NCIS: Los Angeles – sæson 8: Der er fortsat skurke, der skal fanges
Serieunderholdning på dvd: Ja, du kan altså roligt sætte dig godt til rette, for i denne ottende sæsons 23 nye afsnit af krimiserien NCIS: Los Angeles følger du nemlig den dygtige specialenheds hæsblæsende jagt på en både spioner og andre skurke. Ja, du kan jo så bare se, om du kan sidde stille, når først jagten tager fart!
Holdet består af blandt andre agenterne G Callen, der spilles af Chris O’Donnell (ja, Robin i Batman Forever), mens agent Hanna spilles af ingen ringere end LL Cool J (ja, ham rapperen). Videre finder man et umage hold og cast af diverse karakterer, der alle bidrager til spændingen – på begge sider af loven, hvor du naturligvis holder med de gode.
Der er med andre ord lagt i agent-oven til endnu en spændende sæson af serien, der har kørt siden 2009 og i sin tid udsprang af hoved-serien ‘NCIS’. Så hvis du endnu ikke har været en tur i det varme Los Angeles for at overvære, hvordan man her håndhæver loven med denne skudsikre specialenhed, så kan du roligt springe på her.
Du bør med andre ord overveje lige tage et smut omkring sæson otte – og for den sags skyld alle de forrige sæsoner. For hvis du er typen, der bare ikke kan få nok af agentaction og pulserende kriminalarbejde, så kan du se frem til rigtig mange timers underholdning.
Udover selve sæsonen, så byder dvd-udgivelsen også på en omgang ekstramateriale, der blandt andet består af et nærmere kig på nærværende sæson, videre til slettede og et kommentarspor med mere. Til info skal det nævnes, at udgivelsen ikke indeholder danske tekster, men dog engelske.
– ‘NCIS: Los Angeles’ sæson 8 er udkommet på dvd den 9. november 2017.