Colin Farrell luner som lummer vampyr
Bare rolig, jeg skal nok spare jer for alt meget tid på at bitche over, at man endnu en gang skal belemres med et remake – og ih og åh, hvor meget bedre originalen er. Jeg vil blot opfordre til, at man tjekker Tom Hollands originale Fright Night fra 1985, bum. Og mæsk jer så ellers i denne ujævne, men ganske underholdende genindspilning, hvor en karismatisk Colin Ferrell viser tænder som forførende vampyr.
Præmissen er ligetil. Charley og hans mor får en vampyr til nabo – entering laber Colin Farrell i wifebeater. Det er selvfølgelig kun Charley og hans nørdede ven Ed, der er klar over naboens skarpe hjørnetænder. Ja, ungerne ved besked, mens de voksne ikke aner uråd – you know the drill. Så nu må Charley gøre hvad han kan for at holde sig selv, sin mor og kæresten i live, inden Farrell sætter tænderne i dem.
Remake eller ej, så er her tale om en munter lille sag. Der bydes ganske vist hverken på videre nuancerede karakterer eller stor følelsesmæssig slagkraft, men blot halvtjept ’vampyr-sjov-og-ballade’ med en kant af uhygge. Det er uden tvivl Farrell, der er det mest forførende bekendtskab, mens bl.a. hverken David Tennant som fjollet showman eller Christopher Mintz-Plasse som nørdet side-kick gør videre indtryk.
KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–>
Men hey, når nu der lander en teen-flick med vampyrer, der både sprutter og sprøjter blod, i stedet for at glimte om kap med sollyset, kan man jo ikke være gået helt forkert. Jep, Edward og co., det er jer og jeres følge af savlende fans jeg kigger på. Her sendes da også en lille lussing afsted til ’Twilight’-filmene – måske billige point, men det er sgu bedre end at være en harmløs gummi-vampyr.
For godt nok er Farrell laber, men der smides også fint med splatter-gags på bordet og ikke mindst et grumt vampyr-look. Desværre belemres man også med sin del af CGI-genereret blod og vampyr-action – det er dog til at leve med. Desuden klarer Anton Yelchin den udmærket som kejtet teenager-helt – eller, man håber i det mindste ikke på, at han dør. Imogen Poots som den blonde kæreste er dog til at overse, oh well – sød og anonym, like any other girl.
Fright Night er altså hverken fuldfed vampyr-underholdning eller helt til hundene, men blot et nogenlunde morsomt bekendtskab, der fint flirter med sex, kærlighed og teenagelivets limbo mellem at være barn og voksen. Ja, nup (også lige) originalen.
Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen er egentlig en 3D-film, jeg så den dog i en almindelig 2D-version. Men man kan godt se, at der er forsøgt med 3D-gimmicken undervejs, hvor blod i tide og utide ’flyver ud af skærmen’. Billedet klarer sig udmærket på Blu-ray, dog uden at imponere over hele linjen. De lyse scener er klart de stærkeste, mens mange mørke scener har en knap så sprød gengivelse. Lydsporet er bestemt bedre.
Herudover finder man en omgang ligegyldigt ekstramateriale. En promo-agtig feature om Tennants karakter (2 min.), en feature om hvordan man laver en sjov vampyrfilm, hvor cast og crew overfladisk snakker om genre-elementerne (8 min.), 5 uinteressante slettede og forlængede scener (5 min.), rollespils-filmen fra filmen (3 min.), kedelige bloopers (3 min.) og en musikvideo (5 min.). Et fladt supplement.
Originaltitel: Fright Night, USA, 2011
Instruktion: Craig Gillespie
Medvirkende: Anton Yelchin, Colin Farrell, Toni Collette, David Tennant, Imogen Poots, Christopher Mintz-Plasse, Dave Franco m.fl.
Spilletid: 1 time 46 min.
Udgiver: Walt Disney Studios Home Entertainment
