‘You Were Never Really Here’ er tung tristesse med en livstræt Joaquin Phoenix

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er er med et tålmodigt og sammenbidt tempo, at den momentvis brutale og hele vejen knugende thriller ‘You Were Never Really Here’ foldes stilsikkert og tungt ud. Her finder man den forknytte og forpinte Joe i skikkelse af en bred og besnærende Joaquin Phoenix. Han er filmens ubestridte hovedrolle og med i hver en scene.

Fra de ubehageligt voldelige scener og videre til de få øjeblikke af sart skrøbelighed, der får sneget sig ind undervejs. For det er volden og det forpinte, der fylder mest i livet hos veteranen Joe, som hjemsøges af traumatiske minder fra både krigen og barndommen. Således famler han sig vej gennem livet, hvor han lever af at finde forsvundne piger – og det med en hammer som våben.

You Were Never Really Here 02

En brutal levevej, der fører ham dybt ind i en kriminel underverden af lyssky typer, man ikke skal fucke med. Nu er Joe dog heller ikke en mand, man skal komme på tværs af. Men bag den blodige hammer gemmer sig også et menneske, der er faret vild i livet og med kun få lyspunkter at klynge sig til – blandt andet sin gamle mor, som han tager sig af

Et simpelt og effektivt udgangspunkt for en film, der i høj grad er et portræt af den hjemsøgte Joe og hans plagede sind, lige så meget som det er en plotdrevet hævnthriller. Blandt andet krydsklippes der elegant og chokerende billeder ind fra både krigens rædsler og barndommens mørke minder. Jeg kommer helt ind bag den mutte maske på Joe, og det gør ondt.

You Were Never Really Here 03

Selvom Joaquin Phoenix måske ikke gør særligt meget væsen af sig sin rolle, så er han i den grad tilstede. Han har et intenst nærvær, der banker bag de bløde øjne og finder vej til både min mave og ind i mit hjerte. Godt nok er det hele både dystert, trist og livstræt, men på samme måde, som der er øjeblikke af skrøbelighed, så synes håbet også at lysne i filmens yderste kanter.

Instruktør og manuskriptforfatter Lynne Ramsay har kort fortalt god hånd om den menneskelige psyke på Joe og at sætte billeder på den, mens det både febrilske, pumpende og klaustrofobiske score af Jonny Greenwood medrivende ridder på billedernes brutale bølger. At fortællingen så bliver lige tung nok sine steder er så absolut noget, som filmen i sidste ende overlever.

– ‘You Were Never Really Here’ får 4 ud af 6 stjerner:


4_6 - stars

– ‘You Were Never Really Here’ får biografpremiere den 22 marts.


THE STRANGERS: PREY AT NIGHT: Fesen slasher på slingrekurs

/i , /af

Biografanmeldelse: Fuck yes, så er der en slasher på programmet med ‘The Strangers: Prey at Night’. En opfølger til den creepy og pænt uhyggelige ‘The Strangers’ fra 2008. Desværre har denne 2’er bare ikke været de 10 års ventetid værd. Langt fra. Hertil er filmen blandt andet, hverken skræmmende nok eller opfindsom nok, hvad angår de knivstikkende drab.

Mest af alt er de morderiske løjer en ophobning af genrens klichéer. Det er for mig dog ikke som sådan et problem i sig selv, at en slasher er klichéfuld, hvis den så bare er medrivende i forhold til blandt andet sine kills, karakterer og mordere. Det bliver den desværre aldrig for alvor, mens det hele løber helt af sporet i filmens sidste del, hvor der venter en særdeles tåbelig finale.

The Strangers Prey at Night 02

Men hvad handler gyseren egentlig om? Jo, en mor og far skal overnatte med deres to børn hos nogle familiemedlemmer på en campingplads med husvogne. De ankommer sent om aftenen og skal sådan set bare finde til ro. Men natten er naturligvis først lige begyndt. For tre maskerede mordere huserer på pladsen og snart må familien flygte for livet.

Et slasher-simpelt setup, som man kender det. Naturligvis forsøges der puttet menneskelig relation på de småblodige eskapader. Man finder således blandt andet den klassiske tvære teenager iklædt Ramones-T-Shirt og med en smøg i hånden, de forelskede og omsorgsfulde forældre samt en teenage-knægt, der tager god hånd om sin søster. You know the drill…

The Strangers Prey at Night 03

Jeg bliver bare aldrig rigtigt involveret i familiens følelsesliv, der dog vokser på mig, når først skrigene begynder. Her får blandt andet Bailee Madison som datteren overbevisende nerve modsat hendes generiske teenage-portræt. Hun bakkes godt op af Lewis Pullman som broderen, mens Christina Hendricks og Martin Henderson er empatiske som mor og far, men that’s it.

Det er med andre ord ikke stærke karakterportrætter, man får serveret, hvilket underminerer det engagement, jeg skal have i løjerne, når morderne begynder at jage familien. Det hele føles fladt og postuleret, mens bruges af 80’er-hits som Bonnie Tylers ‘Total Eclipse of The Heart’ fremstår som et påklistret gimmick sammen med mordernes masker, der aldrig bliver uhyggelige. Øv.

– ‘The Strangers: Prey at Night’ får 2 ud af 6 stjerner:
2_6 - stars

– ‘The Strangers: Prey at Night’ får biografpremiere den 22. Marts.



MONTPARNASSE BIENVENÜE: På kaotisk afveje i livet

/i , /af

Biografanmeldelse: Det kræver sin mand at rejse sig igen, når først livet fælder en. Eller for den sags skyld kvinde, som det er tilfældet i den fint kaotiske og franske ‘Montparnasse Bienvenüe’. Her møder man nemlig Laetitia Dosch i rollen som den på en gang skrøbelige og stærke Paula Simonian, der efter et hårdt brud flytter til Paris for at få fod på livet igen.

Men efter 10 år med fast grund under fødderne er det ikke så lige til for den 31-årige kvinde at finde tilbage på sporet. Men hun er på trods af et kaotisk indre målrettet opsat på at få styr på sig selv og tilværelsen. Vi dumper altså ned midt i hendes liv, der er på sit mest sårbare, tumulte og forvirrende. Ja, et såkaldt befriende og usminket portræt af en kvinde i frit fald.

Montparnasse Bienvenue 02

På samme måde som Paulas liv pludselig står uden egentlig retning, bølger filmen sig også blot derhen, hvor fortællingen på naturlig vis synes at føre. Nej, her er ingen stramt kalkuleret spændingskurve, men til gengæld et besnærende og relaterbart greb om livets af og til uregerlige gang. Denne retningsløshed rammer filmen oprigtigt og naturligt. En fornøjelse.

Det er med samme ublufærdige naturlighed, at man finder Laetitia Dosch i den ubetingede hovedrolle, der kæmper med både at skabe ny mening med livet samt at stable nye venskaber og relationer på benene. Det mens hun jonglerer med to jobs for at holde skindet på næsen på sin bumlede vej ud af skidtet og det følelsesmæssige kaos, hun befinder sig i.

Montparnasse Bienvenue 03

Den spillefilmsdebuterende instruktør Léonor Serraille rammer således både overbevisende og indtagende livets nedtur på en måde, som rammer mig engagerende oprigtigt. Det skyldes blandt andet – og ikke mindst – en dejlig fejlbarlig og kompleks hovedrolleindehaver, der nuanceret indrammes af Laetitia Dosch. Hun er både pisseirriterende og totalt charmerende.

Filmens styrke er altså netop dens naturlige omgang med livets på en gang både upolerede, uskønne og uforudsigelige gang, hvor jeg lukkes vellykket ind i et liv, der er på randen af nervøst sammenbrud. Jeg overlever derfor også fint et par lidt uforløste relationer undervejs, for i livet bindes der jo sjældent fine sløjer på venskaber og forhold. Livet forløber ganske enkelt bare.

– ‘Montparnasse Bienvenüe’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘Montparnasse Bienvenüe’ får biografpremiere den 22. marts.

TOMB RAIDER: Lara Croft er tilbage for fuld Alicia Vikander

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er som om, der hviler en forbandelse over at skulle omsætte computerspil til spillefilm. Det er i hvert fald endnu ikke for alvor lykkedes ovenud tilfredsstillende. Det gør det desværre heller ikke denne gang, hvor den eventyrlystne Lara Croft – i skikkelse af en stålsat og adræt Alicia Vikander – atter vækkes til live med ‘Tomb Raider’.

Det er dog ikke første gang, at spillet ‘Tomb Raider’ laves til film. Angelina Jolie har tidligere indtaget hovedrollen – senest i 2003. Nu skal vi så på ny introduceres for Lara Croft – og det fra begyndelsen. For vi møder her en langt fra flyvefærdig eventyrer, men en ung kvinde, der endnu ikke har fundet sit kald i livet, mens hun forsøger at klare regningerne som cykelbud.

tomb raider biograf 02

Men Lara er ikke hvilken som helst Croft. Hun har nemlig siden sin fars mystiske forsvinden for år tilbage haft en enorm arv og forretningsimperium at kunne lukrere på. Men Lara vil gå sine egne veje i livet, mens hun heller ikke vil anerkende, at hendes far er død. Dette leder hende ved nogle hovsa-og-plot-vupti-løsninger på rette vej mod en gådefuld ø ud for Japans kyst.

Det bliver starten på Lara Crofts første farefulde eventyr, der desværre tyngdes af sin del af CGI-rabalder, hvilket hiver noget nerve ud af action-eskapaderne, der fremstår mere computer-fabrikerede end reelt faretruende. Der lægges eller ret intenst fra start med blandt andet et vildt cykelridt gennem Londons gader. Samme nerve mangler i senere og stortopsatte action-tableauer.

tomb raider biograf 03

Fortællingen ruller sig ellers ganske fermt ud med et tempo, der ikke efterlader meget tid til at få kørt popcornene indenbords. Men et fermt tempo skal ikke forveksles med en engagerende film. For ganske vist ryger Lara Croft fra actionscene til actionscene, men blandt andet mangler hun at blive etableret som andet end blot en skakbræt i en manuskriptforfatters jagt på spændingen.

Ganske vist er Alicia Vikander god, charmerende og karismatisk, men hun puffes mest af alt rundt i plottet, mere end selv at sætte dagsordnen. Det følelsesmæssige engagement bliver da også til at overse, mens reel mystik i det generiske eventyr udebliver til fordel for middelmådigt bulder og brag. Ja, gåderne og deres løsninger fremstår postulerede sammen med karakteren Lara Croft.

– ‘Tomb Raider’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘Tomb Raider’ får premiere den 15. marts 2018.


THOR: RAGNAROK: Thor er tilbage for fuld hammer



/i , /af

Superhelte på Blu-ray: Thor er endnu engang på røven. Denne gang skal han nemlig afværge intet mindre end Ragnarok og hermed redde Asgård fra undergang. Men nej, det er ikke nær så dystert som det måske lyder. For her er fart på farvepaletten, mens det fyger gennem luften med vittigheder, slapstick-humor og veltimede gags. Det er for sjov, selvom undergangen lurer.

Således lines der op med alverdens sprudlende scenarier samt monstre og rumskibe i alverdens afskygninger. Mens der fyger synthesizer afsted på scoret tilsat populærmusikalske numre. Ja, faktisk har ‘Thor: Ragnarok’ i tone og stil en del tilfælles med de humørfyldte og tongue-in-cheek-morsomme ‘Guardians of the Galaxy’-film. Det ser jeg bestemt som et plus.

Thor Ragnarok biograf 01

Desuden ankommer vi til en fremmed planet, der byder på diverse kulørte rumvæsner. For at undslippe sin tilfangetager – en herligt tør og excentrisk Jeff Goldblum – skal Thor vinde en gladiatorkamp. Det viser sig så bare, at det er Hulk, han skal kæmpe imod – og hvordan kæmper man lige mod sin ven? Thor er på røven i flere henseender. Men husk, det er bare for sjov.

I front for de muntre eskapader finder man naturligvis Chris Hemsworth som tordenguden Thor, der i denne omgang i den grad får udfoldet sin komiske timing – både i repliklevering og rent fysisk. Han morer sig – og det smitter af. Hertil kommer et i øvrigt veloplagt cast, der tilfører den lidt klodsede dommedagsfortælling både hjerte, vid og bid.

Thor Ragnarok biograf 02

Cate Blanchett er hidkaldt som Thors søster og Dødsgudinden Hel, der vil overtage magten i Asgård. Med ond smiger smyger hun sig diabolsk om sin egen ondskab – og nyder det. Hun er god som megalomanisk skurk, mens Tessa Thompson stjæler scener i rollen som den barske, drikfældige og seje krigerinde Valkyrie.

Mark Ruffalo siger nærmest mere i skikkelse af Hulk end som den her noget perplekse Bruce Banner, men også han gør god komisk figur. Det samme gør en tilbagevendende Tom Hiddleston som den luskede Loke. Det er enkeltscener, humor og karakterer, der vinder over plottet, hvilket instruktør Taika Waititi så til gengæld også har styr på. Det er jo bare for sjov.

– ‘Thor: Ragnarok’ udkommer på dvd og Blu-ray den 8. marts.
thor ragnarok blu-ray cover

‘Death Wish – en mand ser rødt’ er en røvsyg hævnfilm

/i , /af

Biografanmeldelse: Opskriften er dejligt simpel i ‘Death Wish – en mand ser rødt’. Bruce Willis spiller en nydelig kirurg, hvis kone og datter udsættes for et groft hjemmerøveri. Politiet kan naturligvis ikke finde ud af at fange gerningsmændende. Kirurgen tager derfor sagen i egne brutale og hævngerrige hænder. Ja tak, et styk ligetil revenge-flick uden så meget pis.

Men, men, men… desværre falder eskapaderne fladt på maven, hvor blandt andet Bruce Willis’ forvandling fra lovlydig kirurg til nådesløs hævner flagrer postuleret i vinden. Jeg tror gange enkelt ikke på ham – faktisk hverken som læge eller hævner. Det hjælper ej heller just på mit engagement, at forholdet til hustruen og datteren står ligeså fladt postuleret optegnet.

Death Wish en mand ser rødt biograf 02

Der er med andre ord ikke meget følelsesmæssig tyngde, jeg kan hænge mit engagement op på, når først Bruce Willis går bersærkergang. Og end ikke volden leverer nævneværdige drab eller torturscener. Intet bliver mindeværdigt, men blot fesent forløst, hvor tåbelige tilfældigheder og ditto plottråde trasker oveni hinanden.

Blandt andet er den tilfældige bowlingkugle i knolden på en bad guy, hverken medrivende brutal eller satirisk indtagende. Bare dum og malplaceret. Det er ellers Eli Roth, der instruerer – og han har om nogen bevist, at han kan levere kombinationen af indtagende splat og grusom vold med film som den sorthumoristiske splatter-tur ‘Cabin Fever’ videre til hans to tortur-klamme ‘Hostel’-film. Det flair for vold kombineret med kulsort humor lykkedes aldrig her.

Death Wish en mand ser rødt biograf 03

Dertil kommer, at filmen forsøger at løfte sin helt central problematik, nemlig den om selvtægtsmandens gerninger kan forsvares, når nu de kun rammer de kriminelle røvhuller, mens politiet ikke er til megen hjælp. Dette dilemma efterlades dog blot flagrende i vinden sammen med nuancer i både tematikken samt persontegninger – af Bruce Willis’ læge såvel som skurkene.

Ja, som du nok har luret ender denne genindspilning af filmen af samme navn fra 1974, der havde en cool Charles Bronson i hovedrollen, som alt andet end vellykket. Men flade tematikker, klodsede plottråde, lunken vold og unuancerede karakterer til side, så er et problem sådan set helt grundlæggende bare, at eskapaderne aldrig bliver medrivende. Op på hesten igen, Eli Roth.

– ‘Death Wish – en mand ser rødt’ får 1 ud af 6 stjerner:
1_6 - stars

– ‘Death Wish – en mand ser rødt’ får biografpremiere den 8. marts.

SÅ LÆNGE JEG LEVER: Alkoholiserede Rasmus Bjerg – The Movie

/i , /af

Biografanmeldelse: Der bliver røget, drukket og horet igennem – okay, mest røget og drukket – når Ole Bornedals biografiske drama om John Mogensen tumler sig kaotisk og fordrukkent gennem sangerens liv. Fra barndommen og frem til den tragiske afslutning. Spændt ud mellem liv og død finder man Rasmus Bjerg, der sveder, synger og konstant bæller bajere i hovedrollen.

Her er det Rasmus Bjerg som den forpinte, perfektionistiske og øldrikkende John Mogensen, der er limen, som holder sammen på det desværre ret uengagerende og fragmenterede drama, der er opkaldt efter en af musikerens mest populære hits: ‘Så længe jeg lever’. Det er da også med døden konstant spændt alkoholiseret for, at John Mogensen synes at leve livet på lånt tid.

Så længe jeg lever biograf 02

For ganske vist er der glæde, kærlighed og fællessang at finde i hans sange, der blandt andet også tæller ‘To mennesker på en strand’, ‘Fut i fejemøget’ og ‘Der er noget galt i Danmark’. Men bag de muntre toner finder man en plaget og ikke mindst fordrukken sjæl. Ja, en god gammeldags grædende klovn, hvor intet er godt nok, og hvor flasken vinder slaget. Hver gang. Tragisk.

Dæmonerne kravler således tungt og alkoholiseret rundt i John Mogensens liv. Fra hans tumulte liv i sanggruppen Four Jacks videre til mere druk og det forpinte, men succesfulde forsøg på at klare sig som solist. Som blot John Mogensen. Folkets mand, der siger tingene, som de er og synger som folk snakker. Men alt sejler for ham, mens der blot køres flere bajere indenbords.

Så længe jeg lever biograf 03

Desværre kører fortællingen i ring, hvor de fordrunkne pointer gentages. Her kæmper John Mogensen konstant med selvtilliden, musikken, alkoholen og sin lille familie. Men blandt andet står båndet til sin overraskende tilgivende hustru noget løst malet op og forbliver mest postuleret, mens jeg heller aldrig for alvor gribes af den ulykkelige fortælling om den uforbederlige dranker.

‘Så længe jeg lever’ mangler mere troværdig nærhed og nuanceret indsigt, der kunne være med til at løfte den noget banale forfaldsfortælling op af sit følelsesmæssigt frakoblede depri-hul. Løjerne fremstår usammenhængende og den dramatiske nerve mister pusten undervejs. Rasmus Bjerg gør dog sit sympatisk bedste, men får ikke meget andet end alkohol at gøre godt med.

– ‘Så længe jeg lever’ får 2 ud af 6 stjerner:
2_6 - stars

– ‘Så længe jeg lever’ får biografpremiere den 8. marts

RED SPARROW: Forførende Jennifer Lawrence på koldkrigsmission

/i , /af

Biografanmeldelse: Der er kold luft mellem USA og Rusland i den afdæmpende, men momentvis herligt brutale spion-thriller ‘Red Sparrow’. Ned midt imellem de duellerende verdensmagter dumper en forførende Jennifer Lawrence som russisk spion, der skal få krammet på en amerikansk CIA-agent. Men naturligvis går intet efter planen og snart skal der improviseres.

Mere behøver du ikke at vide om filmens sirlige plot, hvor moderlandskærlighed, identitet og tillid væves sammen til et ganske engagerende, intenst og spændende tæppe. Her bæres filmen nemlig mere frem af sit bølgende plot end af de øjeblikke af action, der dog gøres plads til. Det fungerer. For stemningen er dejligt knugende og universet flot iscenesat.

Red Sparrow biograf 02

Således males blandt andet et koldt Budapest op i skiftevis indtagende tableauer af bastant arkitektur kontra små klaustrofobiske rum af levet liv. Filmen åbner sig ganske enkelt indtagende op med en billedside, der fornemt giver liv til både kold krig, spion-intriger samt action og vold, der gør fysisk ondt at overvære. Det er troværdigt og ubehageligt. Herligt.

Men egentlig er det lidt imod alle odds, at filmen er så overvejende vellykket en oplevelse som tilfældet er – i hvert fald for mit vedkommende. Jeg har det nemlig en kende svært med Jennifer Lawrence. Men som manipulerende spion spiller hun sine kort, så det fungerer for mig. Afdæmpet, nærværende og råt. Ja, jeg skal godt nok lige sluge den påtagede russiske accent.

Red Sparrow biograf 03

Ganske vist er det Jennifer Lawrence, der står i front filmen igennem. Hun bakkes imidlertid op af fine folk på rollelisten. Her finder man blandt andre en dragende Joel Edgerton som dedikeret og mut CIA-agent, mens en ondt indsmigrende Matthias Schoenaerts ses som dæmonisk onkel. Endvidere nød jeg i fulde drag biroller af mestrene Charlotte Rampling og Jeremy Irons.

‘Red Sparrow’ har altså mange ting kørende for sig: Et indtagende koldkrigsunivers, et fintvævet plot af mistro og tillid samt en rolleliste, der trækker mig ind i spioneskapaderne. Spurven flyver dog desværre ikke helt op over den solide præstation – hertil mangler der blandt andet flere overraskelser, mens plottet sine steder bliver for postuleret og filmens flow sine steder træg.

– ‘Red Sparrow’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘Red Sparrow’ får biografpremiere den 1. marts.

THE FLORIDA PROJECT: Livet stopper ikke op og venter på dig

/i , /af

Biografanmeldelse: Der sker sådan set ikke så meget i det farvestrålende og barskt rørende drama ‘The Florida Project’. Her dumper man mest af alt ned midt i det svære liv en varm sommer hos den 6-årige Moonee. Hun bor med sin unge mor på et forfaldent motorvejsmotel i Florida, hvor dagene blot går, mens livet forsøges opretholdt og huslejen betalt.

Sådan kan livet jo netop også være. Den ene dag tager den anden uden det store drama. Det gælder her, hvor det er hverdagens stille ilagte drama, som konstant ulmer lige under den solbeskinnede overflade. Et råt liv uden egentlig retning – andet end hen imod næste regning, der skal betales for ikke at blive smidt ud af de spartanske kår.

The Florida Project biograf 03

Det lyder måske nok deprimerende, men dette slice-of-life-drama fortælles fra den lille piges uskyldige og naive perspektiv. Således forvandles hver dag til et nyt eventyr og en leg denne sommer, som synes uendelig. Den brutale virkelighed spøger dog konstant og vagtsomt i kulissen, hvor hendes mor Halley har svært ved at få tingene til at hænge sammen.

Men selvom her måske nok ikke sker det store, ruller selve livet alligevel afsted for øjnene af mig, hvor den afdæmpede fortælling foldes ubesværet og naturligt ud i hænderne på instruktør Sean Baker, mens fotograf Alexis Zabe indfanger filmen i børnehøjde og de farverige omgivelser med dragende appel. Smukt, forførende og eventyrligt midt i den ellers barske fortælling.

The Florida Project biograf 02

Castet giver på samme måde ubesværet og naturligt liv til de solvarme dage. Her med en herligt rapkæftet Brooklynn Prince som Moonee og hendes ligeså kække ven Scooty i skikkelse af en drilsk Christopher Rivera. De to er dynamit sammen. Bria Vinaite har udfordret mor-potentiale som Halley, mens Willem Dafoe er motellets hårde, men empatiske bestyrer.

Filmens styrke ligger blandt andet i netop dens løse form, hvor dagene blot går uden videre plotmæssig retning. Det bliver dog også en svaghed, da karaktererne sine steder kommer til at cirkle lidt for meget om sig selv. Det ændrer dog ikke på, at rollebesætningen og den universelle fortælling om blandt andet barndom og uskyld greb mig sikkert om hjertet og blev der.

– ‘The Florida Project’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘The Florida Project’ får biografpremiere den 1. marts.