CPH PIX: filmglad seriemorder, sort humor og gys
DAG 1: I går var det endelig blevet tid til at hoppe ind til festivalens første film. Jeg lagde ud med den atmosfærefyldte Last Screening – et passende sted at starte, da filmen har en lille fransk biograf som omdrejningspunkt. Her arbejder den mutte Sylvain, der udover at være filmfan også slår kvinder ihjel. En laber kombi – seriemorder-thriller og en hyldest til filmmediet, fortalt dragende og afdæmpet.
Der er noget grundlæggende fascinerende ved seriemordere – også i dette tilfælde. Psykologien var ganske vist en smule flad, men til gengæld var filmen rig på tung midnats-stemning og med et par ubehagelig mord undervejs – ikke udpenslet, men kort, kontant og grumt (minder bl.a. om den britiske Tony). Nå ja, og så fik man også en sød, men umulig romance ind fra højre. Absolut en lille fin fransk fristelse, voilà.
Herefter stod den på sort humor og dagligdagsdepression i Empire på Nørrebro, hvor Todd Solondz’ nyeste film Dark Horse ventede. Jeg er vild med hans film, hvor den mesterlige Happiness stadig står som et højdepunkt. Men hans nye film var bestemt også en deprimerende skøn oplevelse. For Solondz har et uhyre underholdende flair for at skabe tragiske skæbner, der er både sjove og tåkrummende at følge.
Her finder man Abe, der stadig bor hjemme, selvom han for længst er fyldt tredive – og så arbejder han også for sin far. Jep, en usund familiebinding. Men da han møder den mildest talt deprimerede Miranda, en smuk Selma Blair, starter han et halvhjertet forsøg på løsrivelse. Christopher Walken er fantastisk som ’deadpan’-far, det samme er Mia Farrow som hønemor og så er Mary Joe gammelkone-smækker. En skøn og absurd komedie, der slår nærmest surreelle kolbøtter undervejs. Se den.
Jeg sluttede dagen med det overnaturlige besættelsesgys Lovely Molly. En desværre noget ujævn og ikke specielt skræmmende oplevelse – dog med fine scener undervejs samt solid creepyness i mørke kældre og dunkle skovbryn. Det er den ene af gutterne bag nyklassikeren The Blair Witch Project, Eduardo Sánchez, der har instrueret og været medforfatter. Det såkaldte ’found footage’-element er da også undervejs med til at skabe intenst nærvær via håndholdte ”hjemme-optagelser”.
Det nygifte par Molly og Tim flytter ind i hendes barndomshjem. Jep, et stort knirkende hus omgivet af en dyster skov. ’Uhyggelig setting’: tjek. Snart begynder underlige lyde at rumstere, familiehemmelighederne ulmer i skyggerne og Mollys sind kommer under indflydelse af onde kræfter. Ja, man kan sætte kryds ved mange af genrens nøgle-elementer, men jeg blev bare ikke skræmt. Fint nok, så kan jeg jo udsætte mareridtene til senere på festivalen, hvor der venter mere gys…
– Læs mere på CPH PIX: Last Screening, Dark Horse og Lovely Molly.
