Spraglet superhelt med en magisk fingerring
Der er desværre alt, alt for lidt af Peter Sarsgaard som über-ond og storhovedet superskurk i den spraglede superheltefilm Green Lantern. Man finder til gengæld rigeligt af ekstravagant og episk computergenereret action og et mytisk univers, hvor et intergalaktisk korps iført grønne spandex-dragter og lysende fingerringe forsøger at holde alverdens ondskab skakmat.
Seneste rekrut i den fredsbevarende styrke bliver ufrivilligt den letsindige testpilot og charmør Hal Jorden, spillet kækt og muskuløst af Ryan Reynolds. Han får hermed tildelt den magtfulde ring, som følger med jobbet. En ring, der kan skabe alt, hvad han kan forestille sig (ja, alt!) – og han får i den grad brug for sine nyerhvervede kræfter, da den mægtige Parallax truer Jorden med total destruktion. Intet mindre.
Green Lantern er en oprindelseshistorie og der bruges derfor en del krudt på at etablere universet og de mange karakterer. Desværre er den ellers flotte og farverige indføring i universet ikke hele veje lige medrivende og man kommer heller ikke for alvor ind under huden på Hal og hans barndomstraume – der forsøges ellers med et par kiksede flashbacks til faderen, der døde som følge af en testflyvning.
KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN->
Men uanset hvad, så passer Reynolds godt til rollen som flabet superhelt med de obligatoriske traumer i bagagen. Der kommer dog aldrig rigtig dramatisk tyngde på drengen og den romantiske komplikation med en yndig Blake Lively forbliver anonym. Til gengæld er Peter Sarsgaard et sandt trumfkort som underkuet skurk med stort hoved og så gør Mark Stromg også god figur som den autoritære vogter Sinestro.
Desværre synes universets potentiale og ringens kræfter aldrig for alvor at blive forløst til fulde. Det kan man håbe kommer i en to’er. Green Lantern er altså ikke noget formfuldendt superhelte-kick, den er både ujævn, forudsigelig og til tider generisk at se på. Men jeg faldt sgu for det spraglede univers. Det er larger-than-life, har flotte monstre og en herlig barnlig logik, der tiltaler mig. Fjollet og farverigt.
Men selvom Green Lantern for mit vedkommende altså ikke er den store fadæse, jeg havde frygtet, så sidder jeg alligevel tilbage med en fornemmelse af, at filmen kunne have været langt bedre. Tja, man kan kun håbe, at en opfølger får strammet op på løjerne – jeg kaster mig i hvert fald uden tvivl over en eventuel sequel.
Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen folder sig flot ud på Blu-ray. Billedet er både farvemættet og detaljerigt, men ikke helt så imponerende, som man kunne have ønsket sig. Lydsiden er mere helstøbt og svinger sig svulstigt hele vejen. Filmen kommer desuden både i en forlænget version og biograf-versionen, jeg så førstnævnte. Herudover medfølger en udmærket omgang ekstramateriale, der giver et fint indblik i filmen og universet.
Her er et picture-in-picture-track, hvor folkene foran og bagved kameraet bl.a. snakker om historien, produktion design og effekter – du ved, business as usual. Der er mere fra samme skuffe i 8 ’behind the scenes’-features (i alt 47 min.) og så så får man også en fin feature om tegneserien og dens udvikling (20 min.) samt en feature om Reynolds og rollen som superhelt (9 min.). Slutteligt er der slettede scener (7 min.), en digital tegneserie samt en forsmag på tegnefilms-serien Green Lantern (7 min.). Alt i alt en fin og letfordøjelig omgang ekstramateriale.
Originaltitel: Green Lantern, USA, 2011
Instruktion: Martin Campbell
Medvirkende: Ryan Reynolds, Blake Lively, Peter Sarsgaard, Mark Strong, Temuera Morrison, Jenna Craig, Tim Robbins, Jon Tenney m.fl.
Spilletid: forlænget version: 123 min og biograf-version: 113 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment
