Indlæg

”The Hurt Locker” er sprængfarlig underholdning

I krig er grænsen mellem liv og død ofte hårfin. Det står klart i The Hurt Locker, hvor man følger en gruppe på tre bomberyddere i Irak. De forsøger på hver deres måde at forholde sig til de ekstreme omstændigheder krigen sætter dem i – og med seks uger tilbage af deres ophold, forsøges skinnet holdt på næsen. Det bliver dog seks intense, uforudsigelige og nervepirrende uger – præcis som filmen.


The Hurt Locker har været den helt store prissluger den seneste tid og er en af storfavoritterne til det kommende Oscarshow – og ikke uden grund. For det er en forrygende film Kathryn Bigelow har skruet sammen. Med et råt og nærmest dokumentarisk look, en konstant medrivende og uforudsigelig historie holdes filmen hele vejen igennem nærværende. Ikke mindst takket været filmens trekløver, de tre soldater spillet af Jeremy Renner, Anthony Mackie og Brian Geraghty.

Deres interne forhold og egne konflikter leveres stærkt hele vejen rundt. Det lige fra den adrenalinhungrende James, der hele tiden presser de i forvejen livsfarlige missioner til sit yderste, over den kontrollerende Sanbom til den mere uerfarne Eldrige. Man kommer ind på livet af de tre, uden persontegningerne bliver forcerede eller filmens intense demonteringer af bomber mister nerve og nærværd.


The Hurt Locker beskriver med succes og observerende tristesse det kaos, den uforudsigelige og ikke mindst håbløshed krig afstedkommer. Ikke på storpolitisk plan, men for de mennesker, som på den ene eller anden side, er den del krigen. En film, der udover at være uhyre underholdende også med ynde formår at sprænge sig vej ind under huden på sit publikum og blive siddende.

– Husk at du stadig kan nå at vinde filmen. Deltag i konkurrencen HER.


Ekstramateriale: Udover at filmen står uhyggeligt godt på Blu-ray og med et mindst ligeså medrivende lydspor, finder man også en lille Behind the scenes (12 min.). Den er ganske fermt strikket sammen, men desværre også for kort til for alvor at blive interessant. Hovedattraktionen her er altså afgjort kommentarsporet med instruktør Kathryn Bigelow og manusforfatter Mark Boel. Det er til gengæld også forrygende. Det er virkelig interessant at høre om deres oplevelser med bl.a. at optage i Mellemøsten og deres snak om hvad de bomber, som optræder i filmen kan gøre af skade i den virkelige verden. Bestemt et lyt værd.


"The Hurt Locker" sejrede ved Bafta

Så blev det tid for det britiske film- og tv-akademi at få uddelt de årlige Bafta-priser. Her blev det Kathryn Bigelows The Hurt Locker, som sejrede suverænt med intet mindre end seks priser. Det for bedste film og instruktør samt bedste originale manuskript, scenografi, klipning og lyd. ”Kapow”, der røg eks-manden James Camerons Avatar sgu lige ud af banen – igen.

Bedste mandlige hovedrolle gik til Colin Firth for A Single Man, mens Carey Mulligan fik prisen for bedste kvindelige hovedrolle i Lone Scherfigs An Education. Igen hev Christoph Waltz prisen hjem for bedste mandlige birolle for Inglourious Basterds, mens også Mo’Nique atter blev kåret som bedste kvindelige birolle for Precious. Herudover var der også hæder til Duncan Jones, som blev tildelt prisen for bedste britiske instruktør-debutant for sin fantastiske science fiction-film Moon. Sådan!

hey
Glade vindere: Duncan Jones, Colin Firth, Kathryn Bigelow og Carey Mulligan.

Prisen Outstanding British Film gik til Fish Tank, mens den franske Un prophète fik prisen for bedste ikke engelsksprogede film. Pixars Up modtog prisen for bedste animerede film og musik, mens Jason Reitmans Up in the Air fik en Bafta for bedste adapterede manuskript. Ja, og så måtte Camerons 3D-eventyr Avatar nøjes med priser for bedste production design og special effects. Ja, sådan må det nu engang være.

– Se alle vinderne og de nominerede HER.

Kathryn Bigelow vinder pris for bedste instruktør

Det er efterhånden ved at udvikle sig til eks-ernes kamp ved dette års prisuddelinger. Her tænker jeg selvfølgelig på Kathryn Begelow, som med The Hurt Locker spiller op mod eks-manden James Camerons Avatar. Ved den netop afholdte prisuddeling Directors Guild of America, som er instruktørernes faglige organisation, var det Begelow, der fik prisen for bedste instruktør, det foran eks-manden, samt Quentin Tarantinos Inglourious Basterds, Lee Daniels’ Precious og Jason Reitmans Up in the Air.

Bigelow er således også den første kvinde til at modtage prisen og med et slag nærmest blevet storfavorit ved Oscar-uddelingen. For kun seks gange ud af DGAs 62 år har vinderen her ikke vundet ved Oscar-showet. Jeg krydser blot fingre for at Camerons luftige Avatar ikke får den forgyldte mand med sig hjem for bedste film. Men uanset hvad, så kan Cameron klappe sig selv på skulderen, for Avatar har denne weekend rundet 2 milliarder dollars i omsætning på verdensplan og begynder altså at lægge betydelig til afstand til 2. pladsen, som jo er hans egen Titanic.

Anyways, der var herudover også priser til Louie Psihoyos, som vandt for bedste instruktør med dokumentarfilmen The Cove, mens Lesli Linka Glatter vandt prisen for bedste drama-serie med Mad Men.

– Se resten af vinderne på DGAs egen side HER.

"Avatar" sejrer ved Golden Globe

Så er Golden Globe-priserne uddelt og som noget af en overraskelse, i hvert fald for mit vedkommende, var det James Camerons 3D-film Avatar, som løb med de tunge priser – nemlig for bedste instruktion og Bedste drama. Et pænt comeback i forhold til hans ekskone Kathryn Bigelow, som vandt lignende priser ved fredagens Critics’ Choice Awards for hendes The Hurt Locker.

James Cameron, Ricky Gervais, Michael Haneke.

James Cameron, Ricky Gervais (vært denne aften) og Michael Haneke.

Prisen i den lidt underlige ”dobbelt-kategori” Bedste musical eller komedie gik til Tømmermænd i Vegas. Bedste animerede film blev Op og så fik Michael Hanekes i forvejen prishædrede film Det hvide bånd prisen for Bedste udenlandske film.

Sandra Bullock fik prisen for Bedste skuespillerinde i et drama for The Blind Side. Jeff Bridges fik prisen for mandlige skuespiller for Crazy Heart, mens Meryl Streep vandt Bedste skuespillerinde i en musical eller komedie for Julie & Julie. Hun slog således en Golden Globe-rekord og ligger nu på førstepladsen med hele 7 gyldne glober. Bedste skuespiller i en musical eller komedie blev Robert Downey Jr. for Sherlock Holmes.

Meryl Streep, Jeff Bridges og Sandra Bullock.

Meryl Streep, Jeff Bridges og Sandra Bullock.

Mo’nique fik prisen for bedste kvindelige filmbirolle for Precious og Christoph Waltz for mandlige filmbirolle for Inglourious Basterds. Bedste manuskript gik til Jason Reitman og Sheldon Turner for Up In the Air. Herudover gik special-prisen Cecile B. Demille for karriere-bedrift til Martin Scorsese, som senere i år er klar med Shutter Island – den er jeg godt nok spændt på!

Christoph Waltz, Robert Downey Jr, Mo'nique og Martin Scorsese.

Christoph Waltz, Robert Downey Jr., Mo'nique og Martin Scorsese.

Golden Globe plejer at være en god indikator for hvordan slaget kommer til at forløbe ved Oscar-uddelingen. Det ville dog undre mig, hvis Avatar også her løber med prisen for bedste film – for det er den altså IKKE. Ha ha. Men der skal nok være gengangere på flere af pladserne, ligesom tilfældet er i forhold til Critics’ Choice Awards.

– Se hele listen med nominerede og vinderere HER.

Critics' Choice Awards vindere 2009

I fredags havde kritikersammenslutningen Broadcast Film Critics Association deres årlige prisuddeling, Critics’ Choice Awards. Her var det Kathryn Bigelows The Hurt Locker, som løb med de tunge priser, årets bedste film og instruktion – det foran næsen på eksmanden James Cameron og hans Avatar. Jeg har desværre ikke set Bigelows film endnu, men glæder mig i den grad til, at den udkommer senere i år.

Kathryn Bigelow, James Cameron.

Kathryn Bigelow, Jon Landau og James Cameron.

James Cameron gik dog ikke tomhændet hjem, for Avatar hev hele 6 priser hjem. Fem tekniske priser, bedste fotografering, lyd, visual effects, klip og art direction samt prisen for bedste actionfilm (selvom det vel lige så godt kunne have været for bedste “animationsfilm”, tøhø). Anyways, det er vel meget sigende for filmen, at det er de tekniske priser den hiver hjem – jeg var ikke videre begejstret for den, læs hvorfor HER.

Quentin Tarantinos Inglourious Basterds lå lunt i svinget med hele 10 nomineringer, men hev ”kun” 3 hjem, det for bedste originale manuskript, skuespil-ensemble og bedste mandlige birolle, som gik til Christoph Waltz. En fremragende film, hvis du spørger mig – læs hvorfor HER. Mere galt gik det for musicalen Nine, der på trods af ligeledes 10 nomineringer gik tomhændet hjem.

Christoph Waltz og Quentin Tarantino.

Christoph Waltz og Quentin Tarantino.

Bedste mandlige hovedrolle gik til Jeff Bridges for sin rolle i Crazy Heart, mens prisen for bedste kvindelige hovedrolle blev delt af Meryl Streep og Sandra Bullock for henholdsvis Julie & Julia og The Blind Side. Bedste kvindelige birolle gik til Mo’Nique for sin rolle i Precious.

Jeff Bridges, Meryl Streep og Sandra Bullock.

Jeff Bridges, Meryl Streep og Sandra Bullock.

Pixars Up vandt 2 priser, det for bedste animationsfilm og score, mens prisen for bedste komedie gik til den morsomme Tømmermænd i Vegas – læs min anmeldelse HER. Herudover fik spanske Pedro Almodóvar prisen for bedste udenlandske film for Brudte favntag, mens Jason Reitmans Up in the Air fik prisen for bedte manuskript baseret på andet materiale. Den film glæder jeg mig godt nok også til.

Og der er mange flere prisuddelinger på vej, i aften gælder det Golden Globe-uddelingen, hvor undertegnedes britiske favorit Ricky Gervais er vært. Næste weekend venter så Screen Actors Guild Award, den 21. februar BAFTA, Razzie Awards d. 6. marts og ja, selvfølgelig Oscar-uddelingen til marts.

– Se listen med alle vinderne og nominerede HER.