CPH PIX 2015: Halvvejs igennem filmfestivalen – og giv mig endelig meget mere, tak
CPH PIX 2015: Vi er nu lidt mere end halvvejs i festivalen, og jeg vil egentlig bare gerne have meget mere. Det hænger selvfølgelig sammen med, at der ved midtvejsmærket venter nogle virkeligt spændende film forude. Men også fordi, at jeg allerede har set en række virkelig godt film.
Godt nok har jeg ikke så mange film på mit program som de tidligere år, men det ændrer ikke på, at det altså indtil videre har været skønt med daglige ture i de københavnske biografer, hvor Empire på Nørrebro med sine store sæder og gode udsyn fortsat er favoritten. Det var også her, jeg satte mig til rette for at se en af festivalens for mit vedkommende ventede film, nemlig japanske Takashi Miikes både smukke, brutale og skræmmende spøgelsesfilm OVER YOUR DEAD BODY.
Over Your Dead Body
Men vanlig sans for det rolige fortælletempo og en hele vejen tiltagende intensitet smeltede virkelighed og grufuld fantasi sammen for de medvirkende i en teateropsætning med samuraier og ulykkelig kærlighed. Ja, filmens fantasi og virkelighed fuckede også medrivende med mig, mens den uundgåeligt brutale finale sparkede sig i gang med smukt tænkte og betændte skræktableauer.
Jeg satte mig igen til rette i Empires bløde sæder til spejdere-på-afveje-i-en-skov-horrorfilmen CUB. Delvist vellykket, delvist blodig og delvist sorthumoristisk – og bestemt en tur i biografen værd. For hvem kan ikke fornøje sig med unge spejdere, der terroriseres og dræbes af mystiske skikkelser i en skov? Nej vel, det kan alle. Desværre forfalder filmen til et par lidt lette plotløsninger undervejs, men det er stadig cool at se en mand blive dræbt af kombinationen bikube og pil.
Cub
Der blev skruet ned for den blodige gru, men i den grad op for syren med franske Quentin Dupieux’ REALITY. En grotesk, vanvittig og absurd sjov film. Præcis som forventet, da jeg tidligere har haft fornøjelsen af instruktørens film på CPH PIX, nemlig Wrong og Wrong Cops. I REALITY leges der, som titlen indikerer, med virkeligheden i en fortælling, hvor diverse folks skæbner krydser hinanden på uventet vis – og på tværs af drøm og virkelighed. Skørt og skønt.
I år kunne man også se filmuddannelsen Super16’s midtvejsfilm på festivalen. Jeg nuppede selv tre af dem – og tre vidt forskellige film. Først syret science fiction med en forkærlighed for 80’erne og liv i rummet med JEANNE D’ARC, så melankolske, men også morsomme fortælling om en enkes liv efter sin mands død med ENKEBAL og hårdkogt bankrøverfilm med KING, der intenst satte pulsen op på mig med sin stramt fortalte film. Kapow.
Reality
Og så blev det tid for en af festivalens vel nok mest groteske film – på den der væmmelige, blodige og komplet vanvittige måde. Godt nok er Kevin Smith nok mest kendt for komedier som Clerks, Dogma og Mallrats, men med TUSK giver han los for horroren, men absolut ikke uden at have humoren med. Den er blot begsort. Men det er klart nok, når filmen handler om en mand, der vil lave sin egen hvalros ud af en anden mand. Ja, den er god nok. Og ja, filmen er virkelig også god. Og ulækker. Og sjov. Og alt, alt for meget. Ja, det er en klar anbefaling.
– Besøg CPH PIX på Facebook her og på deres site her.
– Læs mine 10 CPH PIX-filmanbefalinger her.
– Besøg også Filmskribenten på Facebook her.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.
