”True Blood” går lige i blodet

Langt om længe fik jeg sat tænderne i den populære amerikanske tv-serie True Blood, som er skabt af Alan Ball, manden bag bl.a. den succesfulde serie Six Feet Under og manusforfatter af American Beauty. 1. sæson er netop kørt gennem afspilleren og jeg er bestemt hooked på mere. Var sgu også ved at blive helt nervøs for, om der stadig var spræl i vampyrerne efter at Twilight-franchisen har fået kastreret det blodsugende folkefærd – og det skal jeg da lige love for, at der er. I den grad.

Serien foregår i en verden, hvor vampyrer lever side om side med menneskene – eller i det mindste forsøger på det. Ikke alle tager godt imod blodsugerne, ligesom heller ikke alle vampyrer er opsatte på at leve fredfyldt sammen med menneskene. En sprængfarlig præmis, som tilbyder mange komplekse problematikker, hvilket serien da også tager hånd om. Det er dog først og fremmest en karakterdrevet serie, som heldigvis også undlader alt for sort/hvidt at udpensle allegorier, som bl.a raceforskelle og integration.


Kort fortalt, så følger man livets gang i den lille flække Bon Temps i det varme Lousiana.  Her bor den søde og uskyldige Sookie, som er servitrice på den lokale beværtning Merlotte’s og har evnen at kunne høre folks tanker. Men da vampyren Bill kommer til byen ændrer det lille lokalsamfund sig og ikke mindst Sookies verden. En umulig kærlighed opstår mellem de to – naturligvis. Hørt det før? Bestemt, men sjældent set så medrivende udfoldet. Det er dog langt fra den umulige romance, som bærer serien alene. For da et mord bliver begået i den lille by, er det endnu sværere at være vampyr og bestemt også at omgås dem.

True Blood har bestemt sine samfundsmæssige og sociale pointer, men bortset fra seriens allegoriske lag, så er det Sookie, Bill og resten af det komplekse og spraglede karaktergalleri, som bærer denne medrivende første sæson. Det er en serie, som tør at sætte sine karakterer i dilemmaer, de skal forholde sig til og ikke mindst tage konsekvenserne af. Alle gennemgår en udvikling, bliver klogere på sig selv og udfordres. Det er en stor styrke og virkelig spændende at følge.


Fik jeg for resten sagt, at serien bestemt også har sin del af sex, blod og vold – well og læderklædte vampyrer, som bl.a. lytter til Black Rebel Motorcycle Club, spiller Nintendo Wii og ser Heroes. Ha ha. Anyways, dette er dybt underholdende tv-serie-kiggeri, som byder på en interessante karakterer, neglebidende spænding, et fascinerende univers, romantik, mystik og mord. Jep, True Blood har det hele – eneste problem er blot, at der sgu er alt for lange udsigter til at næste sæson rammer det danske marked.

Ekstramateriale: Det er desværre ikke meget ekstramateriale, man finder på udgivelsen. Det bliver kun til nogle fine og informative kommentarspor til seks af episoderne, samt en lille mockumentary om vampyrer i USA (15 min.). Det er en skam, at der ikke er blevet kræset mere for denne del af udgivelsen, når nu serien i den grad er en lækkerbisken.

Originaltitel: True Blood – the complete first season, USA, 2008.

Instruktion: Alan Ball m.fl.

Medvirkende: Anna Paquin, Stephen Moyer, Sam Trammell, Ryan Kwanten, Rutina Wesley, Chris Bauer, Nelsan Ellis, Jim Parrack m.fl.

Spilletid: 635 min.

Udgiver: Warner Home Entertainment.