Skipper Skræk træder ind i den tredje dimension
Man nærmest drukner i 3D film for tiden. Nu er endnu en på vej, det med den gæve og spinatspisende Skipper Skræk i hovedrollen. Der bliver tale om en animationsfilm og altså i 3D. Robin Williams kommer altså ikke til at lægge krop til sømanden, som han ellers gjorde i 1980 i Robert Altmans film.
Plottet bliver holdt tæt ind til kroppen, men mon ikke Skipper Skræks kæreste Olive Oyl og rivalen Bluto vil danne grobund for et klassisk trekantsdrama.
Den ikoniske figur blev skabt tilbage I 1929 af E.C. Segar og kunne først gang ses i tegneseriestriben Thimble Theater og blev med tiden stribens stjerne. Siden er det blevet til et utal af animationsfilm og ikke mindst et ganske omfangsrigt merchandise-marked med kopper, t-shirts, ure og alt hvad hjertet ellers kan begære.
– Se Robin Williams give den gas som Skipper skræk HER.