Indlæg

10 stilfulde filmplakater

Som faste læsere af bloggen nok har bemærket, er jeg vild med filmplakater – og plakater inspireret af film. Nu er jeg faldet over en yderst stilfuld plakat-serie, som hedder Dress the Part. Den består af 10 plakater, der hver især repræsenterer en film med et stykke tøj eller accessory fra filmen. Det er der kommet nogle ret sjove og flotte plakater ud af. Du kan købe din favorit HER.

Plakaterne er for The Shining, Superman, Dum og dummere, The Usual Suspects, Shaun of the Dead, Wall Street, American Psycho, Fear and Loathing In Las Vegas, Anchorman: The Legend of Ron Burgundy og Top Gun. De er alle labre, men tror mine favoritter er The Usual Suspects, Shaun of the Dead og The Shining-plakaterne.

Se flere flotte plakater:
Labre citat-plakater
Stramt komponerede filmplakater
Gremlins, Ghostbusters og Goonies – igen, igen
KLIK VIDERE for alle ’Dress the Part’-plakaterne og i større format –> Læs mere

Manusforfatter fundet til ny Superman film

Som jeg tidligere har skrevet, er Christopher Nolan, der bl.a. stod bag Batman Begins og The Dark Knight hevet ind for at agere mentor på en kommende Superman-film. Nu forlyder det så at David Goyer, der bl.a. har arbejdet med Nolan på de to Batman-film er hyret til at skrive Superman-filmen. Jamen dog. Goyer er bl.a. også manden bag manuskripterne til de tre Blade film. Hvis det da er en god ting?

Et par detaljer/rygter om filmen er også sluppet ud. Bl.a. skulle skurkene Lex Luthor og Brainiac indgå i Goyers manuskript – som altså ikke bliver en oprindelseshistorie. Og hverken Brandon Routh eller Bryan Singer kommer tilsyneladende til at gentage deres roller fra Superman Returns, som henholdsvis Superman og instruktør. Ja, The Man of Steel trænger sgu også til en ny start oven på den. Ja, og så kan man jo passende begynde at spekulere i filmens cast.

Christopher Nolan klar på ny Superman og "Batman 3"

Hvem ringer man til, hvis man på vellykket vis skal reboote en superhelt? Ja, faktisk selveste Superman! Svaret hos Warner er Christopher Nolan – som jo har haft stor succes med at bringe Batman tilbage på det store lærred. Ind til videre ser det dog ikke ud til, at Nolan skal instruere et kommende Superman-reboot, men blot agere mentor på projektet – hvilket sandsynligvis vil bestå i at hjælpe til med at udvikle historien, hvem som skal instruere og medvirke i filmen.

Men Warner skal til at rubbe neglene, for i 2013 udløber deres rettigheder til en række af franchisens karakterer, hvilket vil betyde ekstra forhandlinger og flere penge til rettighederne. Så mon ikke snart en ny Superman-film kommer på skinner? Nolan har dog ikke lagt Batman på hylden, for han har tilsyneladende endelig fået en god idé til en tredje film, som der arbejdes på for tiden. Spændende!