Ja, så er det igen remake-tid her på bloggen – og endelig et remake med spark i. For der er heldigvis ikke tale om endnu et glatpoleret-happy-go-lucky-junk-produkt fra Hollywoods tamme gemakker, men derimod en både rå og intens genindspilning. Endnu en nasty klassiker er blevet kørt gennem remake-møllen, nemlig Wes Cravens brutale og grænseoverskridende The Last House on the Left fra 1972.
En hyggelig familietur med far, mor og datter i sommerhus ender med alt andet end varm kakao og fisketure ved søen. For da datteren Mari tager ind til byen for at møde sin veninde Paige render de på nogle ubehagelige typer, et møde der udvikler sig katastrofalt. Skæbnens ironi vil imidlertid at gerningsmændene dukker op hos Maris forældre – og så tager tingene en ny og brutal drejning.
Wes Cravens original er en i særklasse rå og sadistisk sag, så jeg troede faktisk ikke et remake ville holde vand – men det gør det rent faktisk. Genindspilning er både intens, brutal og hamrer af sted til den bitre ende. Helt så ond i sulet, som originalen er den dog ikke, men skildringen af menneskets skyggesider er stadig overbevisende sat i scene. Det ikke mindst takket være et par solide skuespilspræstationer, hvor bl.a. Tony Goldwyn som hævntørstig fader og skurken Krug spillet af Garret Dillahunt leverer deres karakterer overbevisende og med fine nuancer.
Og så er det altså ikke tegneserievold, man her er vidne til. Volden har konsekvenser og ikke kun de fysiske af slagsen. Både dem som forvolder skade og dem det går ud over efterlades aldrig upåvirkede. Det samme kan heldigvis også siges om filmens publikum. Så når rulleteksterne sætter ind, føler man sig heldigvis ikke så røvrendt, som tøserne i filmen. Man kan så diskutere om remaket er berettiget eller ej, men nu er det her – og tja – remake eller ej, det her er en herlig hidsig lille thriller. Og heldigvis kan originalen stadig ses, hvilket jeg til enhver tid vil tilråde, at man gør – det uanset hvor fremragende en genindspilning måtte være.
Ekstramateriale: Der er desværre ikke noget særligt interessant ekstramateriale på udgivelsen. Det bliver kun til lidt ligegyldige slettede scener (9 min.) og så en lille trailer-lignende feature, hvor Wes Craven og instruktøren af remaket får smidt et par ord ind mellem de heftige klip (2:30 min.). Så modsat filmen, er her tale om tamt, tomt og ligegyldigt vedhæng. Det kunne ellers have været interessant med bl.a. et par indslag om tankerne bag remaket vs. originalen.
By the way, på coveret proklameres det bombastisk: ”Forlænget version – Alt for brutal til biografen!”. Forskellen består i fire minutter, som groft sagt byder på en smule mere brutalitet og at visse scener er klippet lidt anderledes. En mere detaljeret gennemgang af de to versioner finder du HER.
Originaltitel: The Last House on the Left, USA, 2009.
Instruktion: Dennis Iliadis.
Medvirkende: Tony Goldwyn, Monica Potter, Garret Dillahunt, Aaron Paul, Spencer Treat Clark, Riki Lindhome, Martha MacIsaac, Sara Paxton m.fl.
Spilletid: 1 timer 50 min.
Udgiver: Universal Home Entertainment.
