EXCLUSIVE: Interview med Leonardo DiCaprio

I forbindelse med udgivelsen af Martin Scorseses seneste film, den paranoia-fyldte thriller Shutter Island bringer MTV at the Movies i samarbejde med Paramount Pictures et interview med filmens hovedrolleindehaver Leonardo DiCaprio eksklusivt i Danmark.

– Hey Leo. Tak fordi du vil tale om Shutter Island med mig. Det er en ret intens film…

”Det er det, og en bevægende film. Den gør stort indtryk. Jeg er meget stolt af den.”

Shutter Island foregår i 1954 og du spiller Teddy Daniels, en amerikansk betjent som efterforsker en patients mystiske forsvinden på et sinds-sygehospital. Det er som sagt en intens film… havde du svært ved at slippe rollen efter optagelserne?

”Jeg er ret god til at lade rollerne blive på settet. Jeg tror ikke, at jeg kunne være skuespiller, hvis ikke jeg kunne det. Jeg bliver nødt til at kunne frigøre mig fra rollerne. Du ved, jeg ser det som en god dags arbejde, når jeg får presset karakteren derhen hvor jeg ønsker det og presser mig selv… eksperimenterer og giver mig hen til følelserne, men så også lade det blive ved det… så at sige.”

– Uden at afsløre for meget, kan du så fortælle lidt om, hvad der sker med Teddy i filmen?

”Jeg er enig i, at det er bedst ikke at afsløre for meget. Men Teddy kommer ind på den her sindssygeanstalt. Her begynder han at afdække en slags konspiration, hvor han føler, der bliver manipuleret med ham. Fortiden begynder at hjemsøge ham. Han begynder bl.a. at få syner fra 2. verdenskrig og af sin afdøde kone. Det bliver alt sammen en slags mareridtsagtig virkelighed, hvor han desperat forsøger at finde frem til sandheden.”


Shutter Island er dit seneste samarbejde med Martin Scorsese. Folk har kaldt dig Scorseses muse og sammenligner forholdet med det, han havde til Robert De Niro. Hvordan ser du på det?

”Jeg ville aldrig lave den sammenligning, ganske enkelt fordi jeg virkelig har meget respekt for det samarbejde. Det er den største filmiske duo nogensinde. Jeg ser sådan på det, at jeg får lov til at arbejde sammen med den i mine øjne største nulevende instruktør, og at jeg blot er heldig at have fået et samarbejde med ham…”

– Kan du fortælle lidt om jeres samarbejde? Hvordan det har udviklet sig?

”Jeg tror at han nu, modsat da vi startede at arbejde sammen med Gangs of New York, også ser mig som en sparingspartner i processen – hvilket er skønt. Han laver karakterstudier og så finder han en skuespiller, som han tror på og siger ’Du er ansvarlig for den karakter’ – og filmen bliver så guidet rundt om den følelsesmæssige rejse karakteren gennemgår og hvad du som skuespiller tilføjer rollen.”

– Det er vel også en smule skræmmende at have det ansvar for sin karakter?

”Alle film er skræmmende. Men det at lave en Scorsese-film er bestemt mere skræmmende, bl.a. pga. det pres der følger med. Du har bare at have gjort dit arbejde og lavet din research. Men det er aldrig noget, han beder mig om. Du ved, der skal være en følelsesmæssig tilstedeværelse… det skal forblive levende.”


– I optog filmen på et rigtigt sindssygehospital, The Medfield State Hospital i Massachusetts. Hvordan var det?

”Det var ret skummelt, specielt med tanke på den tids behandling af patienter. Vi så bl.a. en dokumentarfilm om den mishandling af folk, der fandt sted i 1950’erne, hvor ”behandlinger” som elektrochok og det hvide snit kulminerede. Folk blev ikke nødvendigvis set som patienter på sådan et hospital. Der var snarere tale om fanger… det er bl.a. også det Shutter Island viser.”

– Hvilken research gjorde du til rollen?

Jeg så bl.a. dokumentarfilm, talte med forskellige læger og læste en masse bøger – selvfølgelig også bogen, som filmen bygger på (Shutter Island af Dennis Lehane, 2003). Det hjælper virkelig, hvis du har en godt romanforlæg. Her får du en masse baggrundshistorie foræret, som du derfor ikke selv behøver at finde på. At få det foræret i bogform og så specifikt som i dette tilfælde, er en fantastisk gave.”

– Blev du i arbejdet med din karakter bekymret for din egen sindstilstand?

”Det var en meget hård film at lave, helt sikkert… både følelsesmæssige og fysisk. Det var en prøvelse for os alle og en af de hårdeste film, jeg har lavet. Men jeg blev nu aldrig bekymret. Folk spørger mig altid, ’Nå, var det sjovt?’ – men fordi du virkelig vil gøre et godt stykke arbejde, er det svært også at have det sjovt. Men det er arbejde jeg elsker og holder af, men denne film var bestemt blandt de sværeste at lave.”


– Når du ser på din hidtil ret imponerende karriere, hvad tænker du så?

”Jeg har altid vidst hvilken type skuespiller jeg ville være og hvilken type film jeg ville forsøge mig med. Du ved, jeg tror på, at vi alle er et produkt af de drømme vi har i teenageårene, hvor vi begynder at tænke på, hvad vi vil være. Jeg elskede fx East of Eden med James Dean og Robert De Niro i Taxi Driver (et af Scorsese- og De Niro-samarbejderne). Der var massevis af film, som gjorde stort indtryk på mig og som jeg i mit arbejde forsøger at leve op til.”

– Hvad mener du med at ’leve op til’?

”Jo altså… Jeg sagde til mig selv, da jeg var yngre, at hvis jeg blev skuespiller og fik muligheden for at lave den type film, så ville jeg forsøge at efterleve og leve op til det følelsesmæssige indtryk de film og skuespillere gjorde på mig. Jeg ved ikke om jeg kan opnå det, men det er hvad jeg forsøger på.”

– Og det er fortsat drivkraften i dit arbejde?

”Well, det er sådan det har været ind til nu og jeg har stadig ønsket om at opnå den der følelsesmæssige slagkraft i mit arbejde. Jeg tror, at når du først har fået den sult som skuespiller, så bliver du bare ved og ved med at opsøge og få tilfredsstillet det kick, du får med arbejdet som skuespiller.”

– Husk også den store Shutter Island-konkurrence. Deltag HER.