En af dette års indtil videre helt store filmiske mavepustere har for mit vedkommende været Darren Aronofkis psyko-thriller-og-ballet-gyser Black Swan. En film, der syder af rå filmisk power og visuel legesyge, hvor den søde Natalie Portman som dedikeret ballerina går op i limningen – en rolle hun hev en Oscar hjem for.

Der er ikke andet end ballet i Ninas liv. Hun kæmper for perfektion og tilsidesætter alt i sin stræben efter det sublime. Men da hun får den eftertragtede dobbeltrolle som både hvid og sort svane i balletten Svanesøen, styrer hun direkte mod et sammenbrud. Den krævende dobbeltrolle bliver en besættelse for hende og æder sig ind på den ustabile ballerina, der snart ikke kan kende forskel på virkelighed og mareridt.

Ganske vist er symbolikken langt fra subtil. Der en den uskyldige hvide svane mod den sorte og farlige. En mørk side, den uskyldige Nina nu må i kontakt med, hvor også mødet med den frigjorte rival (Mila Kunis) er med til at presse hende. Der er bl.a. også krakelerede spejle som billede på Ninas opløsning og et lyserødt lillepige-værelse, der emmer af uskyld. Ja, kontrasterne er bestemt til at få øje på.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere