Det kan godt være, at der bliver gået meget i Ringenes Herre-filmene, men i ’er-vi-der-ikke-snart-traveturs-dramaet’ The Way Back kommer en flok krigsfanger også på noget af en gåtur. For efter at have undsluppet en grum sovjetisk fangelejr i det kolde Sibirien, går turen 6500 km mod friheden i Indien. En smuk, men også noget tam tur, der mere passende kunne have heddet The LONG Way Back.

Året er 1941 og fangerne, der er på flugt fra kommunismens omklamrende klør har en lang tur i vente. Fra bidende kulde og endeløse bjergrygge videre gennem den glohede Gobi-ørken i Mongoliet og over Himalaya-bjergene. En umenneskelig tur, der i den grad sætter viljen til overlevelse på prøve. Menneskeligt drama i ekstremer, billedskøn natur og et politisk bagtæppe – så burde den drama-ged være barberet.

Desværre ikke. Jo, billederne er ganske vist smukke – men til tider lidt for ’National Geographic-smukke’ til at alvoren i den livsfarlige flugt slår igennem. Herudover står persontegningerne ikke specielt stærkt og det bliver hurtigt svært at holde styr på hvem der er hvem – og man bliver desværre også til en hvis grad ligeglad.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere