Indlæg

Ryan Gosling snor sig smidigt i intenst politisk spil

Hvad foregår der egentlig bag de lukkede døre, når politikere får aftaler i hus og indtager vigtige poster på deres vej mod toppen – og er det overhovedet muligt at bevare sin integritet og idealisme i den benhårde magtkamp? Med George Clooney i instruktørstolen og som demokratisk guvernør, tages man med bag kulisserne i det spændende politiske drama Kamæleonen.

Som den danske titel indikerer, så kan spillerne på den politiske scene – ikke mindst dem i kulissen – tilpasse sig omgivelserne alt efter hvad der er mest fordelagtigt for at bevare succesen – og jobbet. Ryan Gosling spiller den knivskarpe og dygtige Stephen Meyers, der styrer kampagnen for guvernøren Mike Morris, som kæmper for at blive demokraternes præsidentkandidat.

Morris, der spilles med præsidentværdig gestik af Clooney, er noget så sjældent som en hæderlig politiker. Han vil ikke indgå uldne aftaler, der går imod hans overbevisninger bare for at komme frem i verden. Til at starte med, i hvert fald. For efterhånden som det politiske spil spidser til, bliver der slækket på integriteten og snart ruller en lavine af løgne og intriger, mens knive stikkes i ryggen for et godt ord.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere