”Twilight” og ”True Blood” tog flest priser!

Så er priserne uddelt ved dette års Scream Awards. Et prisshow, som er tilegnet alt det bedste indenfor fantasy, science fiction og horror – både indenfor tv, på film og i tegneserieform.

Sidste år var det The Dark Knight, som tog godt for sig af retterne og vandt intet mindre end 12 priser ud af sine 21 nomineringer. I år var det så vampyrernes tur til at gå hjem med flest priser – her repræsenteret ved tv-serien True Blood og Twilight. Jeg må altså også snart få set True Blood. Har fået serien anbefalet mange gange efterhånden og nu lander 1. sæson jo snart på det danske marked, hvilket jo kunne være en meget god anledning til at se serien an.


Ellers var der bl.a. også priser Zack Snyders fremragende Watchmen, JJ Abrans Star Trek og Sam Raimis Drag Me To Hell. Herudover blev der også delt priser ud til et par ikoner, nemlig til zombie-faderen George A. Romero – en såkaldt Scream Mastermind Lifetime Achievement Award, mens Marvel-mesteren Stan Lee modtog Comic-Con Icon Lifetime Achievement Award.

Jeg har desværre endnu ikke kunnet opsnuse alle vinderne. De er endnu ikke sat op på Scream Awards egen side og wikipedia har også et par huller i vinderlisten. Og der er faktisk et par spændende priser, der endnu mangler. Bl.a. Best Science Fiction Actor, som jeg håber går til Sam Rockwell for sin præstation i den formidable Moon (som desværre ikke vandt for bedste science fiction film). Der mangler også vinderne i de mere fjollede kategorier Most Memorable Mutilation og Holy S***! Scene of the Year…(!)


Vinderne er alle fundet ved en åben afstemning, hvor alle har kunne stemme på deres favoritter – og det kan godt ses på vinderne, hvor det er de mest kendte og populære film og tv-serier, som er løbet med priserne. Det er for mig fint at fansene bestemmer, men overraskelserne udebliver en smule, mens ellers fine film og skuespillere fra knapt så stort opsatte produktioner forsvinder lidt mellem Twilight og Transformers… men hvad, det er jo bare for sjov!

– Et udpluk af aftenens vindere:

•    Best Horror Movie: Drag Me To Hell
•    Best Science Fiction Movie: Star Trek
•    Best Fantasy Movie: Twilight
•    Best TV Show: True Blood
•    Best Horror Actress: Anna Paquin, True Blood
•    Best Horror Actor: Stephen Moyer, True Blood
•    Best Fantasy Actress: Kristen Stewart, Twilight
•    Best Fantasy Actor: Robert Pattinson, Twilight
•    Best Science Fiction Actress: Megan Fox, Transformers: Revenge of the Fallen
•    Breakout Performance-Female: Isabel Lucas, Transformers: Revenge of the Fallen
•    Breakout Performance-Male: Taylor Lautner, Twilight
•    Best Director: JJ Abrams, Star Trek
•    Ultimate Scream: Star Trek
•    Best F/X: Transformers: Revenge of the Fallen
•    Best Villain: Alexander Skarsgård, True Blood
•    Best Comic Book Movie: Watchmen
•    Scream Mastermind Lifetime Achievement Award: George A. Romero
•    Comic-Con Icon Lifetime Achievement Award: Stan Lee
•    Rock Immortal Award: Keith Richards
•    Most Anticipated Fantasy Film: Alice in Wonderland

– Scream Awards 2009
– Se vinderne og de nominerede her