SHOOTER SÆSON 2: Skarptskydende action for fuld udblæsning

Skarptskydende serie på dvd: Jeg husker Antoine Fuquas actionfilm ‘Shooter’ fra 2007 med Mark Wahlberg i hovedrollen som en virkeligt vellykket omgang skudsalver. Derfor var det da også interessant, da jeg første gang hørte om, at filmen skulle omdannes til sin helt egen tv-serie. Det er blevet til virkelighed, hvor 2. sæson af ‘Shooter’ således udkommer på dvd her i landet.

I denne anden sæson står krigshelten Bob Lee Swagger over for en ny trussel i form af en brutal attentatmand, Solotov. Solotovs dødsliste omfatter alle medlemmer af Swaggers tidligere marineenhed. Faren forstærkes af en skummel regeringssammensværgelse samt en verden under konstant forandring, hvor din værste fjende undertiden er den eneste, du kan stole på.

I serien er det dog ikke Mark Wahlberg, man finder i front for den intense fortælling og de actionfyldte eskapader, men derimod Ryan Phillippe i hovedrollen som Bob Lee Swagger, der i denne anden sæson af serien ‘Shooter’ således vil gøre alt for sine brødre og familie samt sit lands sikkerhed. Hvilket ikke er så lidt endda.

Her gælder det således både action, politisk spil og skydefærdigheder i intens forening, når seriens anden sæson flyver og skyder derudaf. Og bliver du grebet af de vilde løjer, så kan du se frem til en  tredje sæson med og om skarpskytten Bob Lee Swagger samt hans mange jern i ilden. God fornøjelse.

– ‘Shooter’ sæson 2 udkommer på dvd den 24. januar 2019.

BEAUTIFUL BOY: Steve Carell og Timothée Chalamet bærer dramaet stærkt hjem

Biografanmeldelse: Det er et lavmælt og eftertænksomt drama, der venter med ‘Beautiful Boy’, hvor blandt andet Steve Carell og Timothée Chalamet i front er med til at bære filmen hjem med deres fint optegnede og nuancerede præstationer som far og søn. Et forhold, der i den grad kommer på prøve, da sønnen Nic bliver narkoman, mens faren David må se hjælpeløst til.

For selvom den 18-årige Nic kommer fra et priviligeret og støttende hjem, drages han alligevel af uransagelige årsager af stofferne – alle af dem – og ender med at blive dybt afhængig af methaamfetamin. Det bliver således starten på et forsøg fra både David og moderens side at få ham på afvænning og ud af stoffernes destruktive favntag.

Så selvom filmens fortælling af og til mister momentum, så lever filmen hele vejen fint gennem sine to hovedkarakterer i far og søn. Det er deres forhold og karakterer, der er i centrum for filmen, der desuden er baseret på en sand historie. Den knugende virkelighed i dramaet siver da også troværdigt ud på lærredet, hvor Carell og Chalamet fornemt bakkes op af det øvrige cast.

Her finder man blandt andre Amy Ryan og Maura Tierney i fint bærende biroller, der bidrager til dynamikken i fortællingen og de interne relationer, både far og søn imellem, men bestemt også i, hvorledes både forhold og ikke mindst familien påvirkes af Nics farlige misbrug. Det sætter sig nemlig fast som en ond igle, der suger al overskud ud af både Nic og resten af familien.

Det er både tragisk og rørende at være vidne til Nics hårde forsøg på at slippe stofferne – blandt andet gennem et afvænningsprogram. For selvom filmen måske bliver en smule for prædikende omkring, at stoffer er noget rigtig skidt, så er det – som sagt – altså præstationerne, der bærer den ligeledes af og til lidt flade spændingenskurve hjem, ikke mindst netop via Carell og Chalamet.

‘Beautiful Boy’ er ganske enkelt, hvad jeg vil kalde et solidt drama om relationen mellem far og søn samt, hvordan en familie påvirkes af en søns stofmisbrug. Det er sine steder stærkt, vedkommende og helt rørende, mens jeg som faderen også sidder og er noget uforstående over for Nics valg af stofferne, hvilket er en styrke i filmen. Nemlig spørgsmålet om hvorfor?

– ‘Beautiful Boy’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Beautiful Boy’ har biografpremiere den 17. januar.

GLASS: Jordnære superhelte og superskurke

Biografanmeldelse: Instruktør og manuskriptforfatter M. Night Shyamalan er klar med sin tredje film i trilogien, der startede helt tilbage i 2000 med den fremragende ‘Unbreakable’. Den blev fulgt op i 2016 med den udmærkede ‘Split’. Nu er det således filmen ’Glass’, der – indtil videre – runder det hele af og samler de tre hovedpersoner, der indtages af James McAvoy, Bruce Willis og Samuel L. Jackson.

De spiller henholdsvis den personlighedssplittede Kevin Wendell Crumb, den usårlige David Dunn og den knogleskrøbelige, men yderst intelligente Mr. Glass. De tre bliver imidlertid fanget og placeret i et topsikret psykiatrisk fængsel, hvor de bliver underlagt en række både mentale og fysiske undersøgelser af Dr. Ellie Staple – en mystisk og tålmodig Sarah Paulson.

Der venter dog ikke storslåede eksplosioner og imponerende effekter i massevis, hvilket superhelte-film ellers ofte er fyldt med. Her er det i tålmodigt tempo og med subtil samt underspillet historiefortælling, at filmen folder sig grundigt ud. Her er altså meget mere tale om en undersøgelse af de tre karakterer og deres relationer, som det er en tempofyldt og action-båret film.

Det til trods, så leverer filmen dog også et par både intense og hårdtslående scener, der spiller med musklerne. Stærkt og medrivende. Det er også en film, der tager livgreb med superhelte-genren – vender den på hovedet, gør den jordnær og undersøger dens klichéer og genre-elementer. Der er ganske sjovt at være vidne til denne leg med genrens konventioner.

Desuden får man fine og nærværende præstationer fra trekløveret i front. En James McAvoy, der ser ud til at have en fest med at portrættere sin karakters mange forskellige personligheder, videre til en mut og intens Bruce Willis, der faktisk ser ud til, at han giver en fuck samt ikke mindst en karismatisk Samuel L. Jackson, der er elegant og tvetydig som den lynende intelligente Mr. Glass.

’Glass’ er med andre ord en underholdende leg med superhelte-genren, der på underspillet vis folder sin fortælling og karakterer ud i tålmodigt tempo. Her er det således karakterarbejdet, der bærer filmen mere end det er action og eksplosioner. M. Night Shyamalan har altså på ganske fin vis sat sit hidtidige punktum i sin trilogi, hvor det dog fortsat er den første i rækken, der troner mest medrivende op.

– ‘Glass’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Glass’ har biografpremiere den 17. januar.

THE MULE: Clint Eastwood som hårdfør narkokurer

Biografanmeldelse: Den 88-årige levende legende Clint Eastwood er tilbage med sin seneste film ‘The Mule’, hvor han både instruerer og indtager hovedrollen som Earl Stone – en sejlivet mand, der elsker sine blomster, men har det noget sværere med at holde sig på talefod med sin familie. Og da hans forretning går på tvangsauktion, må han finde økonomiske alternativer.

Det bliver nærmest ved en tilfældighed jobbet som narkokurer for et mexicansk kartel. Således sætter han sig noget naivt bag rettet på sin bil for at køre den farlige last af stoffer fra A til B – og for dette modtager han en ikke så lidt klækkelig sum for de yderst risikable ture. Men snart er der agenter på nakken af kartellet og derfor også Earl – så jobbet er nu blot endnu mere udsat.

Clint Eastwood indtager sin rolle med både blid og hårdfør tilstedeværelse – han har screen presence og nærvær i både pressede situationer og de mere rørende af slagsen. Desuden står han blandt andet også for flere af filmens måske en kende overraskende, men hele vejen afstemte komiske indspark. Der er således en fin balance mellem det og filmens alvor.

Her kommer ikke mindst Earls forhold til familien i spil – udover naturligvis kartellet og det moralsk tvivlsomme kurer-job, han udfører. For den aldrende hovedrolle tager filmen igennem sit liv op til revison, da han har fået kappet samtlige bånd til sin familie. Det giver et fint modspil til netop den familie, som de kriminelle mexicanere selv føler at være en del af.

Bradley Cooper ses i rollen som agent, hvilket han med stålsathed og viljestyrke fint forløser – det samme gør blandt andet Michael Peña også som hans kollega. Filmens cast rammer altså ret så rent – både lovens lange arm, de hårdkogte kriminelle og de helt almindelige familiemedlemmer. Her er et sikker greb om fortællingen, der dog desværre er for fattig på overraskelser.

Filmen kører nemlig efter en snorlige og forudsigelige linje, hvilket hiver noget af spændingen ud af de ellers vovede løjer. Det er en skam, når nu Clint Eastwood og co. fint forløser deres respektive roller. På bundlinjen når ‘The Mule’ dog sikkert i mål – bare også en kende for sikkert. Ikke desto mindre vil jeg bestemt anbefale at se filmen for Clint Eastwood alene.

– ‘The Mule’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘The Mule’ har biografpremiere den 10. januar.

FØR FROSTEN: Et fint forknyt drama med en dragende Jesper Christensen

Biografanmeldelse: Vi ankommer til et trøstesløst og barsk Danmark på landet i det 19. århundrede i ‘Før frosten’. Her følger man den fattige bonde Jens, der gruer for den kolde vinter, som venter forude.  Det gælder ren overlevelse for ham og hans lille familie, der lever under trange kår. Jens tvinges i desperation til at indgå en aftale med storbonden på den nærliggende gård.

En aftale om at bortgifte sin datter Signe. Det er kun starten på et fint forknyt drama sat i hårde omstændigheder. For hvor langt vil Jens gå for sine børn og en fremtid, der har andet at byde på end blot hård overlevelse? Således starter et drama med splittelse og en Jens i centrum, der nu også forsøger at holde hovedet oppe i lokalsamfundet.

Jesper Christensen indtager med konstant nærvær og dragende intensitet rollen som den konfliktede og hårdt pressede Jens. Han er filmens uomtvistelige motor. Men han bakkes bestemt op af en række ligeledes både troværdige og engagerende karakterer. Blandt andet finder man en sart Clara Rosager som Signe og en altid god Elliot Hove Crosset.

Der er også blevet plads til Ghita Nørby, der med autoritet indtager sin rolle. Det er med andre ord et fint og karakterbåret drama, der på billedsiden leverer både smukke og triste billeder af det hårde liv i det landlige Danmark, hvor frosten lurer forude. Jeg tror på det barske liv, hvor alt synes nærmest håbløst for Jens og familien.

Men selvom man har en virkeligt god Jesper Christensen til at køre dramaet hjem og et ligeledes solidt opbakkende cast, så bliver filmen og dens afvikling også lige en tand for tålmodig i sin udfoldelse af fortællingen. Det hiver desværre noget tilstedeværelse og engagerende momentum ud af både karaktererne og dramaet.

Men det til trods har instruktør Michael Noer altså et godt greb om det karakterbårne drama og den fint forløste billedside – også nok til, at fortællingen og filmen overlever sine ujævnheder. Uanset hvad, så er ‘Før frosten’ bestemt værd at se alene på grund af Jesper Christensens præstation i den altoverskyggende og splittede hovedrolle som bonden Jens.

– ‘Før frosten’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Før frosten’ har biografpremiere den 10. januar.

DESTROYER: Nicole Kidman indhentes på dragende vis af fortidens spøgelser

Biografanmeldelse: Fortidens spøgelser indhenter den slidte kriminalassistent Erin Bell i den knugende tunge og intense ’Destroyer’. Nicole Kidman indtager med nerve og nærvær rollen som Bell, der for år siden var undercover i et bandemiljø, hvilket endte galt. Nu rører banden på sig igen, hvilket bringer gamle minder i kog, mens et farligt spil for at slutte fred med fortiden indledes.

Fortællingen foldes således ud i to engagerende spor – i fortiden som undercover og nutidens nedslidte Bell, der udover det farlige opgør med fortiden også kæmper med et dysfunktionelt forhold til sin teenage-datter. Historien er dog helt og holdent Bells. Hendes kamp med sig selv, sine omgivelser og sin fatale fortid, der hverken vil slippe hende – eller som hun formår at slippe.

Det er på en gang trist og gribende at være vidne til Bells deroute, hvilket udover filmens måde at fortælle sin historie på bestemt også er Kidmans fortjeneste. Jeg tror på hendes mismod i rynkede nærbilleder af hendes slidte ansigt og i hendes livstrætte måde at bevæge sig igennem livet på. Hun ejer på mange måder filmen, men bakkes bestemt godt op af det øvrige persongalleri.

Her finder man blandt andre Sebastian Stan som Bells medsammensvorne undercover-betjent, mens Toby Kebbell er intimiderende som bandelederen Silas. De er sammen med den matte og velkomponerede billedside med at skabe et troværdigt og hårdt univers, hvor alt synes at være ved at falde fra hinanden. Filmens intime og intense score af Theodore Shapiro skal også fremhæves.

’Destroyer’ er med andre ord en velfortalt og knugende thriller med en dragende Nicole Kidman i den altoverskyggende hovedrolle. Så selvom fortællingen måske mister lidt momentum undervejs, så gør blandt andet hendes præstation og miljøskildringen op for dette og sikrer, at filmen kommer gribende i mål med både nuancer af håbløshed, brutalitet og mismod. En film, der gør ondt.

– ’Destroyer’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ’Destroyer’ har premiere den 3. januar.

UNDER THE SILVER LAKE: Dragende konspirationer i Hollywood

Biografanmeldelse: Det er noget af et både knudret, fascinerende og mystisk ridt ind i Hollywoods verden af drømme i Los Angeles, man får serveret i ‘Under the Silver Lake’. Her møder man dagdriveren Sam, der uden egentlig retning i sit liv en dag støder på en mystisk kvinde, der svømmer i en pool. Hun forsvinder imidlertid ud af det blå. Men hvorhen?

Dette sætter Sam på det føromtalte helt drømmende ridt ind i Hollywoods verden af aspirerende skuespillere, sminkede musikere, glitrende kvinder, men også fanatiske samlere og stjerne-prostituerede med mange flere. Ja, drømmenes by har meget at byde på, når først man kradser lidt i overfladen – og det gør Sam. Også mere end kradser.

Snart står han nemlig ansigt til ansigt med hemmelighedsfulde konspirationer om Hollywood. Konspirationer, der kun sender ham yderligere ind ind i det enigmatiske Los Angeles. Og ja, det er bestemt en dragende rejse, jeg her kommer med på. Selv når fortællingen måske nok går en smule i tomgang, dukker der i næste nu endnu et krumspring op og tager mig videre.

Andrew Garfield indtager med en lettere tåget og naiv Sam hovedrollen. Selvom han måske ikke er det stærkeste kort i filmen, så forløser han fint den rolle at hive mig med ind i mysteriet – ganske vist sammen med arsenalet af karismatiske karakterer og plotmæssige kolbøtter i en fortælling, der kun vikler sig mere og mere ind i sine egne konspirationer. Ganske medrivende.

Filmen er måske nok også lige en kende for lang for sit eget bedste med sine to timer og tyve minutter. Men på den anden side, så er den lange spilletid også med til at gøre Sams tur ind i Hollywoods bagsider og parallelverden endnu dybere og mere mystisk. Her er ganske enkelt tid til at lede både mig og Sam på vildspor og ind i blindgyder.

Kort fortalt, så er ‘Under the Silver Lake’ et fascinerende bekendtskab, der fint lever af sit knudrede og mystiske plot, der medrivende foldes ud i et Hollywood befolket af unikke personer og hemmelige gåder, som jeg forsøger at finde hoved og hale i sammen med Sam, der på sporet af den mystiske kvinde både boltrer sig i noir, thriller, gys samt drama og mørk komedie.

– ‘Under the Silver Lake’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Under the Silver Lake’ har premiere den 3. januar.