NCIS SÆSON 14: Agent Gibbs opklarer fortsat forbrydelser

Agent-underholdning på dvd: Lige siden 2003 har du kunnet følge opklaringen af den ene forbrydelse efter den anden i den amerikanske tv-serie ‘NCIS’. Nu er seriens sæson 14 udkommet på dvd og byder på intet mindre end 24 nye episoder, hvor specialagent Leroy Jethro Gibbs i front og resten af NCIS-holdet tager dig med på den ene nervepirrende sag efter den anden.

I denne sæson sker der store ændringer for NCIS-agenterne. Specialagent Gibbs og resten af undersøgelses-holdet står stadig for at undersøge enhver forbrydelse, der involverer den amerikanske flåde. To nye agenter kommer til: Nicholas Torres og Alexandra Quinn. MI6-officer Clayton Reeves bliver også en del af teamet. Disse agenter følger ethvert spor for at bevare sikkerheden i USA.

NCIS season 14 01

Nu kan du så se agenterne i NCIS aka Naval Criminal Investigative Service jagte skurke. Udover Mark Harmon som agent Gibbs finder man på rollelisten også andre specialagenter, der med hver deres distinkte personlighed er med til at farve og formet serien på hver deres unikke måde.

Et sandt eksperthold med hver deres markante personligheder og brugbare egenskaber, som alle kommer godt til hjælp i kampen for retfærdighed, når forbryderne skal jagtes og sættes bag tremmer. Og i denne sæson bliver det således til hele 16 timer og 13 minutters intens forbryderjagt og spændende opklaringsarbejde.

Udover selve sæson 14, så indeholder dvd-udgivelsen også en ganske omfattende omgang ekstramateriale, hvor du kan sætte tænderne i blandt andet kommentarspor på udvalgte afsnit og et et kig på de nye agenter, videre til et kig på selve denne sæson 14.

– ‘NCIS’ sæson 14 er udkommet på dvd den 23. november 2017.

NCIS season 14 cover