Et urovækkende mørke finder indpas i Star Wars: The Last Jedi

Blu-ray-anmeldelse: Så skal vi (endelig) til det igen. Endnu en film, hvor stjernekrigen fortsætter med ‘Star Wars: The Last Jedi’. Det ottende kapitel i sagaen, hvis man ikke medregner spin-off-filmen. Og ja, jeg har glædet mig til at gense dette niende kapitel, hvor niveauet holdes i denne nye, mere dystre og energiske tilføjelse til franchisen. Forrygende!

Filmen fortsætter, hvor ‘Star Wars: The Force Awakens’ sluttede i 2015. Den unge Rey, den tidligere stormtrooper Finn samt den vovede pilot Poe fortsætter sammen med rebellerne deres utrættelige kamp mod the bad guys i Den Første Orden, der vil rebellerne til livs. Imens vil den magtsyge Kylo Ren gøre sit for at sætte sig på toppen af hierakiet. Samtidig vender selveste – men den også noget trætte – Luke Skywalker tilbage for at træne Rey i Jediernes Kraften.

star wars the last jedi biograf 01

Der er således lagt op til en fortsat kamp mellem lyset og mørket, hvor mørket finder noget mere indpas end i forgængeren. Det klæder filmen, der dog ikke er uden humor. For eskapaderne er sjove, når de skal være det. Alvorlige, når de skal være det. Rørende, når de skal være det og medrivende, når de skal være det. En balancegang, der lykkedes flot og engagerende.

Instruktør og manuskriptforfatter Rian Johnson har med andre ord godt styr på de mange handlingstråde og den overordnede spændingskurve, der kun spændes mere og mere filmen igennem. Det lykkedes blandt andet også på grund af filmens cast, hvor Rey fortsat udvikler sig i takt med, at hun bliver klogere på egne evner. Hun er spændende at følge.

star wars the last jedi biograf 02

Udover Daisy Ridley som Rey finder man atter Kylo Ren, som portrætteres nuanceret og uforudsigeligt af Adam Driver. John Boyega og Oscar Isaac bakker som Finn og Poe både menneskeligt og fejlbarligt op om rebellerne, mens nytilkommer og rebel in spe Kelly Marie Tran er et fint nyt pust til rollebesætningen med sin iver og et ubestikkeligt moralsk kompas.

Nå ja, og så er der jo lige de gamle legender – Mark Hamill som Luke Skywalker og Carrie Fisher som Leia Organa. Det er både rørende og forrygende at se, hvordan de fortsat bærer deres roller med de mange år, der nu er gået fra deres fødsel i 1977. ‘Star Wars: The Last Jedi’ er med andre ord et overrumplende, actionfyldt og medrivende rumeventyr, der lader mig sulten tilbage. Sådan.

Ekstramateriale:
Blu-ray-udgivelsen indeholder 2 skiver og her en omgang ekstramateriale, hvor man blandt andet får et kommentarspor, mens man også kan dykke ned i en række featurette, der ser nærmere på filmens flotte univers, blandt andet med et kig på nogle af filmens actionfyldte scener, videre til karakteren Snoke og slettede scener. En skønt supplement til en skøn film.

– ‘Star Wars: The Last Jedi’ udkommer den 16. april 2018.
star wars the last jedi blu-ray cover

BLODIG WEEKEND 2018: En spruttende, blodig og veloplagt festival er veloverstået

Blodig Weekend 2018: Det blev søndag og sidste dag på dette års genrefilmfestival Blodig Weekend. En dag, der skulle vise sig at få en herligt vild afslutning med amokfesten ‘Mom and Dad’ med Nicolas Cage og Selma Blair. Inden da stod den på finsk modløshed med ‘Euthanizer’ samt et argentisk take på ‘Motorsavsmassakren’ med ‘What the Waters Left Behind’.

Det var en tur til Finland, der skød dagen igang for mit vedkommende, hvor de quiz-glade horrorfans forinden havde mæsket sig i en grum quiz, hvor den bloddryppende viden blev testet. Bloddryppende var den finske ‘Euthanizer’ dog ikke. Til gengæld var den begsort, trist og vemodig, hvor man følger den gnavne Veijo i en lille by, hvor han blandt andet ernærer sig ved at aflive dyr.

Euthanizer blodig weekend

Dyreafliveren Veijo i ‘Euthanizer’

Man følger således Veijos stille liv og de folk, der flettes ud og ind af hans liv, hvor det underspillede drama havde overtaget i en mørk fortælling, der desværre aldrig rigtig fik fat i mig. Dertil var blandt andet Veijo for uinteressant. Til gengæld levede filmen ganske fint af sin tunge stemning og få, men fine overraskelser samt spændende temaer som karma og retfærdighed.

Efterfølgende var det der dømt lige-ud-ad-landevejen-horror i form af den argentinske ‘What the Waters Left Behind’. Man følger her en flok unge mennesker, der laver en dokumentarfilm om et område, der er blevet ryddet efter en altopslugende oversvømmelse. Men naturligvis er området ikke helt ryddet. For snart har de unge en flok maskeklædte galninge blodigt på nakken.

what the waters left behind blodig weekend

En flok unge mennesker på afveje i ‘What the Waters Left Behind’

Ja, horror-opskriften er velkendt. Fred med det, hvis så blot blodsudgydelserne, klichéerne og gruen er sat underholdende og veloplagt i scene. Det var desværre ikke tilfældet. Hertil var blandt andet mordene for tamme og karaktererne for intetsigende. Dog var miljøet dejlig beskidt og morderne herligt perverterede. Det reddede dog ikke oplevelsen fra at være en grum fuser. Øv.

Så var der anderledes veloplagt krudt i festivalens sidste film, ‘Mom and Dad’, der blev slugt af en godt fyldt og ligeledes veloplagt sal af gæster. En mystisk virus får her forældre til at ville slå deres egne børn ihjel. En herligt bizar præmis. Entering Nicolas Cage og Selma Blair som mor og far på bersærkergang og underholdningen er sikret. Manisk, over the top og virilt forløst amokfest.

mom and dad blodig weekend nicolas cage

Selma Blair og Nicolas Cage på spil i ‘Mom and Dad’

Med andre ord en forrygende fin finale på fire skønne festivaldage, der har vist horror-genren fra flere forskellige og alsidige sider tilsat lidt grum exploitation og ikke mindst sort humor. Det er ganske enkelt en sand fornøjelse at kunne mæske sig i det grusomme, bizarre og uhyggelige på en festival, der emmer af entusiame fra både folkene bag samt hos festivalgæsterne.

Så mange tak for endnu et år på Blodig Weekend. En festival jeg bestemt ikke tager for givet er en del af det danske filmlandskab. Det kræver nemlig hjerteblod og hårdt arbejde at få sådan en begivenhed stablet på benene – særligt når der som her er tale om et con amor-foretagende. Det sætter jeg med mit blodige hjerte ubetinget pris på. Tak for i år og vi ses i 2019.

– Besøg Blodig Weekend på deres hjemmeside her.

BLODIG WEEKEND 2018: Et sandt, berigende og blodigt horror-mekka i fuldt vigør

Blodig Weekend 2018: Lørdagen på genrefilmfestivalen Blodig Weekend var den helt store horror-dag med både blodig, grum og gruopvækkende underholdning. Ja, faktisk fra klokken 12 middag til midnat. Jeg var med hele vejen. Lige fra gyser-seminaret, videre til filmmarkedet og ikke mindst både baby-gys, meta-slasher og olm home invasion samt brutal hævn. Herligt.

Dagen startede med et spændende gyser-seminar om, hvordan man opbygger et godt gys samt en diskussion om, hvorfor det er, vi opsøger uhyggen. Til at berøre emnerne var der samlet et alsidigt panel bestående af instruktør Jeff Lieberman, gysereksperterne Mathias Clasen og Rikke Schubart samt lyddesigner Peter Albrechtsen og haunted house-arrangør Jonas Bøgh Pedersen.

blue sunshine blodig weekend

En skaldet galning fra Jeff Liebermans originale LSD-gys ‘Blue Sunshine’

Med hver deres unikke take på emnerne skiftedes panelet til med oplæg at sætte spørgsmålene om gyset i spil, mens der afsluttende var spørgsmål fra salen. Vi kom således omkring blandt andet fordomme om, at horror skulle være vildt domineret af et mandligt publikum – det er det ikke – videre til, at gys skulle være forbeholdt et lille nichepublikum – det er det ikke – og naturligvis, hvordan horror er med til at sætte menneskets primale beskytterinstinkter i sving.

Et virkelig godt tænkt og ikke mindst spændende arrangement, der blandt andet var med til på en interessant måde at sætte filmoplevelserne i perspektiv. Jeg håber, at man vil holde fast i dette som et tilbagevendende indslag. Efterfølgende ventede biografmørket med baby-gyset ‘Still/Born’, hvor overnaturlig uhygge forsøgte at få grebet i mig. Det lykkedes desværre ikke helt.

still-born blodig weekend

Den nybagte mor har sit at se til i ‘Still/Born’

Der blev ellers leveret godt med skyggefulde settings, men også lidt for mange jump scares i fortællingen om den nybagte mor Mary, der begynder at opleve mystiske ting i forbindelse med sit nyfødte barn, som hun derfor tror er i livsfare. Men er der nu også noget galt, eller er det en fødselsdepression, der trykker?

Filmen fungerede bedst, når den mere underspillet legede med denne nagende tvivl om Marys mentale tilstand, end når den med sine aggressive scener forsøgte at jage mig en skræk i livet. Desværre hældte filmen til sidstnævnte greb, hvilket sendte uhyggen helt til tælling efterhånden som filmen skred frem. Jeg overlevede med andre ord, heldigvis.

Thriller

Christina Lindberg tager sin hævn i ‘Thriller’ som Madeleine

For jeg havde jo meget andet gys i vente denne lørdag, hvor Cinemateket – som Blodig Weekend foregår i – var indtaget af det tilbagevendende Collectors’ Market, hvor man kunne købe alverdens filmrelaterede sager – overvejende fra den skræmmende del af filmlandskabet. Blandt andet film, plakater, bøger med mere, mens man også kunne få en signatur af instruktøren af ‘Squirm’ og ‘Blue Sunshine’, Jeff Lieberman, samt ‘Thriller’-hovedrolleindehaveren Christina Lindberg.

En sand fornøjelse med dette marked. Ikke kun fordi det er fedt at browse i de mange filmsager, men også fordi, det er et godt samlingspunkt for os festivalgæster, som således kan gnaske på vores grumme filmoplevelser samt ikke mindst uhygge os ved tanken om næste film i mørket. Den stod for mit vedkommende på den desværre lunkne meta-slasher ‘Ruin Me’.

ruin me blodig weekend

Der ventede blodige overraskelser i ‘Ruin Me’

Man følger her et kærestepar, der skal deltage i et såkaldt Slasher Sleepout, hvor de med en tur i skoven med andre horrorfans skal opleve, hvordan det er at være med i en gyser. Naturligvis udvikler turen sig blodigt – for hvad er egentlig leg og hvad er virkelighed? Et fint meta-setup, der bare ikke giver blodig eller medrivende nok pay-off. Desværre en ret flad oplevelse.

Der ventede heldigvis noget mere gruopvækkende schwung med Pascal Laugiers sprudlende, brutale og dukkebegejstrede ’Ghostland’, hvor en mor og hendes stakkels piger udsættes for en yderst brutal home invasion, der dog blot er starten på et ondt mareridt for kvinderne. Herfra foldes filmen ganske indtagende ud i sit helt drømmende univers af uhygge.

ghostland

En brutal fortid plager søstrene i ‘Ghostland’

Pascal Laugier er manden bag den berygtede og mesterlige franske nyklassiker ‘Martyrs’ fra 2008. Samme horror-højder når han ikke med ‘Ghostland’. Ikke desto var det overvejende en god og grum oplevelse, der diskede op med blandt andet fine overraskelser, intense skuespilspræstationer af søstrene og ikke mindst et stemningsfuldt og sirligt forløst univers, der gav genklang af et ondt eventyr tilsat et hus fyldt med creepy dukker. Gisp!

Mareridtet fortsatte med dagens fjerde og sidste film. Den farvemættede, yderst blodige og smukke debutspillefilm af Coralie Fargeat – hævnfantasien ‘Revenge’. Og ja, filmens præmis var ligeså simpel som dens titel. En kvinde udsættes for voldtægt og overgreb for herefter at blive left for dead. Men følger hende således vende tilbage for at søge hævn over gerningsmændene.

revenge blodig weekend

Kvinden tager sin blodige hævn i ‘Revenge’

Et klassisk rape-and-revenge-setup, der i hænderne på Coralie Fargeat blev omsat til en ret så medrivende omgang kvinde på bersærkergang. En visuel fornøjelse med op til flere intense højdepunkter. Brutal, smuk og forførende. Og så var Matilda Anna Ingrid Lutz i rollen som den kvindelige hævner et intenst og stærkt bekendtskab. Sådan!

En skøn og ikke mindst meget passende blodig afslutning på andensidste dag på Blodig Weekend, hvor der søndag venter de tre sidste film på festivalen. Du kan med andre ord stadig nå at komme afsted. Det vil jeg klart opfordre dig til, hvor blandt andet en vanvittig Nicolas Cage venter på at rulle over lærredet som festivalens sidste film i ‘Mom and Dad’.

– Besøg Blodig Weekend på deres hjemmeside og se programmet her.

BLODIG WEEKEND 2018: Brutal slasher, svensk hævn og LSD-gys

Blodig Weekend 2018: Anden dag på genrefilmfestivalen Blodig Weekend i København var en sand, grum og blodig fornøjelse. Jeg havde tre film på programmet denne fredag, hvor den stod på en brutal slasher med ‘Victor Crowley’ samt to retro-titler i form af den berygtede og svenske rape-and-revenge-film ‘Thriller’ fra 1973 og et syret LSD-trip med ‘Blue Sunshine’ fra 1977.

Første offer på bænken var den fjerde film i ‘Hatchet’-serien opkaldt efter sin morder Victor Crowley. Således vendte den grumme og deforme dræber atter engang tilbage til sumpen med sin brutale økse og store muskler for at nakke uskyldige ofre på opfindsomme og drabelige måder. Ja, en slasher uden så meget pis andet end slagte løs på rollebesætningen. Sådan!

victor crowley blodig weekend

For 10 år efter de første nedslagtninger vender en overlever tilbage til åstedet i sumpen. Det hele ender naturligvis galt, så snart er han og flokken af medpassagerer på røven med Victor Crowley på nakken. Det er fjollet og dumt, men heldigvis også dejlig blodigt. Selvom lidt momentum ryger ud af løjerne undervejs overlever slasheren på sit høje humor og drabelige drab.

Herefter ventede et af festivalens tidlige højdepunkter med den svensker hævner ‘Thriller’, hvor filmens hovedrolle var på besøg i skikkelse af selveste Christina Lindberg. Hun introducerede filmen og var ligeledes med til en fin, men lidt kort Q&A efterfølgende, hvor hun blandt andet fik snakket om filmens eftermæle, voldtægtsscenerne og det at spille en ordløs hævner.

Thriller

Her bliver den unge Madeleine nemlig tvunget ind i prostitution og gøres mod sin vilje afhængig af heroin. Det er således hendes grumme hævn, man følger i stilede slowmotion-scener og med et oversavet jagtgevær, hvor man forinden har fået serveret ubehaglige voldtægtsscener med on-screen penetration i ubarmhjertige close-ups. Man forstår filmens censur. Det er blandt andet også derfor endnu mere forløsende at se Madeleine tage sin blodige hævn.

Aftenen fortsatte med endnu en af festivalens retro-titler med Jeff Liebermans bizarre og engagerende ‘Blue Sunshine’, hvor folk mister deres hår og som skaldede galninge begynder at dræbe. Men hvorfor? Jo, det har måske noget at gøre med, at de tog LSD for år tilbage, hvilket nu indhenter dem. Således leveres der fin paranoide, hvor man følger en falsk anklaget mand i jagten på sandheden bag mordene. Stemningsfuld, obskur og original.

blue sunshine blodig weekend

En veloplagt Jeff Lieberman var tilstede før og efter filmen, hvor han delte sjove anekdoter fra filmen. Da han blev spurgt, hvordan det var at tage syre, fik han forvildet sig ud i en herlig og underholdende beretning om fødslen af sit barn, hvor han troede, at det var en fugl, der kom til verden. Sjovt nok var hans hustru selv tilstede i salen. En virkelig sjov og bizar historie, der var en perfekt finale på hans film og endnu en dag på Blodig Weekend.

I dag lørdag fortsætter de blodige festligheder, så du kan altså nemt nå at komme afsted til årets Blodig Weekend, der varer til og med i morgen søndag. Jeg selv har hele fire film på dagens program samt et gyser-seminar, og så er det også dagen, hvor der er Collectors’ Market, så man kan gøre sit et kup indenfor film-relaterede sager. Kom så afsted.

– Find mine anbefalinger til Blodig Weekend her.
– Besøg Blodig Weekend på deres hjemmeside og se programmet her.

BLODIG WEEKEND 2018: Festivalen blev skudt spøgende godt i gang



Blodig Weekend 2018: Endelig kom dagen. Torsdag aften blev dette års udgave af genrefilmfestivalen Blodig Weekend nemlig skudt i gang – og det oven i købet med en veloplagt åbningsfilm med spøgerier i den stemningsfulde og creepy ‘Ghost Stories’.

Således er det blodig bal altså åbnet, hvor den frem til og med søndag står på både grumme, uhyggelige og bizarre film. Som tidligere skrevet her på siden, så står den også på andet end filmvisningerne på dette års festival, der foregår i Cinemateket i hjertet af København.

ghost stories martin freeman 02

For udover både nye film samt et par retro-titler, kan du også deltage i et gratis gyser-seminar og en ligeledes gratis blodig quiz, mens festivalen atter engang byder på et Collectors Market, hvor du kan købe film, plakater og merchandise samt andre interessante sager.

Men tilbage til torsdagen og åbningsfilmen. For her var gyserglade fans nemlig mødt talstærkt op for at sætte tænderne i årets første film. Man følger her den skeptiske professor Goodman, der har brugt sit liv på at afsløre, at overnaturlige fænomener så som spøgelser og onde ånder blot er fup og bedrag.

ghost stories blodig weekend 03

Hans verdensbillede bliver dog sat på en prøve, da han sættes på sporet af tre sager, der leder ham ind i et olmt mørke af spøgerier. Således følger man ham gennem de tre overnaturlige sager, der var lige lovligt glade for at bruge jump scares og fake scares. Der hvor spøgerierne fungerede bedst, var når fortællingen beroede på sin onde stemning og mørke skygger.

Ikke desto mindre var det en god og stemningsfuld åbningsfilm på festvalen, hvor en veloplagt og godt fyldt sal sad og gøs med. Der var både hvin og nervøs latter rundt omkring i salen. Filmen fungerede. Herligt. Det er med andre ord virkelig spøgende skønt endnu engang at være tilbage på Blodig Weekend. Kan du så få bestilt dine billetter – det gør du lige her.

– Find mine anbefalinger til Blodig Weekend her.

– Besøg Blodig Weekend på deres hjemmeside og se programmet her.

RAMPAGE OUT OF CONTROL: Kedelig amokfest med The Rock og flok enorme dræberdyr

Biografanmeldelse: Der er bumlende monster-smadder på menuen med ‘Rampage Out of Control’. Det betyder blandt andet en muskuløs The Rock i front samt kæmpe store bæster i skikkelse af en albino-gorilla, en enorm ulv samt et mægtigt krokodille-agtigt monster i fuldt vigør. Det lyder jo egenlig underholdende nok. Det er det bare ikke. Desværre.

Der lægges ellers eksplosivt fra start. Filmen åbner nemlig med en intens scene ude i rummet, hvor gen-modificerende eksperimenter er hensat til grundet deres farlige og lyssky natur. Det går da også helt galt. Det resulterer i, at prøver fra forsøgene ender på Jorden, hvilket blandt andet får den ellers tamme gorilla George samt en vild ulv til at mutere til store og aggressive bæster.

Rampage Out of Control 02

Ind på scenen træder primatolog og muskuløs dyrepasser Davis Okoye aka The Rock, der er bedste venner med den hvidpelsede gorilla. Han teamer nu op med genforskeren Kate Caldwell – en standhaftig Naomie Harris – for sammen at redde ikke kun George, men også verden fra de muterende kæmpedyr, der skaber død og ødelæggelse, hvor end de sætter deres fødder.

Det lyder jo ikke værst med sådan en omgang monster-dyr på bersærkergang. Desværre halter filmen sig ujævnt igennem sine fortumlede eskapader, hvor jeg aldrig rigtigt rives med af hverken de CGI-tunge monster-scener eller det drama, der udspiller sig mellem gorillaen og The Rock. Nå ja, og arsenalet af ligegyldige karakterer hjælper ikke just på det.

Rampage Out of Control 03

Der er dog trods alt momentvis og mild underholdning i et par af de CGI-smadrende scener, hvor man blandt andet får serveret en kæmpe-ulv, der gnasker sig igennem en flok soldater videre til kombinationen af en vild gorilla og en styrtende helikopter. Men filmen er bare ikke skruet godt sammen, hvilket suger både momentum og nerve ud af fortællingen flere gange undervejs.

Og lad mig end ikke begynde på rækken af lamme plothuller, hvilket havde været nemmere at se igennem fingre med, hvis så blot filmen – der er baseret på et computerspil fra 1980’erne – havde været mere underholdende. Nå ja, der er naturligvis også gjort plads til et par generiske skurke samt humor, der mere falder igennem end udløser vellykket latter. Øv.

– ‘Rampage Out of Control’ får 2 ud af 6 stjerner:
2_6 - stars

– ‘Rampage Out of Control’ får biografpremiere den 12. april.

UD AF INTET: En intens Diane Kruger i hævnens midte

Biografanmeldelse: Det er med de maveknugende og grådkvalte følelser helt uden på, at Fatih Akins hævnbrusende tyske drama ‘Ud af intet’ stævner intenst ud. Det er der heller ikke noget at sige til, for med en familietragedie som baggrund for fortællingen, sættes de stærke følelser automatisk og overbevisende i sving – både hos de medvirkende og undertegnede.

Katja mister nemlig sin tyrkiske mand Nuri og deres lille dreng i et bombeattentat i Hamborg. Således rives livet væk under hende fra det ene øjeblik til det næste. Tragisk, ubarmhjertigt og ufatteligt. Det gør ondt på mig, fordi det så tydeligvis gør ondt på en hele vejen nærværende Diane Kruger i rollen som Katja. Men hvem stod bag bombeangrebet?

ud af intet biograf 02

Således må Katja i sit livs krise – udover den ubeskrivelige smerte – også forholde sig til en ordensmagt, der pludselig gransker Nuris kriminelle fortid, mens hun ligeledes skal forsøge at hjælpe dem med at finde frem til gerningsmændene. Man følger således Katja gennem smerten og hendes famlende vej tilbage til et liv, der pludselig er omklamret af hævntørst.

Diane Kruger troner således op i filmens midte som det absolutte kraftcenter. Det er hende, der bærer mig igennem fortællingen, der desværre mister noget af sin indledningsvise insisterende nerve, mens de ellers troværdige følelser sættes en smule over styr af nogle plotdrejninger, der ikke helt overbeviser hele vejen.

ud af intet biograf 03

Fortællingen bugter sig således derhen, hvor pointer om hævn, tilgivelse og sorg bedst får saft og kraft – også selvom det altså bliver på bekostning af filmens ellers for det meste fint jordbunde troværdighed. Jeg rives derfor også flere gange ud af Diane Krugers sitrende kvindeportræt, der syder, bobler og vakler på kanten af livet. Hun er filmens ujævnheder til trods det hele værd.

‘Ud af intet’ ender derfor også med at være en frustrerende oplevelse. For den er lige ved og næsten med at have mig konstant i sin knugende favn, hvor spændstige temaer som hævn, tilgivelse og sorg leveres med indlevende nerve af Diane Kruger. Men fortællingen mister lidt momentum og faldhøjde undervejs, hvor også troværdigheden får et par ridser i lakken.

– ‘Ud af intet’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘Ud af intet’ får biografpremiere den 12. april 2018.

BLODIG WEEKEND 2018: Vi ses til genrefilmfestivalen – her er mine anbefalinger

Blodig Weekend 2018: Så er det snart tid til sjette omgang af Danmarks største genrefilmfestival Blodig Weekend. Det betyder, at du igen kan kaste dig sultent over horror, gru og andre både brutale og bizarre genrefilm – 15 titler i alt.

Blodig Weekend forløber fra den 12.-15. april i Cinemateket i København. Du får fat i dine billetter lige her.

Jeg har kigget festivalens program igennem og kommer her med mine anbefalinger og lidt information om de forestående eskapader. Ja, der er igen i år flere gode sager i vente.

Det betyder både nye film samt retro-titler, videre til et gratis gyser-seminar og en ligeledes gratis horror-quiz, mens festivalen atter engang byder på et Collectors Market, hvor du kan købe film, plakater og merchandise samt andre interessante sager.

Thriller

Christina Lindberg i ‘Thriller’ fra 1973

Festivalen får vanen tro også besøg af gæster. Blandt andre den svenske skuespillerinde Christina Lindberg i forbindelse med visningen af hævnfilmen ‘Thriller’ fra 1973, mens instruktøren Jeff Lieberman møder op til visningerne af sine film – den syrede ‘Blue Sunshine’ og den ækle ‘Squirm’. Læs om alle festivalens gæster her.

Blodig Weekend er med andre ord andet end sit filmudbud. Der er ganske enkelt nok, som du både kan og bør kaste dig over på den kommende festival. Vel mødt, horror hounds og genrefans. Jeg håber, vi ses i mørket.

Der er som nævnt både nye og gamle film på festivalens program. Nye som gamle titler trækker i mig, hvor der blandt andet venter både olme spøgelser, brutale seriemordere og komiske vampyrer. Nå ja, samt naturligvis en vanvittig Nicolas Cage.

mom and dag nicolas cage

Nicolas Cage på krigsstien i den sorte komedie ‘Mom and Dad’



Lad mig da blot starte med at sige, det egentlig er samtlige tre af festivalens retro-titler, der lokker. De allerede nævnte ‘Thriller’, ’Blue Sunshine’ og ‘Squirm’ – og med besøg af henholdsvis Christina Lindberg samt Jeff Lieberman er der lagt op til noget ganske særligt.

Lad mig således springe videre til et kig på nogle af programmet nye film. Jeg elsker blandt andet spøgelsesgys, hvorfor jeg ser frem til åbningsfilmen ‘Ghost Stories’, der i programmet lovende beskrives som “en film, der er helliget de gamle klassikere, men samtidig gør sit for at være en del af den nytænkende elite.”

Der venter slasher-ballade med den fjerde film i ‘Hatchet’-serien, hvis omtale tyder på en skøn og splatte crow-pleaser: “‘Victor Crowley’ er party-horror, der ikke kun er en pastiche på genren, men også en effektiv måde at blande skræk og humor uden at det nogensinde bliver forceret.”

housewife blodig weekend

Et lovende brutalt billede fra ‘Housewife’



Jeg var ganske begejstret for Can Evrenols bizarre og blodige debutspillefilm ‘Baskin’, hvor hans nye film ‘Housewife’, da også lokke – særligt med følgende ord fra Blodig Weekend: “Hvis man leder efter en film med en gevaldig WTF-faktor, vil ‘Housewife’ uundgåeligt være svaret.”

Der er også plads til sort vampyr-komik. Det sker med den norske ‘VampyrVidar’, der ifølge program omtalen lover at være “en af de sjoveste horrorkomedier i år.”

Pascal Laugier står bag en af mine absolutte favoritter, den yderst makabre ‘Martyrs’. Så naturligvis ser jeg frem til hans nye værk ‘Ghostland’, der får disse ord med i programmet: “En af de mest barbarisk smukke, men også udfordrende skrækfilm i år.” Lyder lovende.

ghostland

Pascal Laugiers ‘Ghostland’ ser virkelig interessant ud

Filmen med den simple, men forhåbentlig retvisende titel ‘Revenge’ lover i programomtalen en film, “der svælger i oceaner af blod”. Behøver jeg sige mere?

Blodig Weekend slutter af med selveste Nicolas Cage på bersærkergang med den sorthumoriske ‘Mom and Dad’. Jeg er solgt på Nicolas Cage alene, men med omtalen af en film, “hvor Nicholas Cage igen beviser, at der ikke er nogen, der kan spille sindssyg som Cage, når han er på sit allermest vanvittige stadie” er det svært ikke at glæde sig til denne festival-finale.

Herunder det fulde program for Blodig Weekend 2018

TORSDAG den 12. april
– ‘Ghost Stories’ klokken 20:30

FREDAG den 13. april
– ‘Victor Crowley’ klokken 16:45
– ‘Knuckleball’ klokken 19:00
– ‘Thriller’ klokken 19:15
– ‘Housewife’ klokken 21:30
– ‘Blue Sunshine’ klokken 21:45

LØRDAG den 14. april

– Seminar: ‘Hvordan virker det effektive gys?’ klokken 12:00-14:00
– Begivenhed: Collectors Market klokken 12:00-17:00
– ‘Still/Born’ klokken 14:30
– ‘Ruin Me’ klokken 16:45
– ‘VampyrVidar’ klokken 17:00
– ‘Ghostland’ klokken 19:15
– ‘Squirm’ klokken 19:30
– ‘Revenge’ klokken 21:30

SØNDAG den 15. april

– Begivenhed: Horror-quiz klokken 12:30
– ‘Euthanizer’ klokken 14:15
– ‘What the Waters Left Behind’ klokken 16:30
– ‘Mom and Dad’ klokken 19:15

– Du køber dine billetter til Blodig Weekend lige her.
– Besøg Blodig Weekend på deres hjemmeside her og på Facebook her.

THE POST: Steven Spielbergs avisliderlige helte-epos

Biografanmeldelse: Vinderkombinationen af de levende legender Steven Spielberg, Meryl Streep og Tom Hanks er ikke til at gå fejl af. I hvert fald ikke på papiret. For desværre kommer det presse-politiske drama ‘The Post’ kun momentvis op at flyve. Fortællingen bliver nemlig blandt andet overfortalt med klokkeklare pointer, der bøjes noget stift i neon.

Her gælder det vægtige og relevante spørgsmål samt problematikker om pressefrihed og demokrati, mens fortællingen folder sig sig ganske fint ud mellem insisterende persondrama og graverjournalistisk spændingsfilm. Vi befinder os i 1971, hvor hemmelige CIA-dokumenter om Vietnamkrigen er blevet lækket til pressen.

the post 01

Dokumenterne viser, hvordan USA’s skriftende præsidenter i årevis har løjet om Vietnamkrigen og ført befolkningen bag lyset. Pressen – her The Washington Post – står nu som leddet mellem sandheden om krigen og oplysningen af befolkningen. Men skal dokumenterne bringes? Også selvom det er yderst belastende for præsident Nixon, mens avisen risikerer en fatal skæbne.

Det er det centrale spørgsmål, som Steven Spielberg eftertrykkeligt og sort/hvidt kommer med svaret på: Ja, naturligvis skal dokumenterne bringes. Der er med andre ord ikke mange nuancer at hente i de ellers komplekse presseetiske dilemmaer, hvor demokratiets grundvold og præsidentembedet sættes i spil. Derfor bliver filmen også ensidig, uinteressant og forudsigelig.

the post 03

Men ja, naturligvis skal pressen ikke trynes af regeringen til at holde den slags dokumenter hemmelige. Men når valget og filmen omkring det bliver så ensidigt og unuanceret fortalt som her, så mister filmen også dramatisk og tematisk tyngde, men bliver i stedet mest af alt blot en heroisk og kedeligt forudsigelig sang om vigtigheden af pressefriheden.

I dramaets midte står Meryl Streep som avisens chef, der kan miste alt, hvis dokumenterne bringes, mens chefredaktøren – i skikkelse af Tom Hanks, der er Tom Hanks – sulter efter at bringe historien. De udfylder fint deres roller, men formår ikke at løfte fortællingen over det middelmådige, i en film, hvor hverken karakterdramaet eller spændingen desværre bliver videre engagerende.

– ‘The Post’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘The Post’ har biografpremiere den 5. april 2018.

A QUIET PLACE: Skræmmende stilleleg langt ude på landet

Biografanmeldelse: Det er med at være helt stille, når den skræmmende ‘A Quiet Place’ folder sig lydløst, intenst og medrivende ud. Her følger man en lille familie, der bor isoleret langt ude på landet, hvor nogle lydfølsomme bæster lusker rundt. De ækle monstre farer nemlig dødeligt frem fra deres skjul ved selv den mindste lyd, så det er med ikke at sige et ord. Shhhh…

En simpel præmis, der gøder jorden for en nervepirrende stilleleg. Det er netop, hvad skrækfilmen leverer med sine veldoserede 90 minutter. Instruktør John Krasinski skærer altså dejligt ind til benet: Her gælder det den lille og intime fortælling om en familie, der lever i frygt og ikke så meget andet. Det er altså familie og frygt, der er i højsædet, hvilket forløses langt overvejende vellykket.

A Quiet Place biograf 02

John Krasinski leder selv an som familiens martrede far, mens Emily Blunt spiller hans stålsatte hustru. De agerer også par i virkeligheden, hvilket måske spiller ind på, at de overbeviser som de hårdtprøvede forældre. Det gør deres to børn desuden også. Henholdsvis bror og storesøster i skikkelse af en nervøs Noah Jupe og en egenrådig Millicent Simmonds.

Med andre ord, så fungerer familieportrættet, hvilket er afgørende for, at jeg rives med af de lydløse løjer og føler noget for de udsatte medvirkende. Men der er naturligvis ikke stilhed over hele linjen, hvor den intense ro undervejs brydes op af brutale scener, hvor de hørestærke kræ gør deres ubehagelige indtog i velorkestrede scener af neglebidende spænding.

A Quiet Place biograf 03

Selvom spændingenskurven måske ikke er lige engagerende spændt ud hele vejen, så er den det bestemt i høj nok grad til, at jeg i op til flere scener sidder med en klump i halsen, mens jeg i intens stilhed følger hovedpersonerne, der må gå på listetæer for at overleve. Netop det grumme levevilkår ikke at kunne så meget andet end blot at overleve er desuden indtagende og trøstesløst.

‘A Quiet Place’ er ganske enkelt en intens og kompakt lille film, der engagerende lever af sin frygt samt sit fine familieportræt og en dystopisk virkelighed. En film, der ikke vil så meget andet end at gøre præcis det, den er sat i verden for: Nemlig at skræmme sit publikum. Det lykkedes den for mit vedkommende da også medrivende godt med – selvom jeg nok ikke just får søvnløse nætter.

– ‘A Quiet Place’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘A Quiet Place’ får premiere den 5. april 2018.