Farvestrålende Schwarzenegger-trilogi
Når nu vores allesammens action-Arnie endnu ikke har gjort sit comeback i filmens verden, kan man altid bruge ventetiden på at hylde mandens eksplosive œuvre. Han har jo i den grad leveret levedygtig action og spændstige one liners. Nu har et par kreative Arnold-fans fra Los Angeles skabt en lille farvestrålende animations-trilogi til ære for Arnie.
Du kan se de tre små film samlet i videoen herunder. Først eksplosioner som labre beats, herefter scener fra Terminator 2 og slutteligt Arnie som rapper – og ja, man får selvfølgelig et par replikker fra den undervurderede Kindergarten Cop. I alt består den 4 minutter lange trilogi af 1600 håndtegnede billeder, pretty cool.
Se andet med Schwarzenegger:
– ’Terminator 2’ som farverig og flippet stop motion
– Schwarzenegger synger Predator i gulvet