CPH PIX 2017: En rockmusiker, en kunstner og en hævnfilm

/i /af

CPH PIX 2017: Så er det sidste udkald for at fange film på CPH PIX, da det i dag onsdag er sidste dag på festivalen. Men bare rolig, for der er stadig film at se, mens der ligeledes er sat ekstravisninger op af en række af festivalens film – dem finder du her.

For mit vedkommende har den siden sidst blandt andet står på en heroinmisbrugende og karismatisk rockmusiker med den halvt vellykkede NICO, 1988. Her spiller Trine Dyrholm sangerinden Nico, der blev kendt fra The Velvet Underground og som en af Andy Warhols muser. I filmen forsøger hun godt 20 år efter at bevare en solokarriere. Afdanket, opgivende og livstræt.

nico 1988 pix

Problemet for mig er blandt andet bare, at Trine Dyrholm ikke kommer over kanten som helt troværdig, når hun optræder. Så er hun mere vellykket uden for scenen som den forpinte og dybttalende kvinde. Dramaet får bare ikke rigtigt fat i mig, der hvor det for alvor gør ondt – hvor der er mere på spil. Noget, der betyder noget. Melankolien og sorgmodigheden rammes dog spot on.

Efterfølgende stod den på endnu en forpint kunstner i en propfyldt sal 1 i Empire med LOVING VINCENT. Her var det dog ikke en musiker, men maleren Vincent Van Gogh, der var i centrum for en animationsfilm, der på vild vis er 100 procent oliemalingsanimeret. Således forsøgte filmen at indfange van Goghs kulørte impressionistiske stil, mens historien om hans liv og ikke mindst hans død var omdrejningspunktet.

Loving Vincent pix

Således en farverig og flot hyldest tilsat et mordmysterie – for var det nu også selvmord, der gjorde det af med kunstneren og i så fald hvorfor? Den viltre impressionistiske stil, hvor penselsstrøgene hele tiden var i bevægelse blev dog for mig en kende hårdt at se på. Men bestemt imponerende som håndværk og kunstgreb – hvilket jeg godt kunne værdsatte – i en fin og spændende fortælling om passion, skabertrang og melankoli.

Dagen efter – på festivalens andensidste dag tirsdag – havde jeg kun en enkelt film på programmet. Til gengæld var det den hævnfyldte og hæsblæsende sydkoreanske THE VILLAINESS. Her følger man den dødsensfarlige farlige Sook-hee, der fanges og rekrutteres som dræbende agent i en mystisk organisation, der gemmer på hemmeligheder.

The Villainess pix

Filmen levede mere af sine virile actionscener end af sit kringlede plot. Heldigvis blev der også leveret op til flere vellykkede og potente turboscener. Blandt andet et vildt ridt på motorcykler tilsat samuraisværd og en intens finale udenpå og indeni en klaustrofobisk bus i fart. Hvis så bare historien havde været med medrivende. Men mindre kunne nu også gøre det for mig denne aften.

– Besøg CPH PIX på deres site her og på Facebook her.

CPH PIX 2017: Fra spøgelser over kalkbrud til heksegyser

/i /af

CPH PIX 2017: Det var en regnvåd lørdag aften, der ventede CPH PIX-publikummet, som heldigvis havde trodset vejret i stor stil for at nå frem til biografens mørke i Empire på Nørrebro, hvor mine to visninger for dagen foldede sig ud. Først med det – i mangel af bedre ord – socialrealistiske drama SOLLERS POINT, der tog mig med til et varmt Baltimore.

Her følger man den kriminelle småpusher Keith, der efter et års tid med fodlænke gør sit for at få rettet op på sit kuldsejlede liv. Det er dog nemmere sagt end gjort, da både fortidens spøgelser hænger ved, mens der bestemt heller ikke bliver givet ved dørene i de rå forstæder.

Men selvom McCaul Lombardi er nærværende og med dragende samt indestængt energi er god som Keith, rykker filmen sig aldrig rigtigt ud af stedet, men danser om sig selv. Lidt ligesom Keith også gør det. Måske netop en pointe, men som film blev det for mig noget tungt at følge Keiths driven rundt i forstæderne for at vende tilbage til et ordentlig liv. Den efterfølgende Q&A med instruktør og manuskriptforfatter Matthew Porterfield var dog ret interessant.

Sollers Point PIX

Aftenens anden film var den dejligt bizarre spøgelsesfilm med den rammende titel A GHOST STORY. Fortalt i lange, dvælende indstillinger og med roligt snigende kamerabevægelser følger man et par, hvor manden dør i en tragisk ulykke. Men nej, historien ender naturligvis ikke her. For han rejser sig fra dødslejet som et spøgelse – komplet med et hvidt lagen og to sorte øjne.

Nej, en film, der bestemt ikke var uden tør og underdrejet humor, men som også bliver en smule offer for sit eget dvælende tempo. Men kærlighed, sorg og afsavn bliver dog på original vis sat stævne, mens filmen svæver ind i sit forundelige og helt rørende tredje akt. Nå ja, det er Casey Affleck, der giver den som spøgelse, mens Rooney Mara er kæresten.

A Ghost Story

Dagen efter startede i en propfyldt sal i Empire, hvor vinderen af CPH PIXs hovedpris, VINTERBRØDRE, rullede sig fascinerende over lærredet. For denne danske spillefilmsdebut af islandske Hlynur Pálmason er noget ganske unikt – i både fortællestil og visuelt, hvor en magnetisk Elliot Crosset Hove indtager hovedrollen som Emil, der arbejder og lever sit liv i et kalkværk.

Det lyder måske ikke ophidsende, men det var det. Her smelter det lavmælte plot af en hverdag i det utæmmeligt støvede miljø dragende sammen med en både drømmende og jordbunden billedside, der løftede mig ind i en fremmed verden af mænd, der slider uden at komme nogen steder. Dramaet ligger og ulmer konstant under overfladen. Intens, forførende og uforudsigelig.

Let the Corpses Tan pix

Senere på aftenen ventede der et glohedt kup i en delirisk ørken med den franske og stilistisk distinkte LET THE CORPSES TAN. Her løber et kup af en pengetransport af sporet for en hårdkogt bande, der intet problem har med at skyde betjente. De søger tilflugt hos en forfatter og hans kone i labyrintiske ruiner midt ude i ingenting. Det bliver starten på det helt store shoot-out.

Hvad der på papiret måske lyder ligetil er noget helt andet i hænderne på parret Hélène Cattet og Bruno Forzani, der står bag. For med deres visuelle blanding af western og giallo med ultra close-up, fast zooms og en ikke-lineær fortælleform samt skiftende synsvinkler opstår der her noget ganske unik, hvor der bydes på knitrende læder-fetish, dryppende sved og fugtige læber.

Hagazussa pix

Herefter blev der sadlet om med den lavmælte og langsomt dvælende heksefortælling HAGAZUSSA, der også var min sidste film denne søndag. Her foldede den ordknappe og isnende fortælling sig ud et de østrigske alper i et ubarmhjertigt 1500-tal. En kvinde udstødes af samfundet for at være en heks. Isoleret fra andre mennsker og kun med sin baby lever hun et minimalistisk liv, der snart forvandler sig til paranoia og syner – men er det nu også det?

For det er som om, der lurer noget farligere på hende fra de mørke skove – noget okkult, der indebærer maddiker og kranier. Desværre blev jeg aldrig for alvor forført af den stilfærdige fortælling. Dertil blev de mystiske scener for uforløste, miljøbeskrivelsen for vag og kvindens indre liv for fladt. Filmen var dog ikke uden sine stemningsonde scener, men der var blot for få af dem.

– Besøg CPH PIX på deres site her og på Facebook her.

Dramaet The Ottoman Lieutenant er fyldt med kærlighed

/i /af

Kærlighed på Blu-ray: ‘The Ottoman Lieutenant’ er en tyrkisk-amerikansk Første Verdens Krigs-drama med blandt andre Michiel Huisman, Hera Hilmar, Josh Hartnett og Ben Kingsley på rollelisten. I filmen spiller Michiel Huisman løjtnanten Ismail Veli i Ottoman Imperial Army, mens Hera Hilmar er Lillie Rowe, en idealistisk amerikansk sygeplejerske. De to forelsker sig naturligvis i hinanden.

For godt nok er verden på vej i krig, men intet kan holde kærligheden nede – hverken krig eller landegrænser. For i 1914 forlader den viljestærke Lillie USA, da hun møder lægen Jude – spillet af Josh Hartnett – som leder en afsidesliggende mission i det Osmanniske Rige. Her kommer Lillies loyalitet til Jude dog på prøve, da hun forelsker sig i den osmanniske løjtnant Ismail Veli.

The Ottoman Lieutenant 02

Lillie er således splittet og hun indser, at det farligste man kan være, når man er i krig er at være forelsket. Ja, det er med de helt store følelser, at dette drama folder sig ud med en krig som dramatisk bagtæppe til de romantiske eskapader i det Ossmaniske Rige lagt fra sygeplejersken Lillies vante gang.

Michiel Huisman giver stærkt liv til løjtnanten Ismail Veli i dette romantiske drama om farlige kærlighed, mens Hera Hilmar ligeledes er både stærk og smuk i rollen som den på en gang rådvilde og forelskede Lillie Rowe. En både hjerteskærende og og dragende kærlighedshistorie under fremmede himmelstrøg.

– ‘The Ottoman Lieutenant’ udkommer på dvd og Blu-ray den 9. oktober.
The Ottoman Lieutenant blu-ray cover

CPH PIX 2017: Råt moderskab, krybende okkultisme, kulsort komedie og et dansk drama

/i /af

CPH PIX 2017: Nu bevæger vi os ind i slutspurten på CPH PIX, der for mig indtil videre har stået på alt fra grumt gys til hårdtogte gangstere og absurd komedie. Men selvom vi rammer den sidste håndfuld dage, inden det hele slutter på onsdag, venter der stadig mange film på festivalen. Så få nu tjekket op på programmet og kom i biografen. Det er i hvert fald præcis, hvad jeg gør.

Siden sidst har den stået på det nærværende og intense drama MOBILE HOMES om en mor og hendes søn, der er helt på røven i livet. Uden tag over hovedet lever de på andres nåde, løber fra regningen og tager én hård dag af gangen. De sælger blandt andet haner til hanekampe og småpusher narko. Det er både ubærligt og gribende at følge deres ubarmhjertige tilværelse.

mobile homes

Imogen Poots er stærk og nuanceret som den rådvilde mor, Frank Oulton er naturlig og dejligt naiv, som det barn han nu engang er i en rå verden, han slet ikke hører til i, mens Callum Turner er ret så utiltalende som den ansvarsløse kæreste. En velfortalt og elementært engagerende fortælling med stærke præstationer gør MOBILE HOMES til det indtagende drama, det er.

Herefter blev dramaet skiftet ud med det okkulte gys A DARK SONG. En snigende ond creeper, der måske nok var lidt sej om at få lagt sit grundlag ud for den uhygge, der senere sparkede ind i velafstemte doser af isnende scener. Her var det – overvejende – less is more, da blandt andet noget så banalt som en cigaretglød i mørket blev forvandlet til en myrekrybende uhyggelig scene.

A Dark Song

Man følger i filmen en kvinde tynget af sorg, der må gennemgå et langt og krævende ritual i forsøget på at få kontakt til sin afdøde søn. Isoleret i et øde hus med en okkulte guide påbegyndes ritualet. Efterfølgende var der en Q&A med filmens instruktør Liam Gavin, der blandt andet fortalte om det at skyde filmen på blot 20 dage. Atter engang lækkert med besøg på festivalen.

Efter at have overlevet det okkulte ritual gik turen atter mod biografen Empire på Nørrebro dagen efter. Her ventede der kulsort humor med den absurde og underspillede morsomme komedie QUALITY TIME. Man følger her i fem distinkt fortalte og visuelt forskellige kapitler mænd i deres 30’ere. Mænd, der ikke helt har fundet ud af det der med livet…

Quality Time pix

Det lyder måske en smule lige til, det var det absolut ikke. For udover de meget forskellige kapitler, blev der også leget med filmformatet ved blandt andet i en fortælling at lade dialogen blive fortalt gennem grafisk brug af tekst på billedsiden, mens den blandt andet også stod på tidsrejser, børnetraumer, rumvæsener og et akavet svigerfamiliebesøg. Original, bizar og morsom.

Herefter blev absurd komik skiftet ud med socialrealistisk drama med MENS VI LEVER. Den løftede sig dog (groft sagt) ikke nævneværdigt over gab-stadiet. En film om sorg, afsavn og det at høre til i livet. Selvom det er kraftfulde og universelle temaer forblev løjerne noget tungt fortalt i en film, der var visuelt uinteressant, men til gengæld vild med droneskud af det danske landskab.

mens vi lever pix

Den stod mest på skuespillere, der spillede skuespil – dog med en (måske to) vellykket stærke scener. Det var dog ikke nok til at redde filmen fra det trivielle – selvom her var en interessant fortællestruktur, der legede med fortid og nutid. Efterfølgende var der en veloplagt Q&A med de sympatiske Avaz-brødre, der har henholdsvis skrevet og instrueret debutspillefilmen.

– Besøg CPH PIX på deres site her og på Facebook her.

Eksklusivt: Interview med Michael Fassbender om ‘Alien: Covenant’

/i /af

I forbindelse med udgivelsen af Ridley Scotts både nervepirrende og blodige ‘Alien: Covenant’ bringer Filmskribenten stolt et interview med Michael Fassbender, der har dobbeltrollen som Walter og David, eksklusivt i Danmark.

Det hele startede tilbage i 1979 med Ridley Scotts egen rumklassiker – den klaustrofobiske og yderst skræmmende ‘Alien’. Den har siden affødt den actionmættede 2’er ‘Aliens’, videre til David Finchers ‘Alien³’ og den spraglede ‘Alien Resurrection’ samt to ‘Alien vs. Predator’-film – samt ikke mindst Ridleys Scotts egne ‘Prometheus’ og nu ‘Alien: Covenant’.

– ‘Alien: Covenant’ er ude på Ultra HD, Blu-ray, dvd og digitalt den 5. oktober.

alien covenant diverse covers

In ‘Alien: Covenant’ you have two roles. So who is it you play alongside David?

I also play Walter who is the synthetic on the Covenant ship. He is sort of a different version of what David was, because David was very humanlike and had elements in his programming that allowed him to develop human personality traits that freaked people out. So they built the following synthetics with less of those human design traits. Walter is very much a non-emotional robot.

Michael Fassbender alien 01

Does this mean you get to act with yourself?

Indeed, there are a couple of scenes just between David and Walter. We did some cool stuff there where we filmed it with the camera on a special computerised crane. When we do the David take the movement of the crane is mapped in electronically. So when we do the reverse for Walter it will follow that same electronic path as it did for David. Then they’ll lay me in as Walter into the scene with David. That was pretty cool.

Is he still influenced by Peter O’Toole in ‘Lawrence of Arabia’ as he was in ‘Prometheus’?

I am still taking that as a central thing. I don’t want to veer away too much from what people saw in ‘Prometheus’. So there are some elements that will remain constant and that sort of Peter O’Toole influence is still very much there. There is a reference to ‘Lawrence of Arabia’ in a scene that I do where he is singing the song that Lawrence sings where it echoes round the valley.

So there are still those things. I think that is cool, when you do that with any franchise or running series. You can do little hat tips to previous films and have a level of consistency that the audience can anchor themselves down with.

alien covenant 01

Playing both Walter and David must be a tremendous challenge as an actor.

It’s helpful to have a clear idea. It’s fun. When I got offered ‘Prometheus’ and went into that, I wanted to make sure that it was going to be fun doing something like this, to be part of this Alien world and work with Ridley Scott. It is really just seeing how far you can push certain things.

David is very clear to me. I understand him very well. It is just trying to find fun things to do. Sometimes they work and sometime they don’t. It was also important to find the comedy in him as well, because the film is going to be really scary. In ‘Prometheus’, even when he got his head ripped off that was kind of funny.

How much have you looked at Ian Holm’s performance as Ash in ‘Alien’ as an inspiration?

For ‘Prometheus’ I didn’t look at him at all. I didn’t look at Bishop in Aliens either. I didn’t look at any of the previous synthetic incarnations. I really rooted it in Peter O’Toole, David Bowie and Olympic diver Greg Louganis — they were my three influences for him. They remain my hook for him. I also watched ‘Blade Runner’ before ‘Prometheus’ to see the Replicants in that. This time, on the plane over to Sydney, I did watch ‘Alien’ and ‘Aliens’. Took a look to see what both robots were doing there.

alien covenant thumb

Then for Walter there is more Leonard Nimoy in there, sort of a Spock-like influence. I wanted something that was without emotional content, something that was very logical. It’s interesting looking back at Ash, I think he has purposefully played him very human. It is only after the fact, when you watch it again knowing he is a robot, you almost project the idea that he is a robot onto him.

Have you been involved in the development of ‘Alien: Covenant’ with Ridley Scott since ‘Prometheus’?

I have had conversations with Ridley for sure, every now and again, but I didn’t have a great deal of input on the script. We kept in contact. We’re friends and we have had dinners since ‘Prometheus’ and discussed it, but I can’t take any credit for any of the ideas in the script. It is as we are going along and playing I sort of add some ideas.

alien covenant 03

Is ‘Alien: Covenant’ a different kind of film to ‘Prometheus’?

I would say that it remains in the universe. We were introduced to the Engineers in ‘Prometheus’, but they will play less of a role in this. In terms of its feel as a film, it is probably harking back more to ‘Alien’ in terms of it being a thriller. I think it will be a lot scarier than ‘Prometheus’. Once it starts, it is relentless. But not in a way that you see with a lot of action films where it is action packed.

This is psychological suspense. The elements of ‘Prometheus’ that are present are in the grandness, the world that we are trying to explore, the planet that we are on. Those things are similar. What really made ‘Alien’ stand alone is that you never left the ship, so it was a very claustrophobic experience.

– ‘Alien: Covenant’ er ude på Ultra HD, Blu-ray, dvd og digitalt den 5. oktober.

Eksklusivt: Interview med Ridley Scott om ‘Alien: Covenant’

/i /af

I forbindelse med udgivelsen af Ridley Scotts både nervepirrende og blodige ‘Alien: Covenant’ bringer Filmskribenten stolt et interview med den legendariske filmskaber eksklusivt i Danmark.

Det hele startede tilbage i 1979 med Ridley Scotts egen rumklassiker – den klaustrofobiske og yderst skræmmende ‘Alien’. Den har siden affødt den actionmættede 2’er ‘Aliens’, videre til David Finchers ‘Alien³’ og den spraglede ‘Alien Resurrection’ samt to ‘Alien vs. Predator’-film – samt ikke mindst Ridleys Scotts egne ‘Prometheus’ og nu ‘Alien: Covenant’.

– ‘Alien: Covenant’ er ude på Ultra HD, Blu-ray, dvd og digitalt den 5. oktober.

alien covenant diverse covers

Did you have the ‘Alien: Covenant’ concept already in mind while you were making ‘Prometheus’?

I’ve got the whole concept that will lead us back to the original ‘Alien’. I was always surprised by why no one in the subsequent three sequels ever asked who would create this thing and why.

‘Prometheus’ was resurrecting ‘Alien’ off from ground zero, because it was dead, and getting finally to who would do such a thing and for what reason. It touched on mortality and immortality, it touched on the creation of AI. This one really gets to it. This is the next phase.

ridley-scott 01

Is it fair to say the new film is more reminiscent of ‘Alien’ than ‘Prometheus’?

Yes, only the evolution is way beyond the original ‘Alien’. The original ‘Alien’ was pretty good in the effect that it was a good old basic story of seven people locked in an old dark house and all of them will die. There is nothing more B-movie than that is there? But B-movies have a habit of really playing big when they are done right.

I always thought that ‘Alien’ was a B-movie with an A cast-list and an AA monster. So we evolved and elevated what was fundamentally a horror film to another level and here we are still making them, so the proof is in the pudding.

How would you describe this new planet?

It might feel familiar. Any planet that is going to be the right position from a source of heat like a sun to have life is probably going to get a very similar construction in terms of biology and plant life to Earth. I’m trying to find a reality for the story. NASA now think that by the thousands, millions maybe, aliens are out there.

About 30 years ago, when I made ‘Alien’, I was coming round the fact that we aren’t necessarily biological accidents. To be a biological accident means the forces of nature would had to have made millions or billions of correct decisions randomly, which of course is mathematically ridiculous. Therefore was there anyone in charge? We would call that God, but I look on it as another form of superior life and part of their job was to evolve other planets.

alien covenant 02

What did Milford Sound (New Zealand) give you as the location for this new world?

Well, New Zealand is shocking beautiful. The South Island particularly. It is kind of heaven on Earth. Also there are only four-and-a-half million people on the North and South Island. And the South Island is one million people. So it is empty and spectacular.

Did you deliberately want Katherine Waterston’s Daniels to echo Ripley in ‘Alien’?

Yes, we wanted to follow the tradition of having a leading lady but it is no longer that new. I mean, I’ve done GI Jane, I’ve done Thelma and Louise. I’ve done quite a few. I never thought it was particularly remarkable that I had a leading lady in Sigourney Weaver in ‘Alien’. I thought, “Why not? Good idea. Let’s go.” The same with Katherine — it seemed to make sense to follow in the tradition.

How does the crew of the Covenant as a whole compare to the Nostromo in ‘Alien’?

Well, in those days we were talking about the equivalent of a freighter that is going off to planets for their mining capabilities. They will come back with valuable ores; whatever is valuable at that particular point. The crew of the Nostromo were workers, in that respect. The crew of the Covenant are scientists, biologists, builders and electricians. What’s more, they have been chosen to fit in with one another.

Anyone who was taken onboard would have to be like any good pioneer wagon train: very much self-sufficient and part of the overall structure. Because when they get there, as we say in the movie, they are going to be neighbours — and neighbours had better help each other.

alien covenant 01

Are you using practical effects to create the various stages of the Alien?

You need everything. I always try and shoot as much as I can. I had to on the original Alien. We had to physically build the Alien. The Alien had to be fitted on a guy as a rubber suit. It was never animatronic. There was no way of doing that kind of thing on that scale. I had a secret studio, I was the only one allowed in there, and every day I would go in there and sit and chat with the actor who was in the suit, Bolaji Badejo, and work with him.

Everything that you saw on the original ‘Alien’ was physical. I filmed it and cut around the dodgy bits. Nevertheless it was hugely successful. So you look to maintain some of that. And the little ones were as bad as the big one. I think one of the mostly ghastly things was the egg and the facehugger.

How do you balance that with computer effects?

It is all about planning. Knowing what you are about. The best thing I did as a filmmaker was go to art school. You learned to draw professionally. I can really draw and really paint. In fact, I do that as a hobby now. I’ve gone back to it. But it has helped me enormously because I have a natural aptitude for it. When I’m reading a script I am already seeing the film.

ridlet scott 02

How much of the look the new film has been predetermined by the styles of ‘Alien’ and ‘Prometheus’?

Well, I try and keep everything different. So the style of the film, I think, is quite different from the original Alien. Also we are going into a different universe that the original Alien didn’t go into, we’re on a new planet and we’re inside new architecture – the world of the Engineers. So it’s quite different. It’s a much more layered, complex story.

Is it harder to shock an audience now compared to 1979?

It’s much harder. In a funny kind of way it is easier to make people laugh. Most comedians would say, “Fuck you, that’s not true.” But it is, because I have done both. To really, really disturb and scare wilfully as a form of entertainment is tricky, there are so many dark, cruel and weird films now. You’ve got to be careful about that.

You have a responsibility as a director. I used to watch the audience reactions to Alien and realised that you can go only so far with the violence. You’ve got to really think about who you showing this to and is it sick or is it not? I try not to make it sick but scary.

– ‘Alien: Covenant’ er ude på Ultra HD, Blu-ray, dvd og digitalt den 5. oktober.

CPH PIX 2017: Gakkede havfruer og en absurd mandsling

/i /af

CPH PIX 2017: Så er vi lidt over halvvejs igennem de sprudlende filmeskapader på dette års udgave af CPH PIX – og der er stadig fuld fart på filmene i Københavns biografer. Ja, bare rolig, for du kan nemt nå at fange festivalens film i mørket – faktisk helt frem til og med på onsdag den 11. oktober. Det vil jeg da kun anbefale, at du gør.

Jeg ser i hvert fald frem til en god stak film, inden det hele slutter for i år. Men inden da, vil jeg lige omkring, hvad mine dage har stået på siden sidst – nemlig (blot) to film fordelt på sjette- og syvende-dagen. Først et gakket havfrueeventyr fra Kina med den kulørte THE MERMAID. Den var desværre ikke nær så sjov, som den var fjollet.

The Mermaid (3D)

Der var dog en del andre i salen, der morede sig mere over blandt andet slapstick-humoren end undertegnede. Men det var ikke fordi, at havfrue-og-tobenet-mand-falder-for-hinaden-komedien ikke havde sine morsomme og dejligt tossede øjeblikke. Blandt andet en blækspruttemand, der er så uheldig at få tilberedt sine tentakler i levende live. Av.

Jeg grinte aldrig rigtigt, men smilte trods alt en smule indvendigt undervejs, men aldrig nok til, at oplevelsen for alvor løftede sig – heller ikke selvom den sine øjeblikke var helt rørende. Dagen efter ventede der endnu en komedie med LEMON – dog af den langt mere underspillede og tørre slags. Her følger man en ikke videre sympatisk mand omkring de 40, der går rundt i sin egen lille neurotiske verden, hvor han ikke rigtigt kan rumme andre end sig selv.

Lemon

Det leder ham kun på en eksistentiel deroute, hvor kæresten skrider og intet rigtigt vil lykkedes for den halvynkelige og uduelige teaterinstruktør. Således spiller Brett Gelman sig fint, ok følsomt og med deadpan-humor hele vejen igennem de sorthumoristiske løjer, mens man finder Michael Cera i en herligt selvoptaget birolle som vordende skuespiller.

En stilsikker film med sine velkomponerede indstillinger og velovervejede kameraføringer. Men selvom filmen var forførende at se på, og der var tilløb til medrivende morsomheder – blandt andet en dysfunktionel familiesammenkomst – så blev jeg aldrig rigtigt ramt af den både bizarre og sørgmodige film om en mand, der er faret vild i livet.

LEMON blev desuden introduceret af Brett Gelman selv, mens der efterfølgende var en kort Q&A med en både velovervejet, sjov og veltalende hovedrolleindehaver. Det er skønt, når festivalen byder på gæster.

– Besøg CPH PIX på deres site her og på Facebook her.

Johnny Depp kommer på dybt vand i ‘Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge’

/i , /af

Blu-ray-anmeldelse: Piraterierne med Johnny Depp som den excentriske piratkaptajn Jack Sparrow har lagt i dødvande siden 2011, hvor han senest stak til søs. Nu er han så tilbage med den dødvandetrædende Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge, hvor han gøres selskab af en herligt gusten Javier Bardem i en olm skurkerolle.

Men selvom Javier Bardem er et herlig klamt bekendtskab, mens der også – vanen tro – diskes op med spektakulære scenerier, så sejler denne omgang piratunderholdning i ring og får aldrig for alvor vind i sejlene. Historien er ikke rigtigt vedkommende og karaktergalleriet får aldrig for alvor tyngde, men forbliver statister i filmens jagt på bombastiske søslag og effektmageri.

Pirates of the Caribbean Salazars Revenge 02

Plottet siger du? Sådan helt kort, er det noget med, at den sortslimsklamme spøgelseskaptajn Salazar vil hævne sig på Jack – ja, slå ham ihjel – sammen med alle øvrige pirater. For at Jack kan undslippe med livet i behold må han få fat på Poseidons myteomspundne trefork. I jagten på den slår han sig mere eller mindre modvilligt sammen med astronomen Carina Smyth samt den handlekraftige sømand Henry.

Desværre får kampen mellem Sparrow og Salazar ikke nævneværdig dramatisk tyngde eller nok intenst nærvær til, at jeg rigtigt bekymrer mig om nogen af de to herrer og deres splid. Sådan går det desværre også mere eller mindre for resten af karaktererne, hvor ingen rigtigt får fat i mig eller giver fortællingen menneskelig ballast.

Pirates of the Caribbean Salazars Revenge 01

Johnny Depp forsøger atter på at være charmerende og alt for meget som Jack Sparrow, men han går en smule i tomgang uden videre mindeværdige scener. Bortset måske fra åbningsscenen – et fejlslået bankkup, der tumler sig ivrigt gennem en by. Geoffrey Rush er ligeledes tilbage som Barbossa – og ja, han har den gravitas filmen ellers er noget fattig på.

Javier Bardem leverer som nævnt et herligt ækelt skurkeportræt, men får aldrig rigtig fodfæste i den rodede fortalte historie, hvor Brenton Thwaites som den gæve Henry forbliver glat, mens der er mere spark og liv i Kaya Scodelario som den gæve Carina Smyth. Men ja, filmen byder bestemt på ellers ganske storladne søslag og effektivt opsatte actionscener.

Ekstramateriale:
Blu-ray-udgivelsen byder udover et flot og skarpt billede samt et dynamisk og velbalanceret lydspor også på en ganske stor stak ekstramateriale, der giver et indblik i både filmens tilblivelse samt sørøveruniverset. Her finder man hele 0tte featuretter, heriblandt blandt andet en making of samt et kig på special effects videre til franchisens arv. Der er desuden også lidt spas fra settet samt slettede scener og en fotodagbog af Jerry Bruckheimer. Splitte min bramsejl.

– Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge udkommer på dvd og Blu-ray den 5. oktober 2017.
Pirates of the Caribbean 5 Salazars Revenge cover

THE OATH: Der er fuld smæk på denne islandske thriller

/i /af

Islandsk thriller på dvd: ‘The Oath’ er en noget så cool som en islandsk thriller om stoffer og en far, der vil gøre alt for at beskytte sin datter og familie fra en hårdkogt underverden. Filmen er både skrevvet og instrueret af Baltasar Kormákur, der ligeledes bærer hovedrollen som faderen på afveje i det kriminelle miljø.

I filmen følger man hjertekirurgen Finnur – spillet af Baltasar Kormákur. Han lever egentlig et helt almindeligt liv, men det stopper, da hans elskede datter Anna begynder at date en pusher. Men hvad kan han gøre? Anna er jo forelsket og fester jo blot løs med sin nye – men dog kriminelle kæreste.

oath dvd 01

Men da datteren ankommer fuld til sin bedstefars begravelse, må Finnur nu tage sagen i egen hånd. Han opsøger således kæresten, som han forsøger på at true kæresten til at holde sig væk – men dette gør dog kun ondt værre. Han må nemlig nu indse, at Annas kæreste er noget farligere end først antaget. Finnur er således desperat efter at beskytte både sin datter samt sin elskede familie.

Baltasar Kormákur har desuden også instrueret de solide action-thrillers ‘Contraband’ med Mark Wahlberg samt ‘2 Guns’ med Denzel Washington samt ligeledes Mark Wahlberg. Men denne gang har han altså ladet sig selv indtage hovedrollen.

– ‘The Oath’ er ude på dvd den 2. Oktober 2017.
oath dvd cover

CPH PIX 2017: Poetisk syre, varulve-gys og et fransk røveri


/i /af

CPH PIX 2017: Så er det ved at være nu, du får tjekket dette års program for CPH PIX, hvis du endnu ikke har gjort det. Og endnu vigtigere, at du kommer afsted og i biografen. For inden du ser dig om, er du gået glip af alverdens forrygende film fra hele verden.

Som eksempelvis chilenske Alejandro Jodorowskys seneste og syrede ENDLESS POETRY. En af de film, jeg har set mest frem til i år – og ja, den leverede varen. For min fjerdedag startede med denne film i en godt fyldt sal i Cinemateket, hvor der ventede publikum en både smuk, udknaldet, farverig, surrealistisk, rørende, poetisk, idérig og sprælsk film fra den nu 88 år gamle filmskaber.

Filmen, der er selvbiografisk ligger fornemt i forlængelse af hans forrige film, den ligeledes herligt surreelle ’The Dance of Reality’. I denne omgang følger man videre Alejandro Judorowsky i hans opvækst og liv, hvor han nu træder ind i de voksnes rækker.

Endless poetry

Vi kommer således tilbage til hjembyen Tocopilla på den chilenske kyst, hvor den unge Alejandro slås med en uforstående far, der ikke har meget til overs for den poesi og kunst, sønnen sætter så højt. Judorowski jagten frigørelsen – her tilsat et ulmende faderopgør som ‘side dish’. Han optages således i et kunstnerkollektiv og møder både kærlighed, kunstnere og seksualitet.

Fun fact: Alejandro spilles af instruktørens yngste søn, mens faderen spilles af hans ældste søn. Flippet. Alejandro Jodorowsky dukker desuden også selv op flere gange undervejs med vise ord til både sig selv som ung og til publikum.

good manners

Herefter var det op på cyklen og mod Nørrebros biograf Empire, hvor dagens anden – og for mit vedkommende sidste film – skulle indtages. GOOD MANNERS var dog ikke sådan at få styr på – på den gode måde, vel at mærke. Fortællingen bugtede sig nemlig veloplagt fra graviditets-gys over kvinde-på-kvinde-action og mor/søn-drama til varulvefilm med sangindslag. Herligt.

Udgangspunktet for de veldrejede strabadser er måske ikke videre original, da man her følger en gravid kvinde, der ansætter en hushjælp. Men, men, men – intet er som, det ser ud. For snart snor og drejer fortællingen sig i uventede retninger – og støder ind i ovenstående beskrivelse. Eneste anke er egentlig, at filmen med sine 135 minutter bliver for lang for sit eget bedste.

moneys money

Efter en veloverstået fjerdedag, ventede der mig kun en enkelt titel på femtedagen, nemlig den franske thriller MONEY’S MONEY, der rullede halvklodset over lærredet i Empire. For selvom denne omgang røveri-strabadser gone wrong har gode takter, så afmonteres spændingen undervejs blandt andet med for mange utroværdige twists and turns og et vagt persongalleri.

For da tre venner beslutter sig for at bryde ind hos en mand med en stor kuffert fyldt med penge, går det nemlig hurtigt fra galt til værre og værst. Men selvom der var en god sorthumoristisk kant i de eskalerede løjer, så er karaktererne desværre for uinteressante til for alvor at engagere mig i den – trods alt – dejligt absurde situation, de får forvildet sig ud i.

– Besøg CPH PIX på deres site her og på Facebook her.