Trailer til 3D-piratfiske-remake online!

Ja ja, det kan godt være, at filmlandskabet for tiden består lige rigeligt af både 3D-film og remakes. Men i horisonten lurer en film, der både er et remake og i 3D, som jeg glæder mig til. Der drejer sig om Piranha 3D, som er et remake af Joe Dantes original fra 1978. Grunden til, at jeg ser frem til denne lille lækkerbisken er ikke kun lovningen om sultne piratfisk, men også instruktøren, som er franskmanden Alexandre Aja. Han stod tilbage i 2003 bag en af de bedste nyere franske horrorfilm, nemlig den adrenalin-pumpende Switchblade Romance aka Haute Tension (den burde alle se!) – og i 2006 lavede han det medrivende remake af The Hills Have Eyes. Anyways, nu er en trailer for Piranha 3D klar – og sæt så kryds i kalenderen d. 17. juni, hvor filmen rammer Danmark.

[dailymotion]http://www.dailymotion.com/video/xbwsv6_piranha-3d-trailer_shortfilms[/dailymotion]

– Og tjek evt. også en række blodige billeder fra filmen HER – hvis du da tør.