Indlæg

ANNABELLE COMES HOME: Der er dæleme stadig liv i den dæmoniske dukke

Biografanmeldelse: Det hele starterede med det virkeligt vellykkede og foruroligende dæmongys ‘The Conjuring’ i 2013. Siden da er det blevet til både prequels og sequels i det fortsat voksende The Conjuring-univers. Og ja, nu skal vi til det igen. Nemlig at gyse over den dæmoniske dukke Annabelle. For det er tredje gang, at dukken med de stirrende øjne får sin egen film.

I ‘Annabelle Comes Home’ slippes ondskaben således løs på en ellers rolig aften, hvor den 10-årige Judy skal babysittes. Hun er datter af de overnaturlige efterforskere Ed og Lorraine Warren, som man kender fra gyseruniverset. De har et aflukket rum i huset, som er fyldt med artefakter fra deres mange møder med det onde og overnaturlige. Heriblandt den creepy dukke Annabelle.

Det går da heller ikke hverken værre eller bedre end, at Annabelle slipper fri af sit fangenskab for at sprede skræk og rædsel i det lille hjem, mens forældrene er ude af huset. Der venter med andre ord en nat som Judy, babysitteren Mary og hendes veninde Daniela aldrig vil glemme. Nemlig en nat i rædslens navn. Desværre er det også en frygtredet nat, som jeg nok glemmer ret hurtigt.

Dermed ikke sagt, at ‘Annabelle Comes Home’ er uden plusser. For det er den bestemt. Det er blandt andet dejligt med en gyserfilm, der ikke beror på billige jump scares og slatne fake scares. Det gælder mere, hvad jeg vil kalde forventningens frygt. Her er det nemlig mere frygten for det ukendte, der hersker. Dystre skygger og underlige lyde samt det udefinerbare mørke.

Det sagt, så undslipper filmen dog ikke sin del af jump og fake scares, men de leveres overordnet i veldoserede mængder. Og ja, de fungerer faktisk overvejende godt, når de rammer, så jeg sidder med forventningens frygt i kroppen. For hvad gemmer mørket mon på? Ja, ganske vist sin del af gyser-klichéer, men bestemt også sin del af veliscenesatte og underspillede gyserscener.

At jeg så ikke bliver skræmt i specielt nævneværdig grad er til at leve med. For her leveres både masser af gysertåge, et arsenal af grumme gespenster og brutale bæster, mens trekløveret i front er et både dynamisk og likeable bekendtskab. Her jongleres endvidere med temaer som død og ensomhed, skyld og traumer, hvilket ligger som en fin og dyster understrøm filmen igennem.

‘Annabelle Comes Home’ får 3 ud af 6 stjerner:

‘Annabelle Comes Home’ har biografpremiere den 27. juni.

THE NUN: En dæmonisk nonne på 4K Ultra HD

4K Ultra HD: Så er den dæmoniske nonne søreme på grufuld spil igen. For i kloster-gyset ‘The Nun’ – der nu er udkommet på 4K Ultra HD – vender den onde nonne tilbage for at jage skræk og rædsel i sit publikum. Første gang, man stiftede bekendtskab med hende var nemlig i gyserfilmen ‘The Conjuring 2’, hvor hun havde en mindre, men prominent og ikke mindst hårrejsende rolle. ‘The Nun’ er altså en spin-off-film i det såkaldte The Conjuring-univers, hvor den første film af samme navn kom i 2013.

Men denne gang indtager den creepy nonne altså titelrollen i en film, der udfolder sig i Rumænien anno 1952. Her tager en nonne en skrækindjagende nat på et afsidesliggende kloster sit eget liv. Denne tragiske hændelse, der ligeledes er omgærdet af mystik, får Vatikanet til at sende en præst og Irene, en nonne in spe, afsted for at undersøge sagen nærmere. For hvad skete der egentlig?

Ja, du gættede rigtigt. Det er naturligvis den dæmoniske nonne, der er på gysende spil i det tågeomhyldede kloster. Det erfarer præsten og Irene da også ét uhyggeligt skridt af gangen. Altså bortset fra, at ‘The Nun’ bare aldrig for alvor bliver uhyggelig. Den forjager for ofte sine virkemidler, hvor der gøres lidt for hidsigt og ikke videre virkningsfuldt brug af blandt andet jump scares.

Uhyggen kommer aldrig til rigtigt at rodfæste sig, inden der forsøges jaget en chok i livet på mig med en høj lyd eller noget, der popper op i billedet. Det ender med billige bøh-tricks og ikke en snigende uhyggelig forståelse for grusom timing og opbygning af isnende intensitet. Det er blandt andet det, den første ‘The Conjuring’ gjorde så forrygende og skræmmende godt.

Men nu hvor filmens jump scares og uhygge ikke rigtigt fungerer, kunne jeg jo håbe på, at den dunkle setting ude i skoven på det store kloster kunne afføde indtagende og gotisk horror-stemning. Det leverer filmen da også i momenter, som når karaktererne går rundt i dystre korridorer og på creepy kirkegårde. Men den ellers indtagende setting og mørklagte atmosfære bliver desværre bare kørt af sporet af netop klodsede bøh samt bulder og brag.

Filmens karaktertrekløver, der består af Demián Bichir, Taissa Farmiga og Jonas Bloquet som henholdsvis den gæve præst, den uskyldige nonne in spe og en lokal bonde – der har for vane at levere irriterende one-liners og agere akavet comic relief – heller aldrig får den dramatiske tyngde, som er nødvendig for, at jeg lever mig ind i gyset gennem deres pinsler. De forbliver halvflade brikker i et gyserspil, der altså bare ikke for alvor kommer til at spille.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Udover, at man får filmen på det forførende flotte og vellydende 4K Ultra HD følger filmen også med på Blu-ray, mens man også kan dykke ned i en omgang ekstramateriale, der ser nærmere på filmen og Conjuring-universet. Her får man således featuretterne ‘A New Horror Icon’, ‘The Conjuring Chronology’ og ‘Gruesome Planet’ samt mere end 10 minutters slettede scener.

– ‘The Nun’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 24. januar 2018.

THE NUN: En dæmonisk nonne på bøh-ivrige afveje

Biografanmeldelse: Så er den dæmoniske nonne søreme på grufuld spil igen. For i kloster-gyset ‘The Nun’ vender den onde nonne tilbage for at jage skræk og rædsel i sit publikum. Første gang, man stiftede bekendtskab med hende var nemlig i gyserfilmen ‘The Conjuring 2’, hvor hun havde en mindre, men prominent og ikke mindst hårrejsende rolle. ‘The Nun’ er altså en spin-off-film i det såkaldte The Conjuring-univers, hvor den første film af samme navn kom i 2013.

Men denne gang indtager den creepy nonne altså titelrollen i en film, der udfolder sig i Rumænien anno 1952. Her tager en nonne en skrækindjagende nat på et afsidesliggende kloster sit eget liv. Denne tragiske hændelse, der ligeledes er omgærdet af mystik, får Vatikanet til at sende en præst og Irene, en nonne in spe, afsted for at undersøge sagen nærmere. For hvad skete der egentlig?

Ja, du gættede rigtigt. Det er naturligvis den dæmoniske nonne, der er på gysende spil i det tågeomhyldede kloster. Det erfarer præsten og Irene da også ét uhyggeligt skridt af gangen. Altså bortset fra, at ‘The Nun’ bare aldrig for alvor bliver uhyggelig. Den forjager for ofte sine virkemidler, hvor der gøres lidt for hidsigt og ikke videre virkningsfuldt brug af blandt andet jump scares.

Uhyggen kommer aldrig til rigtigt at rodfæste sig, inden der forsøges jaget en chok i livet på mig med en høj lyd eller noget, der popper op i billedet. Det ender med billige bøh-tricks og ikke en snigende uhyggelig forståelse for grusom timing og opbygning af isnende intensitet. Det er blandt andet det, den første ‘The Conjuring’ gjorde så forrygende og skræmmende godt.

Men nu hvor filmens jump scares og uhygge ikke rigtigt fungerer, kunne jeg jo håbe på, at den dunkle setting ude i skoven på det store kloster kunne afføde indtagende og gotisk horror-stemning. Det leverer filmen da også i momenter, som når karaktererne går rundt i dystre korridorer og på creepy kirkegårde. Men den ellers indtagende setting og mørklagte atmosfære bliver desværre bare kørt af sporet af netop klodsede bøh samt bulder og brag.

Filmens karaktertrekløver, der består af Demián Bichir, Taissa Farmiga og Jonas Bloquet som henholdsvis den gæve præst, den uskyldige nonne in spe og en lokal bonde – der har for vane at levere irriterende one-liners og agere akavet comic relief – heller aldrig får den dramatiske tyngde, som er nødvendig for, at jeg lever mig ind i gyset gennem deres pinsler. De forbliver halvflade brikker i et gyserspil, der altså bare ikke for alvor kommer til at spille.

– ‘The Nun’ får 2 ud af 6 stjerner:

– ‘The Nun’ har biografpremiere den 6. september.

THE CONJURING: Et hjemsøgt hus, der fucker med din nattesøvn

Bly-ray-anmeldelse: Du kan godt allerede nu begynde at forberede dig på urolige nætter, for hauted house-gyset The Conjuring serverer i den grad olm stemning og isnende uhygge. For da familien Perron flytter ind i et stort og afsidesliggende hus, bliver det starten på ét langt mareridt. Huset gemmer nemlig på en dyster fortid, hvilket først går op for familien alt for sent.

Filmen er hensat til 1971 og baseret på grufulde begivenheder, der udspillede i den periode. Men selvom her uden tvivl er blevet hevet og trukket i virkelighedens dæmonbesatte historie, gør det ikke filmen mindre nervepirrende. Gentagende gange måtte jeg knibe øjnene nervøst sammen og mærke hvorledes håndfladerne blev fugtige. Ja, instruktør James Wan kan så absolut sit håndværk og sin horror-ABC.

conjuring 02

Filmen lægger sig op af skrækfilm, der fungerer i kraft af alt det, man ikke ser. Fantasien får altså lov til selv at arbejde – og her kommer den på overarbejde. For det er yderst effektivt den måde James Wan med brug af dynamisk kameraarbejde, et stemningsfuldt score og husets skyggefulde setting stabler op til flere intense scener på benene. Som når familiens piger leger gemmeleg i de mørke gange, eller når faderen bevæger sig ned i den dunkle kælder.

Men selvom det er lyde i mørket og skumle skygger, der langt hen af vejen er årsagen til hvide knoer, så serveres der også mere eksplicitte grusomheder. Det gøres dog med måde og så pokkers elegant, at det kun tilføjer ekstra pondus til den uro, der konstant ulmer i filmen. Gyset fungerer med andre ord virkelig godt – det gør dramaet i familien også. Karaktererne er fornemt tegnet op og man engageres i deres kamp for at overvinde ondskaben, hvorfor gyset kun bliver det mere medrivende.

conjuring 01

Der er ganske vist et par gentagelser undervejs og der er heller ikke meget nyt under solen. Fortællingen spindes med andre ord over den velkendte skrækskabelon – optrapning af underlige begivenheder, der udvikler sig så voldsomt, at de overnaturlige fænomener ikke kan negligeres, hvorfor man tilkalder eksperter i det paranormale. Her er det ægteparret Warren, hvis oplevelser filmen er baseret på.

Selvom gyset trods alt gemmer på et par onde overraskelser, er det ikke historiemæssig originalitet, der er filmens styrke. Det er derimod dens evne til at fremkalde oprigtig gru, og at familiedramaet fornemt komplimenterer gyset. James Wan, manden bag de to effektive Insidious-film samt succesen Saw, har altså skabt et både stemningsfuldt, intenst og skræmmende gys.

– Læs også min anmeldelse af Insidious 2 HER samt min top 10 med de bedste film for 2013, hvor The Conjuring har en plads HER.

Filmen – The Conjuring, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

conjuring 05

Ekstramateriale, billede og lyd:
Gyset gør sig fremragende på Blu-ray. De mange mørke scener står veldefineret og med solid kontrast, hvilket også gør sig gældende for scenerne i dagslys. Lysporet er fejlfrit og er i den grad med til at gruen sætter sig helt ind i maven med sine velbalancerede niveauer og fine detaljer. Desværre er ekstramaterialet ikke det helt store sus, og byder således på tre mere eller mindre overfladiske featuretter.

Face-to-Face with Terror (7 min.) bringer interviews med familiemedlemmerne i den rigtige familien Perron, der taler om deres oplevelser i huset, mens Lorraine Warren deler sine minder fra huset. A Life in Demonology (16 min.) byder på bag-om-filmen med blandt andet instruktør James Wan, der taler de rigtige historier bag filmen, mens der også er et kig på Warren-parrets arbejde med det overnaturlige. Scaring the ‘@$*%’ Out of You (8 min.) er et promo-agtigt indslag med bag-om-filmen-kig samt interviews med cast og crew om blandt andet det at skræmme.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Conjuring | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:
5_6 - stars
conjuring cover
Originaltitel: The Conjuring, USA, 2013
Release: d. 27. december 2013
Instruktion: James Wan
Medvirkende: Vera Farmiga, Patrick Wilson, Ron Livingston, Lili Taylor m.fl.
Spilletid: 112 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Top 10 – de bedste film fra 2013

De 10 bedste film fra 2013 samt det store filmiske tilbageblik: 2013 har været et virkelig godt filmår med mange fremragende filmoplevelser. Fra buldrende blockbusters til intense dramaer og originale komedier samt skræmmende gys og monstrøs science fiction. Det har derfor i udpræget grad været svært at sammensætte dette års top 10 med de bedste film fra 2013.

Jeg kigger derfor også tilbage på året mere generelt og peger på en række film, der har været med til at tegne filmåret, der er gået. Jeg fremhæver selvfølgelig også højdepunkter fra filmfestivalerne CPH PIX og Blodig Weekend. Listen og de øvrigt omtalte film inkluderer kun titler, der har haft dansk biografpremiere i 2013.

1) THE WORLD’S END (instr. Edgar Wright)
Edgar Wrights sidste del i Three Flavours Cornetto-trilogien sprutter af energi og overskud. Simon Pegg og Nick Frost leder veloplagt an i science fiction-komedien, der forener pub crawl og Jordens undergang. Det er vittigt, velskrevet og ikke mindst helt forrygende morsomt. Min anmeldelse.

world's end top 10

2) GRAVITY (instr. Alfonso Cuarón)
Vægtløs og med bankende hjerte sendes man ud i verdensrummet med George Clooney og Sandra Bullock, hvor en rutinemæssig mission ender katastrofalt. En pokkers intens film, der med et fast greb om dramaet udfolder sin medrivende og åndeløst smukke historie. Min anmeldelse.

Gravity top 10

3) PIETA (instr. Kim Ki-duk)
Sydkoreanske Kim Ki-duks smertelige og smukke Pieta er en voldsom oplevelse om et komplekst forhold mellem den kyniske Gang-do og en kvinde, der påstår at være hans mor. Tematikker som hævn, forladelse, synd, vold, afsavn og kærlighed væves elegant sammen i det intense drama.

Pieta 02 top 10

4) THE MASTER (instr. Paul Thomas Anderson)
I årene efter 2. Verdenskrig følger man forholdet mellem en megalomanisk kultleder og hans fordrukne protegé – Philip Seymour Hoffman og Joaquin Phoenix i pragtpræstationer. En film, der bugter sig gennem sin fascinerende historie om kærlighed, ensomhed og religion. Min anmeldelse.

Master top 10

5) NYMPHOMANIAC (instr. Lars von Trier)
Lars von Trier er en drillesyg mand, der leger med sit publikum. Det er også tilfældet med hans seksuelle dobbeltdækker Nymphomaniac. En fire timer lang rejse gennem en kvindes seksuelle eskapader. Et fascinerende bæst af en film om ensomhed og afhængighed. Min anmeldelse.

Nymphomaniac top 10

6) PACIFIC RIM (instr. Guillermo del Toro)
Medrivende, kulørt og spektakulær underholdning med gigantiske monstre i kamp med enorme menneskestyrede robotter. Et buldrende og berusende science fiction-kick, der slipper fantasien løs og strækker tyngdeloven til sit yderste. Min anmeldelse.

pacific rim top 10

7) MUD (instr. Jeff Nichols)
I dette Mississippi-beskidte coming of age-drama støder to 14-årige knægte på den mystiske Mud, spillet med liv og død af Matthew McConaughey. Trekløverets umage venskab afføder et både rørende, ærligt og nærværende drama om barndom, kærlighed og venskab. Min anmeldelse.

Mud top 10

8) THE CONJURING (instr. James Wan)
Et særdeles olmt hauted house-gys om en familie, der flytter ind i et afsidesliggende hus, som gemmer på en dyster fortid. Det går dog alt for sent op for familien, og så står den ellers på den ene skræmmende scene efter den anden med lyde i mørket og eksplicit gru. Min anmeldelse.

Conjuring top 10

9) DJANGO UNCHAINED (instr. Quentin Tarantino)
Seksløbere, cowboyhatte og fjogede Ku Klux Klan-medlemmer anno 1858. Tarantino går all in på westerngenren med et voldeligt og vittigt ridt ud over prærien med dusørjægerne Jamie Foxx og Christoph Waltz, mens Leonardo DiCaprio støder til som slesk satan. Min anmeldelse.

Django Unchained top 10

10) ELYSIUM (instr. Neill Blomkamp)
Der lukkes op for godteposen af flot fremtidslir og heftig action i denne dystopiske sci fi-basker. Her tegnes skellet mellem rig og fattig skarpt op, mens en desperat Matt Damon iført kropsforstærkende skelet forsøger at klare ærterne med rumpistoler og de bare næver. Min anmeldelse.

Elysium top 10

Disse film skulle du også have set i 2013
Jeg lister i år også en række andre film, ganske enkelt fordi, at 2013 bød på så mange gode filmoplevelser. Langt fra alle titler var dog tæt på at nå min top 10, men det er alle film, der har været med til at gøre 2013 til et skønt filmår. Så skulle du have misset nogle titler, kan du fint bruge denne gennemgang som en tjekliste. Klik på titlerne for mine anmeldelser.

Andre nævneværdige film fra 2013 – del 1
Nicolas Winding Refns helt meditative Only God Forgives var tæt på at nå min top 10 og Silver Linings Playbook var et morsomt og rørende drama om kærligheden og at turde give slip på fortiden. The Place Beyond the Pines tog sin fortælling ad uventede veje, mens man blev i godt humør af Frances Ha, og så sitrede kærligheden i Blue is the Warmest Color. Woody Allen serverede en depressiv Cate Blanchett i Blue Jasmine og Steven Spielberg tog tålmodig hånd om Lincoln i Lincoln.

Top 10 boblere del 1

Osama bin Laden blev jagtet i Zero Dark Thirty og livet spændte ben for Marion Cotillard i Smagen af rust og ben, mens mænd og kvinder blev sat drilsk i scene i Don Jon. Thrilleren Prisoners satte hævntørsten i gang, mens der blev slået hekse ihjel i Witch Hunters og This is the End gjorde Jordens undergang sjov. Ridley Scott var ond med The Counselor og Ben Stiller veloplagt i The Secret Life of Walter Mitty, mens der var smæk på eventyret i The Hobbit: The Desolation of Smaug.

Andre nævneværdige film fra 2013 – del 2
2013 bøde også på flere store blockbusters, hvor blandt andet Tom Cruise fløj rundt i fremtiden i den smukke Oblivion, mens der var rumræs i Star Trek – Into Darkness og Superman gik til stålet i Man of Steel. Tom Hanks var på pirat-røven med Captain Phillips og så var der lykkepiller på spil i Side Effects, mens Danmark fik sin egen superhelt med Antboy. Pixar leverede den forrygende prequel Monsters University og James Wan gøs med Insidious 2, mens Denzel Washington drak flyversjusser i Flight.

top 10 boblere del 2

Hushpuppy var barnlig virkelighedsflugt og Ghibli-studiet leverede sød animation med Oppe på valmuebakken, mens der også var sød animation i Vilde Rolf. Anthony Hopkins gav liv til mesterinstruktøren Hitchcok i Hitchcock og eventyret fik vind i sejlene med Kon-Tiki. Tim Burton leverede veloplagt stop-motion med Frankenweenie og Ender’s Game sendte publikum medrivende ud i verdensrummet.

Bredtfavnende filmoplevelser på CPH PIX 2013
Jeg nåede små 29 titler på dette års CPH PIX, der igen i år var en både bredtfavnende og spændende festival at gå i kødet på. Det bevidner nedenstående gennemgang af nogle af festivalens bedste filmoplevelser også om.

David Cronenbergs søn, Brandon Cronenberg, stod for den kropsmuterende Antiviral, mens der var forstadsgys med Citadel og indisk vanvid med Miss Lovely. Min personlige favorit, japanske Sion Sono, leverede rørende atomkatastrofe med The Land of Hope, Takeshi Kitano stod for det cool gangsterdrama Outrage Beyond og mesteren Terrence Malick var tilbage med den smukke To the Wonder.

Top 10 PIX 2013

Don Coscarelli syrede ud med John Dies at the End, mens den poetisk fabulerende Post Tenebras Lux fascinerede og Harmony Korine leverede bikinier og pistoler med Spring Breakers. Wrong var herligt absurd og Chan-wook Park imponerede med sin kølige Hollywood-debut, thrilleren Stoker, mens kazhakstanske Harmony Lessons forløste et brutalt drama.

Filippinske Brillante Mendoza har lavet fremragende brutale film, men Thy Womb var et afdæmpet og vedkommende drama, mens der var spansk melankoli og fortidsgys med Painless. Den både rørende og morsomme, filippinske Six Degrees of Separation from Lilia Cuntapay fortalte historien om den ældre skuespillerinde Cuntapays stjernedrømme, og så var der kræs for både lydfans og fans af 70’er-horror med den stemningsfulde Berberian Sound Studio.

Skræmmende gode filmoplevelser Blodig Weekend 2013
For andet år i træk blev der åbnet op for grusomhederne med den københavnske genrefilmsfestival Blodig Weekend, der løb fire dage med visninger primært i Cinemateket i Filmhuset, mens der i år også var en håndfuld visninger i CinemaxX.

Blandt de bedste oplevelser var det blodspruttende og veloplagte remake Evil Dead, et gensyn med min personlige favorit, italienske Dario Argentos fremragende thriller Cat O’ Nine Tails fra 1971, mens antologigyset V/H/S 2 gav los med gys og splat. Børn gik i krig i I Declare War, mens The Battery stod for en stemningsfuld zombieapokalypse og den italienske thriller Forbidden Photos of a Lady Above Suspicion fra 1970 udfordrede underbevidstheden og virkeligheden.

Top 10 Blodig Weekend 2013

Det amerikanske remake We Are What We Are leverede dystre familiehemmeligheder i en vellykket genfortolkning af den mexicanske original og den fjollede Sharknado var herligt dum og forglemmelig underholdning, mens der var VHS-nostalgi med dokumentaren Adjust Your Tracking samt medrivende action med den sydkoreanske skyskraber-katastrofefilm The Tower.

En række film, der skuffede i 2013
På samme måde som man kan blive positivt overrasket over en film, på samme måde skuffes man også gang på gang af film, der ikke indfrier forventningerne. Dem var der desværre også flere af i 2013. Gangster Squad så med sit forrygende cast ud til at være en sikker vinder, men viste sig at være en flad stiløvelse og så skuffede Juan Antonio Bayona med katastrofefuseren The Impossible, mens zombieromancen Warm Bodies forblev uinteressant.

Top 10 skuffelser 2013

Sam Raimi for vild med den kulørte Oz the Great and the Powerful, mens The Matrix-søskendeparret rodede rundt med Cloud Atlas og Tom Hooper efterlod mig følelseskold med Les Misérables. Michael Noer nåede aldrig vellykket i mål med Nordvest, mens Iron Man 3 blot larmede og The Great Gatsby forblev overflade. Jeg forsøger at opretholde troen på M. Night Shyamalan, men hans pinligt ringe After Earth skød atter håbet i sænk.

Gore Verbinski og Johnny Depp famlede rundt med The Lone Ranger og Sofia Coppola forløste ikke rigtigt potentialet i The Bling Ring. Brad Pitts zombiebasker World War Z var en tam affære, mens Spies & Glistrup var en fesen fest, komedien The Heat var komisk træthed i tomgang og desværre gik det ikke Michael Bay særligt godt med den pumpede Pain & Gain.

De forsømte film fra 2013
Selvom jeg gerne ville nå det hele, er der igen i år titler, jeg ikke har fået set. Det råder jeg bod på i 2014. Blandt titlerne, jeg ser frem til at få indhentet er The Sessions, The Way Way Back, Den store skønhed, Before Midnight, The Grandmaster, Rush, Riddick, Pitch Perfect, The Broken Circle Breakdown, Escape Plan, Mit Liv med Liberace og Prince Avalanche.

– Læs også mine top 10-lister for 2009, 2010, 2011 og 2012.
– Læs om alle mine filmoplevelser på CPH PIX 2013 HER.
– Læs om min gang på Blodig Weekend: DAG 1, DAG 2, DAG 3 og DAG 4.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

Alle fejl i ’The Conjuring’ på 7 minutter

Jeg er meget begejstret for James Wans seneste film, The Conjuring – eller Nattens Dæmoner som er den 80’er-agtige titel, filmen har fået her i landet. Well, uanset filmens titel blev jeg godt gammeldags skræmt af filmen. Og hey, der skal sgu en del til, for at jeg bliver bange for en gyserfilm. Det sker desværre alt for sjældent og det til trods for, at jeg ser virkelig mange skrækfilm – ja, det er min favoritgenre.

Men selvom filmen er virkelig god, vil der altid være folk, der står klar til at pille den ned ved at påpege dens fejl – så som plotmæssige problemer og kontinuitetsfejl. Det er videoen i toppen et godt eksempel på – og et ret sjovt eksempel. Sådan plejer det nu også at være med de der Everything Wrong With-videoer. Men tjek den selv ovenfor og få så set filmen, hvis du ikke allerede har turdet bevæge dig ind i mørket.

– Se flere Everything Wrong With-videoer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs min anmeldelse af James Wans The Conjuring HER.

conjuring nattens gif

NATTENS DÆMONER: Olmt hauted house gys kryber koldt ind under huden

Du kan godt allerede nu begynde at forberede dig på urolige nætter, for hauted house gyset Nattens Dæmoner – eller The Conjuring, der er filmens originaltitel – serverer i den grad olm stemning og isnende uhygge. For da familien Perron flytter ind i et stort og afsidesliggende hus bliver det starten på ét langt mareridt. Huset gemmer nemlig på en dyster fortid, hvilket først går op for familien alt for sent.

Filmen er hensat til 1971 og baseret på de grufulde begivenheder, som udspillede i den periode. Men selvom her uden tvivl er blevet hevet og trukket i virkelighedens dæmonbesatte historie, gør det ikke filmen mindre nervepirrende. Gentagende gange må man nemlig knibe øjnene nervøst sammen og mærke hvorledes håndfladerne bliver fugtige. Instruktør James Wan kan så absolut sit håndværk og sin horror-ABC.

conjuring 02

Filmen lægger sig op af skrækfilm, der fungerer i kraft af alt det, man ikke ser. Fantasien får altså lov til selv at arbejde – og den kommer her på overarbejde. For det er yderst effektivt den måde James Wan med brug af dynamisk kameraarbejde, et stemningsfuldt score og husets skyggefulde setting stabler op til flere intense scener på benene. Som når familiens piger leger gemmeleg i de mørke gange eller når faderen bevæger sig ned i husets dunkle kælder.

Men selvom det er lyde i mørket og skumle skygger, der langt hen af vejen er årsagen til hvide knoer, så serveres der også mere eksplicitte grusomheder. Det gøres dog med måde og så pokkers elegant, at det kun tilføjer ekstra pondus til den uro, der konstant ulmer i filmen. Gyset fungerer altså virkelig godt – det gør dramaet i familien også. Karaktererne er fornemt tegnet op og man engageres i deres kamp for at overvinde ondskaben – derfor bliver gyset også kun det mere medrivende.

conjuring 01

Der er ganske vist et par gentagelser undervejs og der er heller ikke meget nyt under solen. Fortællingen spindes over den velkendte skrækskabelon – optrapning af underlige begivenheder, der snart udvikler sig så voldsomt, at de overnaturlige fænomener ikke kan negligeres og man derfor må tilkalde eksperter i det paranormale. I dette tilfælde er det ægteparret Warren, hvis oplevelser filmen er baseret på.

Warren-parret får man ligeledes et nærværende forhold til, hvilket kun giver dramaet mere tyngde. Men selvom gyset gemmer på et par onde overraskelser, er det altså ikke historiemæssig originalitet, der er filmens styrke. Det er derimod dens evne til at fremkalde oprigtig gru og at familiedramaet fornemt komplimenterer gyset. James Wan, manden bag den effektive Insidious og succesen Saw, har således skabt et både stemningsfuldt, intenst og skræmmende gys, der vil sikre dig urolige nætter.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Nattens dæmoner | Biografanmeldelse”]
Vurdering 5/6:
5_6 - stars
conjuring poster
Originaltitel: The Conjuring, USA, 2013
Premiere: d. 12. september 2013
Instruktion: James Wan
Medvirkende: Vera Farmiga, Patrick Wilson, Ron Livingston, Lili Taylor m.fl.
Spilletid: 112 min.
Distributør: Warner Bros.[/tab][/tabgroup]