’Hostel’-filmene er underholdende død og tortur
Der er landet en tredje film i den blodigt underholdende ’Hostel’-serie, så jeg har lige haft de tre film igennem afspilleren. Jeg er ret begejstret for Eli Roths to første kapitler, så jeg var spændt på, hvor en ny film ville bringe franchisen hen, bl.a. fordi det ikke længere er Roth, der instruerer – ja, han har slet ikke været involveret i produktionen. Men inden vi når til Hostel: Part III, runder vi lige de to første film.
Roth debuterede med den herlige epidemi-gyser Cabin Fever i 2002, men slog for alvor igennem med Hostel tre år senere. En grum og blodig lille sag, hvor man følger en flok unge knøse på interrail i Europa. De er på jagt efter fest, druk og damer, så da de bliver lokket til Slovakiet med lovning om labre tøser, slår de til. Det skulle de aldrig have gjort. Tortur og organiseret død følger – og vi følger gladeligt med.
Hostel er en ond, underholdende og herlig sorthumoristisk ’teens-get-killed-in-the-most-gruesome-way-flick’, der på trods plothuller og et til tider bastant manuskript serverer en yderst fornøjelig omgang sadistisk splat. Desuden bringes tunge temaer som menneskets ondskab, hævn og forløsning farverigt i spil – heldigvis er de grove løjer leveret med et glimt i øjet og godt greb om genren.
KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN
To år senere fulgte Roth op på succesen med Hostel: Part II. I denne ombæring med tøser i hovedrollerne som ofre for den lyssky loge, Elite Hunting Club, der lader sine medlemmer dræbe uskyldige mod betaling. Roth løfter pirrende en smule af sløret for logen og man får et indblik i et par af medlemmernes syge sind. Der er ingen tvivl om, at Roth elsker genren og hans kærlighed til de brutale eskapader smitter af. Blodindsmurte damer og ulækre torturscener i skøn forening. Mums.
Desværre lever Hostel: Part III ikke op til sine forgængerne. Charmen og den olme atmosfære er på det nærmest røget fløjten – og så er det småt med opfindsomheden, når det kommer til mordene. Kedeligt udført, ofte off-screen og alt for hurtigt overstået. Der er dog forsøgt med nye tiltag. Vi er rykket fra Østeuropas tritesse til Las Vegas’ farvestrålende lamper, hvor den perverterede loge tilføjes nye nuancer.
Men selvom det sadistiske univers forsøges udbygget, bliver det aldrig specielt medrivende – ikke en gang som ren splattet fryd. Karaktererne er kedelige og fladt leveret, mens historien formularisk bumler afsted. Der lægges ellers sjovt fra start, hvor ens idé om hvem der er skurken drilsk vendes på hovedet. Dette overraskende greb kvæles desværre hurtigt af en omgang gumpetung sadisme med flade blodspor.
Men ret skal være ret – Roths syge koncept fascinerer glimtvis. Desværre bliver legen med offer- og bøddel-rollerne bare ikke videre medrivende, mens det sitrende spørgsmål om hvor langt man selv ville gå, hvis bare man blev presset nok heller ikke giver ond genklang i dette slappe kadaver. Instruktøren Scott Spiegel har ellers haft fingrene godt nede i universet som producer på de to første film, men formår bare ikke at løfte serien til næste tilfredsstillende niveau.
Ekstramateriale:
De tre film kan fås som dvd-sampak, som er den jeg har set. Desværre er pakken ikke udkommet på Blu-ray og indeholder desuden blot de skiver, der allerede er i handlen. Der er altså intet nyt at kommer efter. Ekstramaterialet er dog mest interessant til Roths to første film.
Til Hostel finder man et ret muntert kommentarspor med Eli Roth og producerne Quentin Tarantino, Boaz Yakin og Scott Spiegel, hvor Tarantino selvfølgelig rabler ivrigt løs. Et sjovt lyt. Herudover tre muntre features med spas fra crewet (i alt 55 min.) og slutteligt en feature med mulighed for at se en scene fra tre forskellige kameravinkler.
Til Hostel Part II får man hele tre kommentarspor, et med Eli Roth, Quentin Tarantino og Gabe Roth, et med Eli Roth alene og et med Eli Roth, Richard Burgi, Lauren German og Vera Jordanova – nok at tage fat på. Herudover fire features (i alt 63 min.), hvor man bl.a. kommer med bag om produktionen samt snik snak om horrorgenren. Herudover finder man også 10 slettede scener, et radiointerview med Roth (27 min.), en gag reel (3 min.). Både lette, muntre og ofte interessante sager.
Ekstramaterialet er noget mere sparsomt til Hostel: Part III. Her får man kun et kommentarspor med instruktør Scott Spiegel og skuespiller Kip Pardue. Umiddelbart et venskabeligt og snakkesaligt lyt, hvis man da gider sidde filmen igennem igen.
Originaltitel: 2005, 2007, 2011
Instruktion: Eli Roth (Hostel, Hostel: Part II), Scott Spiegel (Hostel: Part III)
Medvirkende: Jay Hernandez, Derek Richardson, Eythor Gudjonsson, Lauren German, Heather Matarazzo, Bijou Phillips, Kip Pardue, Brian Hallisay, John Hensley m.fl.
Spilletid: 90 min., 91 min, 84 min.
Udgiver: Sony Pictures Home Entertainment
