WONDER WOMAN: Hun forstår i den grad at slå på tæven, bære et sværd og hoppe virkelig højt
Biografanmeldelse: Lad mig være ærlig her fra starten af: Jeg kender intet til Wonder Woman. Altså udover at have set et par billeder af 70’er-udgaven samt det, som vi så til hende i Batman V Superman. Sidstnævnte var et af filmens højdepunkter. Så ja, jeg har bestemt set frem til, at heltinden fik sin egen film, der passende blot hedder Wonder Woman.
Godt nok er superheltemarkedet overmættet, men måske er en kvinde i front netop det indspark, heltetrætheden har brug for? Gal Gadot gør i hvert fald charmerende, hårdtslående og ganske karismatisk figur i skikkelse som den standhaftige – men dog noget spinkle amazon-kriger-prinsesse – Diana Prince aka Wonder Woman.
Eftersom jeg nok ikke er alene om at have en sparsom viden om Wonder Woman, kommer filmen med indbygget oprindelseshistorie i. Det fungerer ganske godt at se Diana gå fra energisk barn til kriger-elegant voksen. Selvom dette første akt bliver lidt langt i spyttet i forhold til, hvad der fortælles. Heldigvis kaster plottet sig mere medrivende videre ind i krig, krudt og kugler.
For fra at have boet på en ø skjult fra resten af resten verden og kun befolket af amazon-krigerkvinder, forlader Diana nemlig øen for at begive sig ind i den omkringliggende verden, hvor 1. Verdenskrig raser. Det er på denne rejse og i sin kamp for det gode, at hun finder ud af, hvem hun virkelig er – og ikke mindst, hvad hun formår at udrette som kriger og nyudklækket superheltinde.
Der bliver da også plads til lidt (forsøg på) humor i de overvejende alvorlige løjer. Blandt andet i mødet mellem amazon-krigeren og den for hende fremmede omverden. Eksempelvis når hun prøver uvante kvindegevandter på og ikke lige helt forstår de stramtsnørede kjoler, da de jo ikke just er praktiske at slås i forstås.
Desværre bliver hun i disse fish out of water-situationer gjort dummere end hun er og mister momentvis noget af sin pondus samt ellers stærke og selvstændige personlighed. Heldigvis kammer fjollerierne aldrig over, selvom filmens alvorlige grundtone momentant er ved at vælte. Det er nemlig en overvejende alvorlig omgang Wonder Woman, man her er vidne til.
Krigens rædsler og nævekampe malet op i dystre farver og mørke nuancer. Det er med til at give fin tyngde til den lidt letbenede historie, der også fint kunne være klippet en smule ned i spilletid. For med op til flere slutninger, bliver eskapaderne også lige lange nok for filmens eget bedste.
Men det flotte univers holder fanen højt, mens blandt andet to afsluttende klimakser fornemt fordrer adrenalinudløsninger. På samme måde som filmens i øvrigt veldoserede actionscener tilfører den lidt vaklende historie momentum samt tiltrængt saft og kraft. Som når Wonder Woman med buldrende primaltrommer tromler en flok tyske soldater ned med sit sværd og de bare næver
Desuden er Chris Pine et ligeledes charmerende sidekick som den amerikanske spion, der kæmper side om side med Diana. Nå ja, og der bliver da også plads til romantik mellem de to. Egentlig lidt unødvendigt, da Diana herved mister lidt af sin selvstændige nerve. Men pointen om, at kærligheden gør stærk er altid værd at fortælle, så jeg lader det gå.
Selvom instruktør Patty Jenkins altså tumler lidt med historiemæssige skavanker og tonemæssige ubalancer, så lander Wonder Woman på begge ben i sidste ende. Desuden er blandt andet en diabolsk Danny Huston samt en stoisk David Thewlis og Elena Anaya som vansiret, ond doktor med til at gøre filmen mere interessant. Så ja, løjerne sniger sig lige op over middel. Jeg ser allerede frem til mere Wonder Woman.
– Wonder Woman får 4 ud af 6 stjerner:
– Wonder Woman har biografpremiere den 1. juni 2017.
