verdens ulighed, fattigdom og det at sætte børn i verden, som filmen blandt andet emmer af. Samtidig er det også et fint portræt af netop en af disse børn i drengen Zain, mens det ligeledes er en miljøbeskrivelse af slummen og de ringe udsigter til et værdigt liv, som er for de mange mennesker, der bare forsøger at klare sig fra dag til dig.

Zain Al Rafeea indtager med en sart og ligeledes rå fandenivoldskhed naturligt rollen som Zain. Jeg tror ganske enkelt på ham og de oplevelser, han gennemgår, som er med til at forme ham. Men selvom ‘Kapernaum’ altså har mange fine ting kørende for sig, så mister den undervejs også en kende pusten og går lidt i ring om sig selv med scener, der synes at være gentagelser.

Dermed ikke sagt, at filmen ikke er et både rørende, tankevækkende og sine steder helt smuk og håbefuld – for det er den. Men jeg mister undervejs desværre lidt af min interesse i fortællingen, miljøet og desværre også en smule for Zain, på trods af den som nævnt nærværende præstation, der absolut er noget af det, der også holder filmen ovenvande og får den flot i mål.

‘Kapernaum’ er med andre ord et stærkt drama, der bestemt maner til eftertanke og ligeledes sætter mit eget priviligerede liv i perspektiv. Filmen menneskeliggør de tusindvis og atter tusindvis af ellers navnløse mennesker, der lever i slummen eller flygter mod et bedre liv. Det kan filmen og lykkedes med det. Jeg vil da blandt andet også derfor varmt anbefale ‘Kapernaum’.

‘Kapernaum’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Kapernaum’ har biografpremiere den 7. februar.

LEGO FILMEN 2: De morsomme og tempofyldte klodser er tilbage

Biografanmeldelse: Vi fik det første klods-eventyr i 2014 med ‘LEGO filmen: Et klodset eventyr’. Nu er vi så tilbage i det sprudlende univers med ‘LEGO filmen 2’, hvor der bygges diverse sager op med medrivende fart. Men ikke alt ånder fred i Klodsby, der nemlig kommer under en invasion fra rummet af LEGO DUPLO. De smadrer alt på deres vej, så nu må byen stå sammen.

Kampen er således gået ind mod modstanderne, hvor Emmet, Lucy og Batman er i front for at genoprette freden. Dette sender de tre venner og andre klodsede karakterer ud på en farlig og farverig rejse, der bringer dem vidt omkrig i det kulørte og tempofyldte LEGO-univers. Det betyder blandt andet, at temaer som venskab og fjender samt gråzonerne herimellem kommer i spil.

Det er således med et særdeles højt og energisk tempo, at fortællingen folder sig ud – også lige lidt for tempofyldt en god del af filmen, hvor flere tiltrængte åndehuller i den vilde action kunne bibringe noget mere nærhed og intimitet i fortællingen og karaktererne. Det hele bliver en kende for forjaget til for alvor at gribe mere end på et rent teknisk niveau.

Men ja, filmen er heldigvis også en særdeles velanimeret film, der både fyger afsted med den ene opfindsomme LEGO-byggede maskine efter den anden, videre til farverige eksplosioner og ikke mindst vilde rumrejse-ræs. Det er således altså på trods også ret medrivende at være vidne til den både detaljerede og morsomme animation, der konstant bølger afsted.

For humoren i filmen er bestemt også allestedsnærværende, hvor det blandt andet også fyger afsted med diverse morsomme referencer til andre og velkendte universer – som blandt andet netop Batman, videre til Ringenes Herre-trilogien og Back to the Future-filmen. Det er både komisk veltimet og sjovt at spotte de mange velplacerede jokes og henvisninger.

Desværre er fortællingen lige forudsigelig nok, mens tempoet hiver lidt karaktermæssig engagement ud af filmen. Ujævnhederne gøres dog op for af den medrivende og flotte animation samt ikke mindst humoren, der er både dejligt subtil og mere udbasuneret. ‘LEGO filmen 2’ er med andre ord en ret så veloplagt animationsfilm, der er ganske underholdende, så længe den står på.

‘LEGO filmen 2’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘LEGO filmen 2’ har biografpremiere den 7. februar.

VILDE ROLF SMADRER INTERNETTET: Underholdende og sød 2’er

Biografanmeldelse: Tilbage i 2012 stiftede verden første gang bekendtskab med den venlige skurk og arkade-karakter Vilde Rolf i filmen af samme navn. Nu er han og hans ræser-glade veninde Vanilje tilbage med et nyt, sødt og ganske underholdende animationseventyr med ’Vilde Rolf smadrer internettet’, hvor de gamle arkadespil således clasher med det store internet.

Der er ikke sket meget i arkaden siden den sidste film. Det ændrer sig imidlertid, da Vaniljes bilspil går i stykker, hvilket gør hende og de andre i spillet hjemløse. Derfor tager Rolf og Vanilje nu ud på det store internet for at få fat på et nyt ret, der kan erstatte det ituslåede gamle, så Vanilje og de andre kan komme tilbage i deres spil. Det bliver starten på en kulørt og ganske sjov rejse.

Det er også et internet-eventyr, der handler om både venskab – og hvad man vil ofre for det – videre til spørgsmålet om at høre hjemme et sted samt eventyrlyst kontra hverdagens sikre rutiner. For hvor Rolf er yderst tilfreds med sit sikre og forudsigelige liv i arkaden, så er Vanilje langt mere eventyrlysten – hun savner uforudsigelighed og forandring.

Dette sætter naturligvis det gode venskab mellem de to på prøve – men aldrig mere end, at det ikke kuldsejler for de to. For filmen er hele vejen en sød og desværre og lidt ufarlig omgang, der ikke for alvor får gået i kødet på sine ellers spændende og relevante tematikker – for både store som små. Det hele lykkedes lidt for let og efter bogen.

Det til trods, så er ‘Vilde Rolf smadrer internettet’ bestemt også en både ganske underholdende, morsom og ikke mindst flot animeret og et vildt forløst internet-univers, der bugner af både referencer og genkendelighed – fra memes og karakterer til fjollede YouTube-videoer. Desuden lægger John C. Reilly og Sarah Silverman veloplagte og gode stemmer til de to venner.

Så selvom forudsigeligheden sniger sig ind på fortællingen, så er filmen i sidste ende på flere måder en vellykket 2’er og animationsfilm. Jeg var i hvert fald i godt selskab, selvom det ikke blev til det helt store følelsesmæssige engagement. ‘Vilde Rolf smadrer internettet’ lever dog fint af både sine umage karakterer, et flot animeret univers og et udmærket fortællemæssigt flow.

‘Vild Rolf smadrer internettet’ får 4 ud af 6 stjerner.

‘Vild Rolf smadrer internettet’ har biografpremiere den 7. februar.