THE FIRST PURGE: Volden slippes atter løs i den brutale franchise
Horror på Blu-ray: Det hele startede tilbage i 2013 med ‘The Purge’, der sidenhen blev fulgt op af ‘The Purge: Anarki’ i 2014 og ‘The Purge: Election Year’ i 2016, mens der også i år er landet en tv-serie, der tager det dræbende koncept endnu videre. Nu er den fjerde film i den både blodige, brutale og tankevækkende horrorfilm-serie ‘The First Purge’ udkommet på Blu-ray.
For ja, hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med det morderiske univers, så kan det kort opsummeres således: For at få kriminaliteten ned under en procent for resten af året tester de såkaldte New Founding Fathers of America en sociologisk teori, der giver mulighed for at USA’s borgere en gang om året kan få afløb for deres aggressioner fri for ordensmagtens indgriben.
Det betyder, at al kriminalitet denne ene gang om året er tilladt, hvilket blandt andet indkluderer vold og i sit yderste også drab. Med ‘The First Purge’ møder volden fra overmagtens side dog raseriet fra de marginaliserede, hvilket gør, at situationen kommer helt ud af kontrol og spreder sig til resten af landet.
Blu-ray-udgivelsen indeholder desuden en omgang ekstramateriale, hvor man kan dykke ned i slettede scener, videre featuretterne ‘A Radical Experiment’ og ‘Bringing the Chaos’ samt ‘The Masks of The First Purge’. Så ja, hvis du tør, kan du jo passende sætte tænderne i dette nyeste indslag i den voldelige franchise.
– ‘The First Purge’ udkommer på dvd og Blu-ray den 12. november 2018.