En ballerinas sammenbrud er forrygende filmpower
En af dette års indtil videre helt store filmiske mavepustere har for mit vedkommende været Darren Aronofkis psyko-thriller-og-ballet-gyser Black Swan. En film, der syder af rå filmisk power og visuel legesyge, hvor den søde Natalie Portman som dedikeret ballerina går op i limningen – en rolle hun hev en Oscar hjem for.
Der er ikke andet end ballet i Ninas liv. Hun kæmper for perfektion og tilsidesætter alt i sin stræben efter det sublime. Men da hun får den eftertragtede dobbeltrolle som både hvid og sort svane i balletten Svanesøen, styrer hun direkte mod et sammenbrud. Den krævende dobbeltrolle bliver en besættelse for hende og æder sig ind på den ustabile ballerina, der snart ikke kan kende forskel på virkelighed og mareridt.
Ganske vist er symbolikken langt fra subtil. Der en den uskyldige hvide svane mod den sorte og farlige. En mørk side, den uskyldige Nina nu må i kontakt med, hvor også mødet med den frigjorte rival (Mila Kunis) er med til at presse hende. Der er bl.a. også krakelerede spejle som billede på Ninas opløsning og et lyserødt lillepige-værelse, der emmer af uskyld. Ja, kontrasterne er bestemt til at få øje på.
KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–>
Men selvom her hverken er tale om underspillet symbolik eller historiefortælling, så er Ninas sammenbrud fyldt med så megen visuelt saft og kraft, at de noget sort/hvide karaktertegninger og kontraster alligevel river den bastante fortælling medrivende afsted. Bl.a. er kameraets snurreture rundt om en intenst dansende Portman helt og aldeles forrygende.
For Aronofki sætter så absolut sine scener både levende og legende igennem, men uden Portmans skrøbelige og fint nuancerede portræt af den dedikerede Nina, ville filmen ikke have haft samme pondus. Hendes portræt af en forkrampet og kuet pige, der her kommer i uvant berøring med sine mørke sider og bortgemte seksualitet er på en gang både hjerteskærende og skræmmende.
Jeg kender flere, der fandt filmen og portrættet af Nina for karikeret og overfortalt, men jeg var vild med den bastante fortælling og symbolik, der fint matchede den medrivende musik og smukke ballet. Jep, selv ved gensyn gav Black Swan mig en klup i halsen samt sved på panden i filmens uhyggeligt intense scener. Så absolut filmisk fryd og rå power i billede og lyd. Smuk og skræmmende – skønt.
Ekstramateriale, billede og lyd:
Blu-ray-udgivelsen leverer billedet upåklageligt – her er fin tekstur, farvemæthed og indtagende kontraster i spillet mellem lys og mørke. Lydsporet er lige så godt og leverer både den forrygende musik og de skrækindjagende lydeffekter medrivende. herudover følger filmen med på dvd og som digital kopi.
Ekstramaterialet er udmærket. Mest interessant er den 49 minutter lange feature, hvor man bl.a. får et intimt kig på settet, interviews med de medvirkende og ser nærmere på special effects, production design og kostumer. Uden at være specielt dybdegående kommer man fint omkring produktionen. Herudover før man 12 korte indslag (45 min.) der belyser flere af de samme områder – det er dog så korte bidder, at det sjældent bliver andet end promo-agtige banaliteter.
Originaltitel: Black Swan, USA, 2010
Instruktion: Darren Aronofsky
Medvirkende: Natalie Portman, Mila Kunis, Vincent Cassel, Winona Ryder m.fl.
Spilletid: 108 min.
Udgiver: SF Film
