UNDER THE DOME – SÆSON 3: Stephen King er hjernen bag denne spændende serie

Lad dig indfange af den her serie: Stephen King har som bekendt skrevet virkeligt mange bøger – og flere af dem er heldigvis også endt med at blive lavet til fremragende film. Stephen King er også manden bag bogen, som danner forlægget for den amerikanske drama- og science fiction-serie Under the Dome. Nu er seriens tredje og afsluttende sæson udkommet på dvd.

Seriens både skræmmende og spændende præmis er – som titlen indikerer – at en helt by pludselig og uden nogen forklaring bliver afskåret fra resten verden, da en enorm og gennemsigtig kuppel lægger sig over byen Chester’s Mill. Således er beboerne isoleret uden adgang til internet og uden mobilsignaler. Med andre ord et solidt grundlag for en intens og overraskende serie.

Under-the-Dome-season-3-dvd-anmeldelse-01

For med folk fanget under sådan en kuppel, kan der ikke andet end at opstå frygt og frustration samt splid og grupperinger. Og hvem står i det hele taget bag den mystiske kuppel og hvorfor? På rollelisten til at bringe dramaet til live finder man blandt andre Mike Vogel, Rachelle Lefevre, Alexander Koch, Eddie Cahill og Colin Ford i både karismatiske og nuancerede roller.

For naturligvis kan man ikke sådan lige gennemskue alles motiver – for hvem er i grunden ven og fjende? Ja, der venter med andre ord 13 afsnit fordelt på 8 timer og 43 minutters spændende serieunderholdning med denne afslutning på Under the Dome. Desuden medfølger der også en omgang ekstramateriale. Blandt andet behind the scenes samt et nærmere kig på sæsonen og universet samt forlængede og slettede scener.

Under the Dome sæson 3 er udkommet på dvd den 7. april 2016. [tabgroup][tab title=”Under the Dome sæson 3″]
Under-The-Dome-s3---DVD-cover
Titel: Under the Dome – sæson 3, 2015
Release: den 7. april 2016
Instruktion: Peter Leto m.fl.
Medvirkende: Mike Vogel, Rachelle Lefevre, Alexander Koch, Eddie Cahill m.fl.
Spilletid: 8 timer 43 min.
Udgiver: Paramount Pictures[/tab][/tabgroup]