Indlæg

’Boardwalk Empire’ – en fænomenal gangster-serie

Fra første til sidste afsnit sættes der på det nærmest ikke en fod forkert i den medrivende gangster-serie Boardwalk Empire. Første sæson er netop udkommet og jeg har haft fornøjelsen af at rejse tilbage til et korrupt Atlantic City i 1920’erne. Her trækker byens økominichef Nucky Thompson i trådene for at holde sig selv på magtens tinde – og han er ikke bleg for at tage hårdhændede metoder i brug.

Spiritusforbuddet er netop trådt i kraft og det baner vejen for en fordelagtig, men også farlig pengemaskine for Thompson. Men hans kriminelle foretagende er langt mere vidtrækkende og strækker sig lagt ind i det politiske landskab – og med nye spillere på banen kompliceres de lyssky forretninger yderligere. Et spil på liv og død, hvor der kun er plads til de stærkeste og mest snu.

Serien har ganske vist Nucky som omdrejningspunkt, men en seriens styrker er, at historien nærmest gnidningsløst håndterer sit store persongalleri og mange handlingstråde – det uden at give køb på nuancer og dybde i dramaet. Her strikkes et medrivende net af relationer og komplikationer, hvor kærlighed og jalousi kan vise sig at være lige så dødelig som en skarpladt pistol i hånden på den forkerte gangster.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere