ONLY GOD FORGIVES: En fængslende drøm af vold, hævn og skønhed

/i , /af

Det er som at træde ind i en drøm med Nicolas Winding Refn ordknappe hævnfilm Only God Forgives. Her foldes den knugende fortælling ud i et fængslende Bangkok, hvor nedslag af brutal vold får adrenalinen i omdrejninger. En intens film, der ikke lefler for sit publikum, men går egne snoede veje i sit blodrøde univers af vold, moderbindinger og hævn.

Ryan Gosling indtager rollen som den mutte Julian, der lever et lyssky liv i Bangkoks kriminelle underverden. Hans liv tager dog en uventet drejning, da hans bror myrdes. Snart tropper hans dominerende mor nemlig op – en herligt bitchy Kristin Scott Thomas. Hun beordrer Julian til at hævne sin bror, der herved kommer til at krydse veje med en egenrådig betjent, der udøver sin egen form for blodig retfærdighed.

only god forgives 02

Her er tale om et simpelt setup, men i hænderne på Refn løftes plottet ind i en anden virkelighed, hvor en drømmelignede logik langsomt tager over og nedbryder realiteter og skaber en bro ind i publikums underbevidsthed. Her tages gerne omveje for at forløse foruroligende forudanelser eller svøbe karaktererne i et lag af mystik, så de bliver til mere og andet end mennesker af kød og blod.

Særligt emmer den sværdsvingende betjent af en overjordiskhed som han slentrer uforfærdet rundt i natten, for i næste nu at forsvinde ud i det bare ingenting for næsen af Julian. Han spilles af Vithaya Pansringarm, der har et ansigt, det er svært at tage øjnene fra. Karismatisk og tvetydig. Imens går Gosling rundt som en stoisk søvngænger, der skubbes hypnotisk fra scene til scene – og jeg fulgte opslugt med.

only god forgives 01

En aldeles forførende rejse i billede og lyd, hvilket man blandt andet kan takke filmens fotograf Larry Smith for. Han smyger både de brutale voldsfantasier og natlige ture rundt i Bangkoks gader i smukke billeder, der ikke kan andet end at forføre. Man kommer heller ikke uden om Cliff Martinez’ både intense og foruroligende score, der elegant omfavner Refns vision.

Refn har med andre ord skabt en kompromisløs og dyster skønhed, der krydret med Thai-boksning, thailandsk karaoke og et forskruet mor-og-søn-forhold får vold, poesi og skæbner på kollisionskurs til at smelte fængslende sammen. En film, der ikke giver ved dørene og nærmest hermetisk lukker sig om sig selv. Men indfanges man som jeg af det besnærende univers, slipper man ikke ud igen. Ja, jeg er stadig i Bangkok. [tabgroup][tab title=”Only God Forgives | Biografanmeldelse”] Vurdering: 5/6
5_6 - stars

only god forgives poster
Originaltitel: Only God Forgives, Frankrig| Thailand | USA | Sverige, 2013
Premiere: d. 30. maj
Instruktion: Nicolas Winding Refn
Medvirkende: Ryan Gosling, Vithaya Pansringarm, Kristin Scott Thomas, Yayaying Rhatha Phongam m.fl.
Spilletid: 90 min.
Distributør: Scanbox[/tab][/tabgroup]

THE HANGOVER PART III: En tømmermandsramt finale

/i , /af

Den hårdtprøvede Wolfpack er vågnet op med tømmermænd i Las Vegas og Bangkok – denne gang følger vi så den uheldige trio, når de for tredje (og sidste?) gang kommer på et ufrivilligt eventyr. Her er løjerne dog ikke forårsaget af druk – det gør dog ikke strabadserne mindre dramatiske eller mere morsomme for den sags skyld.

For selvom flokken holder sig fra flasken og egentlig bare skal køre Alan til et behandlingshjem, går der ikke lang tid inden det går grueligt galt. Doug kidnappes af gangstere og hvis Phil, Stu og Alan vil se ham i live igen, skal de få fat på den vanvittige Chow, der har stjålet for millioner af dollars guld fra dem.

hangover 3 01

Således er der lagt i oven til endnu en omgang forviklinger, hvor det hårdtpressede trekløver atter sendes på en helvedestur, hvor alt der kan gå galt, går galt. Så bortset fra det tømmermandsfrie udgangspunkt, er her altså tale om mere af det samme. Desværre er eskapaderne ikke videre veloplagt leveret og der er langt mellem grinene.

Det lykkedes altså langt fra at nå samme niveau som den vellykkede første film, men samme menneskefjendske tone fra den flade to’er er intakt. Todd Phillips har dog for længst luret, at det er Zach Galifianakis som den excentriske Alan, der er seriens stjerne sammen med Ken Jeongs ustyrlige Chow. Men hvor Galifianakis stadig får mig til at grine, så kører Jeong i samme ulidelige og forudsigelige rille.

hangover 3 02

Desuden vælter plottet sig i huller, der ikke alle er lige nemme at se igennem fingre med. Ikke at logikken nødvendigvis behøver være på plads, men her er det ganske enkelt bare dårligt skrevet. Endvidere skal man påduttes en påklistret og ikke videre vellykket eller morsom romance. Den føles som så meget andet i filmen som en lappeløsning, der skal binde manuskriptets løse ender sammen.

Men på trods af mine forbehold, må jeg også erkende, at Bradley Cooper, Ed Helms og ikke mindst Zach Galifianakis er underholdende at følge – og så kan jeg egentlig godt lide filmens dystre tone. Det kan selv et dovent og uopfindsomt manuskript ikke ændre på. Men de tre herrer og ikke mindst publikum havde nu fortjent en mere værdig og mindre forglemmelig afslutning på trilogien. Tre små fordrukne stjerner. [tabgroup][tab title=”The Hangover Part III | Biografanmeldelse”] Vurdering: 3/6
3_6 - stars
hangover 3 poster
Originaltitel: The Hangover Part III, USA, 2013
Premiere: d. 30. maj
Instruktion: Todd Phillips
Medvirkende: Bradley Cooper, Ed Helms, Zach Galifianakis, Ken Jeong, Justin Bartha m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

’Iron Man’ i 8-bit på 60 sekunder

/i , /af

Ja, jeg kunne sgu godt lide den første Iron Man, mens jeg er mindre begejstret for de to efterfølgere. Well, nu har CineFix introduceret en nu web-serie, de kalder for 8-bit Cinema. Det første indslag i serien genfortæller netop den første Iron Man-film, det på 60 sekunder og som et klassisk 8-bit computerspil.

Det er blevet et ret cool resultat, hvor filmens hovedscener fornemt bringes til live og med lækre bib-lyde. Jeg ser bestemt frem til de kommende indslag i serien – men indtil da, vil jeg pudse min gamle spilkonsol af.

Læs også min anmeldelse af Iron Man 3 her.

Se også:
– Hvis film var som Donkey Kong
– ’Drive’ som charmerende arkadespil

robert downey jr peace

MORITURIS: Voldtægt, død og grumme gladiatorer

/i , /af

Der leveres oprigtig ubehag med den onde Morituris. En herlig mørk og makaber midnats-shocker, der med beskidt genklang udfolder sin depraverede historie om en flok unge menneskers natlige møde med nogle brutale gladiatorer-zombie-lignende monstermænd. Absolut morbidt og med sin egen brutale voldspoesi.

Denne italienske exploitation-lækkerbisken starter dog i velkendt land inden gladiatorerne kommer på banen. Her er et par feststemte tøser på vej til rave med deres nye mandlige venner. Det viser sig dog, at det ikke er nogle særligt søde fyre. For i stedet for dans og kindkys, byder de i ly af skovens mulm og mørke op til voldtægt og misbrug. Grumt og beskidt.

morituris 01

Ja, Morituris giver denne skønne fysiske reaktion, hvor maven vender sig i takt med pigernes pinsler tager til. Her er det værd at fremhæve Valentina D’Andrea og Désirée Giorgetti som de to hårdtprøvede piger. De formår virkelig at sende angsten isnende ind i marv og ben, mens det insisterende score ligeledes guider gruen på vej.

Raffaele Picchio har lavet et både originalt og fantastisk bæst af en film, der giver mindelser om brutale klassikere som The Last House on the Left og I Spit on Your Grave samt film af landsmanden Ruggero Deodato, så som Kannibalmassakren og The House on the Edge of the Park – det uden at blive en tam hyldest.

morituris 02

Her er tale om en film, der absolut er i sin egen ret. Et væmmeligt bekendtskab, der på en bølge af had fortsætter helt ind i mørket. Midnatsgru, der gør alt det rigtige for mig. Ubarmhjertig, skånselsløs og aggressiv brutalitet, hvor en sadistisk sidehistorie fornemt ekkoer pigerne og deres voldtægtsmænds blodige skæbner.

Filmen: 4/6 4_6 - stars_LILLE

Billede, lyd, ekstramateriale:
Billedet fremstår ofte meget mørkt, hvilket jeg dog ikke tror hænger sammen med et dårligt transfer, men fordi filmen simpelthen ser sådan ud. For billedet står skarpt og farvemættet hele vejen. Lydsporet spiller også fint, men niveauerne synes at rode lidt rundt af og til – dog intet graverende. Desuden medfølger en fin stak ekstramateriale.

morituris 03

Her får man filmens trailer, et slideshow med stills fra filmen samt en fin behind the scenes, hvor cast og crew taler om filmen – blandt andet dens brug af vold og måden historie fortælles på (21 min.). Herudover får man den italienske varulvekortfilm Versipellis af Donatello Della Pepa (24 min.). Den er en smule rodet fortalt, men varulven er ikke computergeneret og så spares der heller ikke på blodet, hvilket er et plus i min bog.

Billede: 4/6 4_6 - stars_LILLE | Lyd: 4/6 4_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 3/6 3_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Morituris | dvd-anmeldelse”] Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars
morituris cover
Originaltitel: Morituris, Italien, 2011
Udgivelse: d. 9. april 2013
Instruktion: Raffaele Picchio
Medvirkende: Valentina D’Andrea, Andrea De Bruyn, Désirée Giorgetti m.fl.
Spilletid: 83 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

Guldpalmen går til lesbisk kærlighedsdrama

/i /af

Så er dette års priser uddelt i Cannes – og nej, der var ingen priser til de danske deltagere. Hverken Nicolas Winding Refn, der deltog med Only God Forgives, Mads Mikkelsen, der taler fransk og ridder på hest i Michael Koolhaas eller Sara Hjort Ditlevsen, man finder i den hollandske Borgman.

Det er som bekendt Steven Spielberg, der var dette års juryformand – han blev flankeret af instruktørerne Ang Lee, Cristian Mungiu, Lynne Ramsay og Naomi Kawase samt skuespillerne Christoph Waltz, Nicole Kidman, Daniel Auteuil og Vidya Balan. De valgte, at det franske drama La Vie d’Adèle – chapitre 1 & 2 skulle løbe med Guldpalmen – det må være den første Guldpame-vinder, der er baseret på en tegneserie. Jep, fransk med fransk på.

La vie d’Adèle 02

Jeg har ikke set nogle af filmene og det har du sikkert heller ikke – det skulle da lige være Only God Forgives, der har været vist til en forpremiere herhjemme. Men ellers må man nok kigge forgæves efter langt de fleste af titlerne. Vi kommer dog nok til at stifte bekendtskab med Coen-brødrenes Inside Llewyn Davis, der vandt Juryens Grand Prix samt Nebraska af Alexander Paynes (Sideways, The Descendants, About Schmidt).

Anyways, herunder er årets vindere. Tillykke og alt det der.

Guldpalmen for bedste spillefilm
La Vie d’Adèle – chapitre 1 & 2 (Blå er den varmeste farve) af Abdellatif Kechiche

Juryens Grand Prix
Inside Llewyn Davis af Joel og Ethan Coen

Juryens pris
Soshite Chichi Ni Naru (Som far, også søn) af Hirokazu Kore-eda

Bedste instruktør
Amat Escalante for Heli

Bedste manuskript
Jia Zhangke for Tian Zhu Ding (A Touch Of Sin)

Bedste kvindelige skuespiller
Berenice Bejo i Le Passé

Bedste mandlige skuespiller
Bruce Dern i Nebraska

Den Gyldne Palme for bedste kortfilm
Safe af Byounggon Moon

Det Gyldne Kamera for bedste debutfilm
Ilo Ilo af Anthony Chen

‘Arch Nemesis’: filmskurke indtager udstilling

/i , , , /af

Alle helte har en fjende – et ondt nemesis, der giver modstand og er med til at fuldende heltens eksistens. Nu har Hero Complex Gallery i Los Angeles taget netop dette tema op i deres nyeste udstilling Arch Nemesis. Her har en række kunstnere portrætteret skurke fra film – enten alene eller sammen med heltene.

Man finder således blandt andet den onde heks fra Troldmanden fra Oz, den vanvittige Jokeren samt Ellen Ripley og fæle aliens. Ja, der er bestemt mange ikoniske skurke at tage fat på. Herunder har jeg samlet en række af værkerne fra udstillingen.

Se værker fra andre udstillinger:
– Mike Mitchells forrygende filmportrætter
– Alternative slutninger på film bliver til kunst
– ’Weapon of Choice’: ikoniske våben fra filmens verden

Adam-Juresko-Wizard-of-Oz Ale-Giorgini-Mars-Attacks Craig-Church-The-Jesus Craig-Drake-Predator Dan-Lazarow-Highlander Eric-Dyer-Alien Jakob-Staermose-Star-Wars Mark-Reihill-Bane Marko-Manev-Dark-Knight Matt-Tobin-Die-Hard Paul-Shipper-Man-of-Steel-550x733 Rey-Taira-Saturday-Morning-In-Front-Of-LaSalle-DeJustice Rey-Taira-Sunday-Evening-By-The-Legion-Of-Doom

FAST & FURIOUS 6: Med sømmet dumt i bund

/i , /af

Okay, lad mig med det samme krybe til korset – det her er den første Fast & Furious-film, jeg ser. Så med et sparsomt kendskab til franchisen sprang jeg uden bekymringer og med forventninger om hvinende dæk ind på passagersædet til Vin Diesel og co. i denne sjette ombæring af brændt gummi, dumme replikker og seje chicks.

Det er nye tider for de bilglade Dominic Toretto og Brian O’Connor – sidstnævnte er blevet far og hermed synes det vilde liv med hurtige biler lagt på hylden. Men selvfølgelig hives de to gutter og deres team tilbage bag rattet. FBI-agenten Luke Hobbs har nemlig brug for deres køreegenskaber til at stoppe forbryderen Owen Shaw og hans bande af ræsende lakajer.

fast6 01

Til gengæld vil Dominic og hans slæng blive benådet for deres ugerninger i forrige kapitel af serien. Det tager da heller ikke mange sekunder for Dominic at takke ja til opgaven – og med ham, resten af crewet. For som han siger, så er de familie og den hjælper man. Det hjælper selvfølgelig også på beslutningen, at Dominics gamle flamme Letty, som han troede var død, er set sammen med banden.

Selvom jeg som ny udi i franchisen blandt andet er gået glip af noget baggrundshistorie, føltes det ikke som det store problem at springe på køreturen så sent i serien. Filmen tager publikum pædagogisk i hånden hele vejen – men det er heller ikke just karaktererne, der er filmens stærkeste kort. Det er derimod action-scenerne og de velsmurte biler. Dem er der til gengæld også mange af.

fast6 02

Men at castet er uinteressant, kan hverken eksplosioner eller kollisioner dække over. Vin Diesel plaprer som Dominic med en kartoffel i munden sentimentalt løs om deres benzindrevne familie, mens Paul Waker som Brian er stiv i mæglet. Dwayne Johnson er stor som en okse og kommer på banen med lidt bøffet karisma som Hobbs, mens Michele Rodriquez leverer sin velkendte badass-chick-karakter. Tyrese Gibson og Ludacris er dog håbløse som comic reliefs – uden timing og med slatne jokes.

Skarpere replikker kunne have løftet den testosteronfyldte køretur – det samme kunne en mere stramt fortalt historie. Men på trods af sine 130 minutter holdes et hæderligt tempo, hvilket man kan takke den ret medrivende action for – blandt en hæsblæsende tur gennem Londons gader. Så selvom der godt kunne være skåret lidt i spilletiden, holdes køreglæden intakt – og så sluger jeg gerne tumpede replikker og et vagt cast. [tabgroup][tab title=”Fast & Furious 6 | Biografanmeldelse”]Vurdering: 3/6
3_6 - stars

fast6 poster
Originaltitel: Fast & Furious 6, USA, 2013
Premiere: d. 23. maj 2013
Instruktion: Justin Lin
Medvirkende: Vin Diesel, Dwayne Johnson, Paul Walker, Michelle Rodriguez, Luke Evans, Elsa Pataky, Tyrese Gibson m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

I LOSSENS TIME: Sofie Gråbøl farer vild i mørket

/i , /af

Sofie Gråbøl trækker i præstekjolen og træder ind i mørket i Søren Kragh-Jacobsens dystre drama I lossens time. Her støder religion sammen med videnskaben på en lukket institution, hvor en forstyrret ung knægt mener, at det er Guds plan, at han skal begå selvmord. Ind under huden kommer man dog aldrig for alvor – hverken på den søgende præst eller den plagede dreng.

Filmen åbner ellers effektivt i et sneklædt Sverige. Her tropper drengen op en mørk aften hos et ældre ægtepar og uden forklaring slår han dem begge ihjel. Brutalt og ubehageligt. Han ender sidenhen på en lukket institution i Danmark, hvor psykologen Lisbeth udfører adfærdseksperimenter – blandt andet observerer hun, hvorledes udvalgte indsatte reagerer på at få et kæledyr.

i lossens time 02

En kælen kat synes således at blive en mulig vej ind på livet af den ellers tillukkede dreng. Men da han i Guds navn forsøger at tage sit eget liv tilkalder Lisbeth præsten Helen. Hun kan måske trænge ind til den forstyrrede dreng ved at tale med ham om Gud og livet på en anden måde, end hun formår som psykolog.

Det bliver således starten på en mørk rejse ind i smerten, hvor drengens grufulde handlinger aldrig til fulde forklares. Det er sådan set forfriskende, at her ikke gives noget facit eller letkøbte psykologiske svar på de spørgsmål, filmen stiller. Desværre er karaktererne ikke videre interessante, men fremstår løst optegnet, mens filmens afvikling også snubler en smule over en række flashbackscener til drengens fortid.

i lossens time 01

Sofie Gråbøl blafrer lidt i vinden som den empatiske præst. Hendes interesse i drengen og gruen forbliver overfladisk. Frederik Johansen mangler som den mutte knægt dybde og flere nuancer for at hans hemmelighedsfulde rolle får den nødvendige fylde og tvetydighed. Signe Egholm Olsen og Søren Malling gør det solidt (for at bruge et kedeligt ord) som henholdsvis psykolog og vagt.

I lossens time har i udgangspunktet en fascinerende fortælling med dragende tematikker, der griber ud efter både religion, liv, død og opvækst. Desværre forløses hverken karakterer eller historie fængslende nok, selvom stemningen ofte er dragende dyster. Samspillet mellem Gråbøl og Johansen bliver aldrig rigtigt farligt eller gribende og man ender således i sidste ende med en noget flad fornemmelse i maven. [tabgroup][tab title=”I lossens time | Biografanmeldelse”]Vurdering: 2/6
2_6 - stars

i lossens time plakat
Originaltitel: I lossens time, Danmark, 2013
Premiere: d. 23. maj 2013
Instruktion: Søren Kragh-Jacobsen
Medvirkende: Sofie Gråbøl, Frederik Christian Johansen, Søren Malling, Signe Egholm Olsen m.fl.
Spilletid: 93 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

COCKNEYS VS ZOMBIES: Tumper, pensionister og levende døde

/i , /af

Jeg er vild med zombier, så egentlig burde zombie-komedien Cockneys vs Zombies være lige noget for mig. For ja, der skal ikke så meget andet end levende døde til for at gøre mig i godt humør. Jeg er let på den måde. Men desværre forbliver de blodige løjer en slatten eksekveret omgang zombie-sjov.

Vi befinder os i Londons East End, hvor de mere eller mindre tumpede brødre Andy og Terry beslutter sig for at røve en bank, så de kan redde deres farfars plejehjem. Men midt i kuppet bryder zombie-apokalypsen ud og snart må brødrene, deres crew samt farfaren og de andre pensionister forsøge at overleve zombierne.

cockneys 01

Ja, lige til og uden så meget pis. Desværre mangler løjerne den nødvendige komiske timing, opfindsomme kills og mindeværdige karakterer. Der forsøges ellers ivrigt pirret til både lattermuskler og ens indre gore hound med sorthumoristiske og blodige optrin – så som et spark til en zombie-baby, så den flyver gennem luften.

Filmens humor rammer bare alt for sjældent plet og hev på det nærmeste ingen grin ud mig. Det ellers oplagte komiske sammenstød mellem pensionister med maskinpistoler og stavrende kadavere afføder ikke meget mere end et vagt tøhø. Nej, udover at filmen er engelsk og forsøger at blande humor med zombier, så tåler den ingen sammenligning med den mesterlige Shaun of the Dead.

cockneys 02

Man får dog sin del af sjaskede headshots, men desværre overskygges blodsudgydelserne af snaldret computergeneret splat. Desuden er zombierne heller ikke særligt skræmmende, så spændingen udebliver. Det kan filmens overspillende bad guy med store guns ikke råbe sig fra.

Alan Ford er dog cool som hidsig farfar med slag i. Han kan dog ikke ene mand opveje det forglemmelige cast og de fjogede oneliners. End ikke da det store våbenarsenal hives frem til filmens final showdown løfter løjerne sig nævneværdigt fra jorden. Det ændrer en rød dobbeltdækker med zombieblod under dækkene ikke på. Øv.

Filmen: 2/6: 2_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmen gør sig imidlertid godt på Blu-ray. Billedet står veldefineret, med fin detaljegrad og indtagende farvegengivelse. Lydsporet spiller dog ikke nær så godt, men det fungerer på trods af ikke altid lige velbalancerede niveauer. Der medfølger intet ekstramateriale.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd: 4/6 4_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 0/6 0_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Cockneys vs Zombies | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 2/6:
2_6 - stars

2780_BigPackshotFront
Originaltitel: Cockneys vs Zombies, England, 2012
Udgivelse: d. 2. april 2013
Instruktion: Matthias Hoene
Medvirkende: Rasmus Hardiker, Harry Treadaway, Michelle Ryan m.fl.
Spilletid: 1 time 28 min.
Distributør: Atlantic Film[/tab][/tabgroup]

Kom til forpremiere på ’Angels´ Share’ med whiskysmagning

/i /af

På mandag d. 20. maj kl. 19:00 er der forpremiere på Ken Loachs Angels’ Share i Grand Teatret med efterfølgende whiskysmagning. Hvis du siger, at du har set nyheden hos Filmskribenten får du rabat – i stedet for 80 kr. kan du nøjes med 65 kr.

angels share stor

Ken Loach har begået en slags Sideways med skotsk højlandswhisky. Filmens hovedfigurer er en lille gruppe socialt udfordrede døgenigte og småforbrydere, der mødes til samfundstjeneste. Der skal både betales tilbage til samfundet og støbes fundamenter til en mere ansvarlig fremtidig livsførelse.

Det gælder ikke mindst for ballademageren Robbie (Paul Brannigan), der venter barn med sin kæreste, Leonie (Siobhan Reilly), men som til stadighed får bøllebank af sin svigerfamilie. Der er virkelig noget at arbejde med, men under socialarbejderen Harrys (John Henshaw) beskyttende vinger vækkes Robbies skjulte talent for whiskyfremstilling – og mulig vej ud af den sociale deroute.