Kæmperobotter og episk metal i heftig ildkamp

/i , /af

Så har Michael Bays kæmperobotter atter engang ramt biograferne med den tredje omgang Transformers. Og selvom de to foregående film ikke just fik roser hele vejen rundt og denne tredje omgang eksplosiv robot-smadder også har fået sin del af øretæver, så kan man sgu ikke andet end at blive imponeret af Bays evner udi at kaste rundt med eksplosioner og imponerende robotter.

I forbindelse med Transformers 3 har The Monocular Group smækket følgende trailer sammen, som fremhæver flere af Bays kendetegn og tilsat svineriet en omgang episk metal – måske Bay skulle overveje at smække lidt mere guitar på sine film, det virker sgu ret cool her. Ja, Transformers-filmene har bestemt sine mangler – mange af dem – men det er bestemt ikke i action-afdelingen, BOOM!

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=xTWZhu3BugQ[/youtube]

Se også:
– Deltag i konkurrencen om billetter og merchandise til Transformers 3 HER.
– Min anmeldelse af Transformers: Revenge of the Fallen.
– Giv dine feriefotos en Michael Bay-makeover
– Seje, russiske Transformers amok

Clint Eastwood om livet efter døden

/i /af

Jeg var spændt på at se den seneste film af Clint Eastwood – selvfølgelig pga. Clinten i instruktørstolen, men også fordi den synes at have delt publikum i to. Groft sagt dem der kan lide den og dem der ikke kan. Og selvom den både rørende og smukke Hereafter er noget ujævn, blev jeg ret betaget af dramaet, hvor spørgsmålet om livet efter døden står centralt hos tre mennesker, hvis veje krydses.

Der er George (Matt Damon), som har lagt arbejdet som medie bag sig, da han mener, det forhindrer ham i at leve et normalt liv. Der er den franske journalist Marie (Cécile de France), der efter en nærdødsoplevelse synes at have set et glimt af efterlivet og så er der knægten Marcus (Frankie McLaren), som mister sin bror i en trafikulykke.

Men selvom filmen ikke hele vejen får fortalt og sammenflettet de tre skæbner lige gnidningsløst eller overbevisende, så er det svært ikke at blive bare en smule berørt af dramaet, der desværre ikke er lige stærkt over hele linien.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Vittig ungdomskomedie er sit gode rygte værd

/i /af

De fleste kender godt til, at en lille hvid løgn hurtigt spredes og snart kan tage form af den skinbarlige sandhed. I Easy A tages denne situation til sit yderste. For da Olives uskyldige løgn om at have været sammen med en ældre fyr spredes, ændres hendes liv. Fra at have været nærmest usynlig, udnævnes hun nu til skolens billige tøs.

Men i stedet for at mane rygtet i jorden, hvilket også viser sig at være umuligt, spiller hun med på løgnen. Dels fordi den nye opmærksomhed er meget sjov og samtidig nyder hun også at kunne give en fuck-finger til skolens kristne slæng, der frelst prædiker afholdenhed inden ægteskabet. Men Olives nye status får uforudsete konsekvenser for både venskaber, potentielle kærester og hendes selvopfattelse.

Easy A er en både skarp, vittig og velspillet ungdomskomedie, der intelligent får sat problematikker om rygte og omdømme i spil, både i forhold til en frelst seksualmoral, men også det ofte urimelige hierarki, man finder blandt piger og drenge, når det kommer til scoringer – her vellykket sat i scene ved Olives omfavnelse af løgnen.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Mystisk kærlighedsdrama er smukt vrøvleri

/i /af

Agnosia er en mærkelig film. Krøllet og svær at finde ud af. Det er både dens styrke, men også dens svaghed. For man bliver tabt flere gange undervejs, alt imens historien skifter retning. Det ene øjeblik magisk thriller, så familiedrama og pludselig en snørklet kærlighedshistorie – men hele vejen smuk og tung af dyster stemning.

Præcist hvad filmen går ud på er svært at opsummere. Men i centrum finder man den yndige Joana (Bárbara Goenaga). Hun lider af en sygdom, der gør, at hun har svært ved afkode hvad hun ser og hører. Omkring hende flettes flere historier, bl.a. hendes families konkurstruede virksomhed og jagten på et mystisk våben, som Joana et sted i sin hukommelse måske har nøglen til.

Det er dog i sidste ende det mørke og interessante trekantsdrama, der tager styringen. For to mænd ønsker begge Joanas kærlighed, men grundet hendes sygdom, kan hun ikke skelne imellem dem. Det hele kompliceres kun yderlige af, at de to mænd har vidt forskellige afsæt for ønsket om hendes hånd.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

’Terminator 2’ som farverig og flippet stop motion

/i , /af

En af alle tiders mest populære actionfilm er James Camerons bombastiske Terminator 2 fra 1991, hvor en pumpet Arnold som bekendt er The Terminator, som forsøger at holde John Connor i live, inden den onde T-1000 får fingrene i ham. Den 3. juli fylder filmen 20 år og som hyldest til ’the best movie in the world’, som de to svenske gutter kalder den, har de lavet følgende flippede stop motion-film.

Det kan godt være, at den lille farverige film ikke just emmer af svedig maskulin og hårdtslående action, men med de kejtede stop motion-tegninger bliver man mindet om, hvor man ikoniske scener filmen faktisk rummer. Det er bestemt stadig en underholdende film, selvom den første film stadig er min favorit i serien.

Se andet lir med Arnold Schwazenegger:
– Schwarzenegger synger Predator i gulvet
– Darth Schwarzenegger

Ensom overlevelse er forførende filmkick

/i /af

Det er mildt sagt noget af en kattepine den naturglade Aron Ralston havner i, da han begiver sig ud i Utahs øde klippelandskab. Her ender et forkert skridt nemlig fatalt og han havner i en smal klippesprække med sin højre arm klemt fast af en enorm sten. Fanget og uden et menneske i nærheden. Hans kamp for overlevelse er kun lige begyndt.

Så simpelt er setuppet i Danny Boyles seneste film 127 Hours. James Franco har den altdominerende hovedrolle, som den både charmerende og uheldige hiker. Den mere end ubehagelige situation kan måske synes konstrueret, men er utroligt nok baseret på en virkelig hændelse fra 2003.

Selvom filmen stort set kun udspiller sig med Franco på skærmen klemt fast imellem klippevæggene, så holdes hjulene effektivt i gang og dramaet levende. Dette ikke mindst pga. en fremragende Franco, man bl.a. via hans eget videokamera som personlig skriftestol kommer helt tæt på, både rent fysisk og karaktermæssigt.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Mere minimalistisk plakatguf

/i /af

Ja, der er mange minimalistiske filmplakater, når man surfer rundt på nettet – her er lige nogle flere. For jeg har et stykke tid fulgt med i Matt Owens arbejde på hans site og tænkte det var på tide lige at dele hans flotte og opfindsomme plakater med jer. Han er virkelig dygtig til at gribe en detalje eller scene fra en film og omforme dette til en plakat, fx er nedenstående plakat for The Usual Suspects en lille genistreg.

På hans site finder man plakater for både nye og gamle film, hvor der dog er en overvægt af plakater for film fra 1980’erne. Jeg har bare lige plukket en lille beskeden håndfuld, men man finder mange flere på hans site, bl.a. for Karate Kid, Jaws, E.T., Tilbage til fremtide, Ghostbusters, Aliens, Star Wars, Indiana Jones og Rocky.

Se flere flotte plakater:
– Stramt komponerede filmplakater
– Hitchcock i labert nyt plakatdesign
– Filmplakater fra et parallelt univers
– Tarantinos film fanget i nye flotte værker

Superhelte-ramasjang og masser af eksplosioner

/i /af

Umiddelbart er det et umage par, man finder bag The Green Hornet. Seth Rogen bærer titelrollen som maskeret helt, mens Michel Gondry instruerer – han er manden bag krøllede perler som Evigt solskin i et pletfrit sind og The Science of Sleep. Resultatet er også det hidtil mest strømlinede fra Gondrys hånd, men der er stadig masser af sprælskhed og upoleret charme i denne løsslupne superhelte-komedie.

Rigmandssønnen Britt Reid (Seth Rogen) lever et ubekymret liv med fest og farver. Men da hans far dør, arver Reid farens velrenommerede avis og må nu tage sit liv op til revision. Det bliver dog først, da han møder Kato (Jay Chou), farens forhenværende mekaniker, at hans liv for alvor ændres. Sammen beslutter de sig nemlig for at bekæmpe kriminalitet – det med et arsenal af vilde gadgets.

The Green Hornet modtog ikke just positive anmeldelser, da den spillede i biografen, men den fik en urimelig hård medfart. Godt nok er filmen en til tider ujævn størrelse og er man ikke til Rogen, er der lang vej til rulleteksterne. Men netop dens skødesløse facon og skæve plotafvikling er med til at give filmen sin charme.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN –> Læs mere

GIALLO: Adrien Brody på morderjagt i Torinos gader

/i /af

Nej, selvfølgelig er det ikke rart at blive kidnappet, tortureret og myrdet af en psykotisk galning. Men vi ser gerne med, når gruen udspiller sig – i filmens verden that is. I seriemorder-thrilleren Giallo er det smukke unge tøser, det går ud over – as ususal. For en fæl morder er på færde i den italienske by Torino, hvor han hiver uskyldige bimbos med hjem i sin fugtige kælder for at lege tortur-fotograf.

Adrian Brody agerer mut og traumatiseret kriminalbetjent, nu med toiletbræt-skæg og god sans for det morderiske sind. Han får kvindelig assistance af den kønne Linda (Emmanuelle Seigner), hvis søster er blevet kidnappet af den perverse psykopat. Menneskejagten er begyndt, mens håbet for søsterens liv svinder ind.

Og så er det vist på tide, jeg hiver instruktøren på banen, for han er hovedårsagen til, at jeg har haft filmen igennem afspilleren. Og når nu coveret ikke nævner hans navn, så gør jeg – og det i versaler: DARIO ARGENTO. Faste læsere vil vide, jeg har et soft spot for denne italienske horror-instruktør. Desværre matcher hans seneste produktioner ikke glansperioden i 70’erne og 80’erne – det gælder også Giallo.

Men uanset om man ser filmen med Argentos mesterværker som Profondo Rosso og Suspiria i baghovedet eller ej, så er Giallo en noget konventionel omgang seriemorder-spas – tilsat et par plotmæssige kameler, der ikke sådan er til at sluge. Det er fx ikke just troværdigt, at Linda sådan uden videre kommer med helt frem i felten af opklaringsarbejdet i den ellers hemmeligholdte morderjagt.

Men selvom plotafviklingen og opklaringsarbejdet ikke leveres lige elegant hele vejen, så serveres der ofte vellykket atmosfære og herlig blodindsmurt gore. Bl.a. tilføjer Torinos indtagende arkitektur og en obduktion i et gammelt auditorium filmen en vis charme og stil, mens man heller ikke snydes for et par brutale nedslagtninger ’up close’ og med kniven helt ind i kødet, Argento-style.

Desuden er parløbet mellem Brodys karakter og morderen også ret interessant, om end ikke videre original. De arbejder begge i mørke lokaler under jorden og bærer begge på en traumatiseret barndom. Giallo leverer dog ikke overraskende psykologisk dybde, men folder trods alt et par spændende idéer ud.

Tja, måske er det meget godt, at det er Brodys Oscar-indsmurte fjæs, der pryder coveret (hele 7 gange, hvis man tæller efter) og ikke Argentos navn bøjet i versaler. For Giallo er altså ikke Argentos ’finest hour’, men går dog an som et rutinepræget seriemorder-fiks komplet med genrens slidte klichéer og tunge oneliners – desværre serveret uden den finesse, man kunne have håbet på fra Argentos hånd.

En lille kuriøs afslutningsbemærkning er, at man i filmen ser plakaten for Juno. Måske er det Argento, som her siger tak for cadeauen til Junos filmskabere, der som bekendt nævnte ham i filmen. Uanset hvad, er det pudsigt at se den farvestrålende plakat med en gravid Ellen Page tone frem i Torinos bybillede.

– Læs også mine anmeldelser af Argentos Inferno og Pokerspilleren.

Ekstramateriale:
Man finder ikke skyggen af ekstramateriale på Blu-ray-udgivelsen, som desværre heller ikke har den mest imponerende billedside. Her er billedet til tider en kende uldent og nuancerne heller ikke hele vejen lige i skabet. Lydsporet er bedre, hvor det ofte indtagende score fint balanceres med dialog.

Originaltitel: Giallo, USA, 2010
Instruktion: Dario Argento
Medvirkende: Adrien Brody, Emmanuelle Seiger m.fl.
Spilletid: 1 time 33 min.
Udgiver: Pan Vision

Minimalistisk plakatguf

/i /af

Faste læsere vil vide, at jeg er vild med filmplakater, både officielle og fanlavede. Men ofte er det blandt de alternative og fanlavede plakater, man finder de flotteste og mest opfindsomme lækkerier. Her eksperimenteres der mere, end når million-produktionerne spiller det sikre kort med stjernerne i den ene kedelige opstilling efter den anden.

Af og til er der bestemt også guf blandt de officielle plakater – ikke mindst teaser-plakaterne. Jeg er nu stødt på en laber fanlavet serie med hele 14 flotte og stilrene plakater. Her har Ridd Sorensen kastet sig over klassikere fra 70’erne og 80’erne. Selvom de er skåret over samme formel med et motiv fra filmen samt et citat, spiller de ret godt. Er specielt vild med dem for Predator, Die Hard og Taxi Driver.

– Besøg Ridds blog HER og se hele serien i større format HER.
Se flere flotte plakater:
– En stak forførende ’Inception’-plakater
– Ret så imponerende filmplakater
– 10 stilfulde filmplakater
– Stilrent plakatdesign