Indlæg

SOLO: A STAR WARS STORY: Han Solo flyver en smule ujævnt

Biografanmeldelse: Hvordan skal det dog ikke gå, når nu den legendariske pilot Han Solo bringes til live i en ny og ung udgave med ‘Solo: A Star Wars Story’? Ville der ryge noget mystik af karakteren? Ja. Er der overhovedet brug for sådan en film? Nok ikke. Alligevel er denne tur til en galakse langt, langt borte endt som en ganske underholdende rumfræser. Om end den er ujævn.

Det er altså ikke Harrison Ford, der endnu engang sætter sig til rette i Tusindårsfalken, men derimod stjerneskuddet Alden Ehrenreich, der tager teten op som den egenrådige, charmerende og vovede Han Solo. Han er alle tre ting på sin færd ud i en mere beskidt del af galaksen og en kriminel underverden, hvor han kommer til at møde sin kommende co-pilot Chewbacca.

Det er altså tiden inden, Han Solo støder til rebellerne og møder Luke Skywalker og prinsesse Leia. Men han møder dog også en anden gammel kending i gambleren Lando Calrissian – en indsmigrende Donald Glover – samt en lang række andre lyssky karakterer. Heriblandt den erfarne hustler Beckett i skikkelse af en pistolsvingende Woody Harrelson. Han er cool.

Sammen drager de ud på et eventyr, der kommer til at byde på skurkagtige slyngler og actionmættede kup med mere. For ja, der er action-fart over feltet, hvor selv kærligheden – naturligvis – også spiller den unge Solo et puds i form af en yndig samt selvstændig Emilia Clarke. Her er med andre ord lidt af det hele: Action, eventyr, drama, humor, venskab og kærlighed.

Men også lidt for meget af det hele. For filmen er desværre for lang for sit eget bedste. De stortopsatte actionscener snubler en smule over hinanden, mens karaktererne mister en smule af fodfæstet undervejs, hvor eventyret aldrig bliver sådan rigtigt for alvor farligt. Til gengæld er det et både kulørt og beskidt samt monsterbefængt og rumskibssydende flot univers at være en del af.

Netop det gennemførte univers er noget af det, der for mig bærer filmen igennem sine mere døde perioder, mens der også er fin dynamik at finde mellem Han Solo og Chewie, videre til Beckett og Lando. Men er der så brug for en film om den unge Solo? Måske ikke. Men det ændrer ikke på, at ‘Solo: A Star Wars Story’ er en underholdende rumfræser, om den er både ujævn og for lang.

– ‘Solo: A Star Wars Story’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Solo: A Star Wars Story’ får premiere den 23. maj.

Et urovækkende mørke finder indpas i Star Wars: The Last Jedi

Blu-ray-anmeldelse: Så skal vi (endelig) til det igen. Endnu en film, hvor stjernekrigen fortsætter med ‘Star Wars: The Last Jedi’. Det ottende kapitel i sagaen, hvis man ikke medregner spin-off-filmen. Og ja, jeg har glædet mig til at gense dette niende kapitel, hvor niveauet holdes i denne nye, mere dystre og energiske tilføjelse til franchisen. Forrygende!

Filmen fortsætter, hvor ‘Star Wars: The Force Awakens’ sluttede i 2015. Den unge Rey, den tidligere stormtrooper Finn samt den vovede pilot Poe fortsætter sammen med rebellerne deres utrættelige kamp mod the bad guys i Den Første Orden, der vil rebellerne til livs. Imens vil den magtsyge Kylo Ren gøre sit for at sætte sig på toppen af hierakiet. Samtidig vender selveste – men den også noget trætte – Luke Skywalker tilbage for at træne Rey i Jediernes Kraften.

star wars the last jedi biograf 01

Der er således lagt op til en fortsat kamp mellem lyset og mørket, hvor mørket finder noget mere indpas end i forgængeren. Det klæder filmen, der dog ikke er uden humor. For eskapaderne er sjove, når de skal være det. Alvorlige, når de skal være det. Rørende, når de skal være det og medrivende, når de skal være det. En balancegang, der lykkedes flot og engagerende.

Instruktør og manuskriptforfatter Rian Johnson har med andre ord godt styr på de mange handlingstråde og den overordnede spændingskurve, der kun spændes mere og mere filmen igennem. Det lykkedes blandt andet også på grund af filmens cast, hvor Rey fortsat udvikler sig i takt med, at hun bliver klogere på egne evner. Hun er spændende at følge.

star wars the last jedi biograf 02

Udover Daisy Ridley som Rey finder man atter Kylo Ren, som portrætteres nuanceret og uforudsigeligt af Adam Driver. John Boyega og Oscar Isaac bakker som Finn og Poe både menneskeligt og fejlbarligt op om rebellerne, mens nytilkommer og rebel in spe Kelly Marie Tran er et fint nyt pust til rollebesætningen med sin iver og et ubestikkeligt moralsk kompas.

Nå ja, og så er der jo lige de gamle legender – Mark Hamill som Luke Skywalker og Carrie Fisher som Leia Organa. Det er både rørende og forrygende at se, hvordan de fortsat bærer deres roller med de mange år, der nu er gået fra deres fødsel i 1977. ‘Star Wars: The Last Jedi’ er med andre ord et overrumplende, actionfyldt og medrivende rumeventyr, der lader mig sulten tilbage. Sådan.

Ekstramateriale:
Blu-ray-udgivelsen indeholder 2 skiver og her en omgang ekstramateriale, hvor man blandt andet får et kommentarspor, mens man også kan dykke ned i en række featurette, der ser nærmere på filmens flotte univers, blandt andet med et kig på nogle af filmens actionfyldte scener, videre til karakteren Snoke og slettede scener. En skønt supplement til en skøn film.

– ‘Star Wars: The Last Jedi’ udkommer den 16. april 2018.
star wars the last jedi blu-ray cover

Spas, fjols og humor med Family Guys Star Wars-trilogi

Star Wars og animeret sjov på Blu-ray: Okay, du kan godt berede dig på at grine med denne udgivelse – og for fans af både ‘Star Wars’ og ‘Family Guy’ må denne Blu-ray-udgivelse jo være noget af en hellig gral. For denne såkaldte ‘The Family Guy Trilogy’ består nemlig af tre episoder, der er en parody på den originale ‘Star Wars’-trilogi: ‘A New Hope’ (1977), ‘The Empire Strikes Back’ (1980) og Return of the Jedi (1983).

I ‘Family Guy’-sammenhængen bliver det til tre episoder, der hedder ‘Family Guy Blue Harvest’, ‘Family Guy Something, Something, Something, Dark Side’ samt ‘Family Guy It’s A Trap!’, hvor sidstnævnte titel har en indbygget ‘Star Wars’-reference som indvierede stjernekrigsfans vil opfange. Det sammen gælder for de tre episoder, hvor der leges, gøres grin med (på en kærlig måde) og parodieres ‘Star Wars’-trilogien på særdeles reference-tung og lystig vis.

Family Guy Star Wars Trilogi blu-ray 01
Den første episode – ‘Blue Harvest’ fra 2007 – blev til for at ære den første ‘Star Wars’-films 30. års jubilæum. På grund af dette afsnits popularitet blev den fulgt af de to øvrige episoder – således at ringen blev sluttet på ordentlig vis. Således finder man Star-Wars-og-Family-Guy-ificerede udgaver af de legendariske karakterer – lige fra Han Solo til Chewbacca og den gyldne robot C-3PO.

Og hvem kan ikke lide ‘Family Guy’ og ‘Star Wars’? Nej vel, det kan de fleste forhåbentligt – hæ! Derfor vil denne Blu-ray-udgivelse og trilogi da også passe ind i de fleste animation- og film-fans samling. Jeg er i hvert fald fan af både ‘Family Guy’ og ‘Star Wars’ hvorfor denne udgivelse er et must-have. May the Force – og ‘Family Guy’ be with you.

– Family Guy Star Wars Trilogy udkommer på Blu-ray den 16. november 2017.


 family guy trilogy blu-ray cover

Et urovækkende mørke finder indpas i Star Wars: The Last Jedi

Biografanmeldelse: Så skal vi (endelig) til det igen. Endnu en film, hvor stjernekrigen fortsætter med ‘Star Wars: The Last Jedi’. Det ottende kapitel i sagaen, hvis man ikke medregner spin-off-filmen. Og ja, jeg glæder mig allerede nu til det niende kapitel, hvis niveauet holdes som i denne nye, mere dystre og energiske tilføjelse til franchisen. Forrygende!

Filmen fortsætter, hvor ‘Star Wars: The Force Awakens’ sluttede i 2015. Den unge Rey, den tidligere stormtrooper Finn samt den vovede pilot Poe fortsætter sammen med rebellerne deres utrættelige kamp mod the bad guys i Den Første Orden, der vil rebellerne til livs. Imens vil den magtsyge Kylo Ren gøre sit for at sætte sig på toppen af hierakiet. Samtidig vender selveste – men den også noget trætte – Luke Skywalker tilbage for at træne Rey i Jediernes Kraften.

star wars the last jedi biograf 01

Der er således lagt op til en fortsat kamp mellem lyset og mørket, hvor mørket finder noget mere indpas end i forgængeren. Det klæder filmen, der dog ikke er uden humor. For eskapaderne er sjove, når de skal være det. Alvorlige, når de skal være det. Rørende, når de skal være det og medrivende, når de skal være det. En balancegang, der lykkedes flot og engagerende.

Instruktør og manuskriptforfatter Rian Johnson har med andre ord godt styr på de mange handlingstråde, filmens tone og den overordnede spændingskurve, der kun spændes mere og mere filmen igennem. Det lykkedes blandt andet også på grund af filmens cast, hvor Rey fortsat udvikler sig i takt med, at hun bliver klogere på egne evner. Hun er spændende at følge.

star wars the last jedi biograf 02

Udover Daisy Ridley som Rey finder man atter Kylo Ren, som portrætteres nuanceret og uforudsigeligt af Adam Driver. John Boyega og Oscar Isaac bakker som Finn og Poe både menneskeligt og fejlbarligt op om rebellerne, mens nytilkommer og rebel in spe Kelly Marie Tran er et fint nyt pust til rollebesætningen med sin iver og et ubestikkeligt moralsk kompas.

Nå ja, og så er der jo lige de gamle legender – Mark Hamill som Luke Skywalker og Carrie Fisher som Leia Organa. Det er både rørende og forrygende at se, hvordan de fortsat bærer deres roller med de mange år, der nu er gået fra deres fødsel i 1977. ‘Star Wars: The Last Jedi’ er med andre ord et overrumplende, actionfyldt og medrivende rumeventyr, der lader mig sulten tilbage. Sådan.

– ‘Star Wars: The Last Jedi’ får 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars
– ‘Star Wars: The Last Jedi’ har premiere den 13. december 2017.

star wars the last jedi poster

Rogue One – A Star Wars Story: Velkommen til en rå, beskidt og gritty stjernekrig

Blu-ray-anmeldelse: Jeg er ikke som sådan en die hard Star Wars-fan, meeen… jeg elsker universet og filmene (primært de tre originale, that is). Ja, jeg kunne også virkeligt godt lide The Force Awakens – og jeg så bestemt frem til et gensyn med Rogue One, der nu lander på en 2-disc-Blu-ray-udgivelse.

For jeg så bestemt frem til Rogue One: A Star Wars Story. Blandt andet fordi, det er en prequel og stand alone-film, der således introducerer en række nye karakterer, man ikke kender fra den ellers elskede kanon af film. For hvor ville universet nu tages hen?

rogue-one-a-star-wars-story-02© 2016 Lucasfilm Ltd. All Rights Reserved.

Lad mig da bare med det samme afsløre, at jeg er begejstret for denne nye omgang stjernekrig. En langt mere beskidt, rå og gritty udgave af universet end hidtil set på film. Og det fungerer med både tung regn og dystre settings.

Nå ja, der er godt nok også lige den der palmefyldte sandstrand, der lægger krop til en medrivende krigsscene med både store eksplosioner og store Imperial Walkers. Det fungerer så absolut også i al sin krigshektiske iscenesættelse.

Men hvad handler filmen – der essentielt er en krigsfilm – så egentlig om? Jo , det er kort fortalt historien om en gruppe rebeller, der står sammen på en yderst farefuld mission om at få fat på planerne til Dødsstjernen. For herved at finde frem til, hvorledes masseødelæggelsesvåbenet kan destrueres.

rogue-one-a-star-wars-story-03© 2016 Lucasfilm Ltd. All Rights Reserved.

I front finder man Felicity Jones og Diego Luna som henholdsvis den stålsatte Jyn Erso og den handlekraftige Cassian Andor. En spændende duo med en god dynamik. De bakkes op af Alan Tudyk som den rationelle robot K-2SO, der ligeledes står for fint underspillede comic relief-momenter.

På antagonistsiden finder men blandt andre en herligt ond og slesk Ben Mendelsohn, mens Mads Mikkelsen gør god figur som den tvetydige Galen Erso. Og så er selveste Darth Vader også tilbage i en mindre, men dog ærefrygtindgydende og afgørende rolle.

Endvidere er der en række bikarakterer, der desværre ikke alle rammer lige rent ind, men som i det mindste tilsammen udgør fin broget flok, hvor man føler, at der er levet liv bag deres brugte ydre og slidte tøj.

rogue-one-a-star-wars-story-04© 2016 Lucasfilm Ltd. All Rights Reserved.

Det er altså lykkedes den relativt uprøvede instruktør Gareth Edwards – der har low budget monsterfilmen Monsters samt big budget monsterfilmen Godzilla under bæltet – at bringe Star Wars-universet medrivende til live i en mere rå og brutal version.

Det klæder bestemt stjernekrigen, der er intens, mens ’on a mission’-plottet fint skubber sig engagerende frem gennem galaksen. Fra planet til planet. Fra rebellernes undertippede hold til det onde imperiums magtfulde tinder.

Så selvom historien af og til vakler lidt og ikke alle karakterer er lige velafstemt leveret, så er universet med blandt andet sine flotte, eventyrlige og detaljerede locations i en fjern galakse langt væk hele vejen medrivende at være en del af.

Billede, lyd og ekstramateriale:
Filmen gør sig desuden forrygende på Blu-ray. Billedet står veldefineret, klart og med god kontrast, mens det dynamiske lydspor er medrivende og med velbalancerede niveauer. Hertil kommer en virkelig fin omgang ekstramateriale på denne 2-disc-udgivelse, hvor man blandt andet kan dykke ned universets forskellige historier – fra druider videre til rebellen Jyn og flere af filmens karakterer samt emperiet. Man får også indblik i filmens look samt filmens forbindelser ud i Star Wars-universet. Rent guf og en virkelig solid og forførende udgivelse.

Rogue One – A Star Wars Story får 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars

Rogue One – A Star Wars Story udkommer den 10. april 2017.

rogue one blu-ray cover

[tabgroup][tab title=”Rogue One – A Star Wars Story | Blu-ray”]
Titel: Rogue One – A Star Wars Story, 2016
Release: den 10. april 2017
Instruktion: Gareth Edwards
Medvirkende: Felicity Jones, Diego Luna, Ben Mendelsohn, Donnie Yen, Alan Tudyk, Riz Ahmed, Jiang Wen, Forest Whitaker, Mads Mikkelsen m.fl.
Spilletid: 135 min.
Udgiver: Walt Disney Studios Motion Pictures[/tab][/tabgroup]

Rogue One – A Star Wars Story: Velkommen til en rå, beskidt og gritty stjernekrig

Biografanmeldelse: Jeg er ikke som sådan en die hard Star Wars-fan, meeen… jeg elsker universet og filmene (primært de tre originale, that is). Ja, jeg kunne også virkeligt godt lide The Force Awakens.

Jeg så derfor bestemt også frem til Rogue One: A Star Wars Story. Blandt andet fordi, det er en prequel og stand alone-film, der således introducerer en række nye karakterer, man ikke kender fra den ellers elskede kanon af film. For hvor ville universet nu tages hen?

rogue-one-a-star-wars-story-02© 2016 Lucasfilm Ltd. All Rights Reserved.

Lad mig da bare med det samme afsløre, at jeg er begejstret for denne nye omgang stjernekrig. En langt mere beskidt, rå og gritty udgave af universet end hidtil set på film. Og det fungerer med både tung regn og dystre settings.

Nå ja, der er godt nok også lige den der palmefyldte sandstrand, der lægger krop til en medrivende krigsscene med både store eksplosioner og store Imperial Walkers. Det fungerer så absolut også i al sin krigshektiske iscenesættelse.

Men hvad handler filmen – der essentielt er en krigsfilm – så egentlig om? Jo , det er kort fortalt historien om en gruppe rebeller, der står sammen på en yderst farefuld mission om at få fat på planerne til Dødsstjernen. For herved at finde frem til, hvorledes masseødelæggelsesvåbenet kan destrueres.

rogue-one-a-star-wars-story-03© 2016 Lucasfilm Ltd. All Rights Reserved.

I front finder man Felicity Jones og Diego Luna som henholdsvis den stålsatte Jyn Erso og den handlekraftige Cassian Andor. En spændende duo med en god dynamik. De bakkes op af Alan Tudyk som den rationelle robot K-2SO, der ligeledes står for fint underspillede comic relief-momenter.

På antagonistsiden finder men blandt andre en herligt ond og slesk Ben Mendelsohn, mens Mads Mikkelsen gør god figur som den tvetydige Galen Erso. Og så er selveste Darth Vader også tilbage i en mindre, men dog ærefrygtindgydende og afgørende rolle.

Endvidere er der en række bikarakterer, der desværre ikke alle rammer lige rent ind, men som i det mindste tilsammen udgør fin broget flok, hvor man føler, at der er levet liv bag deres brugte ydre og slidte tøj.

rogue-one-a-star-wars-story-04© 2016 Lucasfilm Ltd. All Rights Reserved.

Det er altså lykkedes den relativt uprøvede instruktør Gareth Edwards – der har low budget monsterfilmen Monsters samt big budget monsterfilmen Godzilla under bæltet – at bringe Star Wars-universet medrivende til live i en mere rå og brutal version.

Det klæder bestemt stjernekrigen, der er intens, mens ’on a mission’-plottet fint skubber sig engagerende frem gennem galaksen. Fra planet til planet. Fra rebellernes undertippede hold til det onde imperiums magtfulde tinder.

Så selvom historien af og til vakler lidt og ikke alle karakterer er lige velafstemt leveret, så er universet med blandt andet sine flotte, eventyrlige og detaljerede locations i en fjern galakse langt væk hele vejen medrivende at være en del af

Rogue One – A Star Wars Story får 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars

Rogue One – A Star Wars Story har premiere den 14. december 2016.
rogue-one-a-star-wars-story-poster[tabgroup][tab title=”Rogue One – A Star Wars Story | Biografanmeldelse”]
Titel: Rogue One – A Star Wars Story, 2016
Release: den 14. december 2016
Instruktion: Gareth Edwards
Medvirkende: Felicity Jones, Diego Luna, Ben Mendelsohn, Donnie Yen, Alan Tudyk, Riz Ahmed, Jiang Wen, Forest Whitaker, Mads Mikkelsen m.fl.
Spilletid: 135 min.
Udgiver: Walt Disney Studios Motion Pictures[/tab][/tabgroup]

STAR WARS: THE FORCE AWAKENS: Et forrygende genfødt rumeventyr

Biografanmeldelse: Jeg er ikke som sådan mega Star Wars-fan. Men med Star Wars: The Force Awakens er det gået op for mig, at jeg nok er noget større fan, end jeg lige troede. Det er i hvert fald kommet lidt bag på mig, hvor meget jeg har egentlig har set frem til at rejse til a galaxy far, far away. Og bare rolig, for instruktør J.J. Abrams leverer med dette syvende kapitel i serien et forrygende genfødt rumeventyr, der får sat franchisen på rette kurs efter de seneste tre film.

Vi dumper her ned i fortællingen 30 år efter, den originale trilogi sluttede med Return of the Jedi i 1983. Således møder vi gamle kendige som Han Solo, Chewie og Leia – naturligvis henholdsvis Harrison Ford, Peter Mayhew og Carrie Fisher som i de oprindelige film, der startede det hele i 1977. Men selvom The Force Awakens lever videre på og af de gamle film, føles den frisk. Både nostalgisk og en ny start, hvilket rækken af nye karakterer understreger.

Star-Wars---The-Force-Awakens-biograf-03©Lucasfilm 2015

Godt nok leverer blandt andet Harrison Ford nærvær i sin ikoniske rolle som charmerende rumpilot og Carrie Fisher giver sin Leia rolig tyngde, mens også gensyn med C-3PO samt susende ture i Millennium Falcon leveres veloplagt og er ikke – som måske frygtet – malplacerede eller forcerede. De gamle film og det velkendte univers får ganske enkelt naturligt nyt liv, hvor det gamle hold fint flettes sammen med det nye – og deres nu fælles historie.

For selvom her er mange referencer til de gamle film – både visuelt, i karakterer, temaer og plot – så peger filmen mere frem end tilbage. En film, der ærer originalerne, men også vil løsrive sig – skabe nye helte, fjender og legendariske scener. Og gør det. Ikke mindst takket være nye ansigter, blandt andet Daisy Ridley som gæv heltinde, en både cool og småklodset John Boyega, mens Oscar Isaac har intens nerve som kampklar pilot – nå ja, og den livlige droide BB-8.

Star-Wars---The-Force-Awakens-biograf-02©Lucasfilm 2015

Vi har naturligvis at gøre med kampen mellem de gode og de onde – rebellerne mod imperiet. Den mørke og lyse side af The Force, om man vil. Her leder en maskeret Adam Driver an på den mørke side som den mystiske Kylo Ren. En skurk, der balancerer mellem ynkelig og såret, farlig og uforudsigelig. Ja, selvom historien er ret så sort/hvid, er der fine nuancer i karaktererne – som med Kylo Ren. Og så er der desuden en engagerende dynamik i castet.

Plottet er dog én ting. For mig handler det i høj grad også om at træde ind i en anden verden – at møde fæle monstre og flyve i en X-Wing. Her ankom jeg til et univers, hvor den måske nok uoriginale historie heldigvis leveres så pokkers veloplagt og med så meget (kliché-advarsel) hjerte, humor og kærlighed til eventyret, at jeg fløj begejstret og fuld af følelser hele vejen igennem. Jeg ser nu kun endnu mere frem til næste film i sagaen, som George Lucas startede for nu 38 år siden.

– Besøg også Filmskribenten på Facebook lige HER.

Star Wars: The Force Awakens får 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars

[tabgroup][tab title=”Star Wars: The Force Awakens | Biografanmeldelse”]
star-wars-the-force-awakens-poster
Originaltitel: Star Wars: The Force Awakens, USA, 2015
Premiere: den 16. december 2015
Instruktion: J.J. Abrams
Medvirkende: Daisy Ridley, John Boyega, Oscar Isaac, Adam Driver, Harrison, Carrie Fisher, Peter Mayhew m.fl.
Spilletid: 135 min.
Distributør: Disney[/tab][/tabgroup]

Star Wars-sagaen udsendes på Blu-ray i ny indpakning

Blu-ray-anbefaling: Star Wars har egentlig aldrig været væk, siden den første film ramte biograferne i 1977. Ikke desto mindre har Star Wars-hypen alligevel fået ekstra vind i sejlene, da der lander en helt ny film i rumsagaen til december, Star Wars: The Force Awakens. Og den bringer selveste Harrison Ford, Mark Hamill og Carrie Fisher tilbage i deres legendariske roller som Han Solo, Luke Skywalker og Prinsesse Leia.

Som opvarmning udgives de seks første Star Wars-film nu på Blu-ray i ny indpakning som såkaldte samleobjekter i Steelbook-format, hvor hver film har fået sin egen udgivelse. Det sker i et begrænset oplag den 9. november. Der er ligeledes lavet nyt cover til Star Wars: The Complete Saga, der udkommer den 12. oktober.

Herunder følger info på de nye udgivelser fra pressemeddelelsen:

Episode 1 – The Phantom Menace
Obi-Wan Kenobi og hans mester støder på Anakin Skywalker, der er taget ud for at blive Jedi-ridder. Tilbage på deres egen planet står de over for en stor invasion, som de snart opdager, er del af de mørke kræfters plan.
Star-Wars-phantom-menace-Blu-ray
Ekstramateriale
– Audio kommentar med George Lucas og filmhold
– Audio kommentar fra arkivet med filmhold

Længde: 2h 16m
Produktionsår: 1999
Skærm format / Aspect Ratio: 16:9 / 2.35:1
Audio: Engelsk DTS-HD-MA 6.1 discrete, engelsk AD DD 5.1
Undertekster: Dansk, finsk, norsk samt svensk

Episode 2 – Attack of the Clones
Padmé Amidala bliver udsat for et mordforsøg. Anakin får til opgave at beskytte hende, men han forelsker sig i hende og opdager sin egen mørke side. De bliver begge draget ind i en konflikt og begyndelsen af Klonkrigene.
Star-Wars-attack-of-the-cloves-blu-rayEkstramateriale
– Audio kommentar med George Lucas og filmhold
– Audio kommentar fra arkivet med filmhold

Længde: 2h 22m
Produktionsår: 2002
Skærm format / Aspect Ratio: 16:9 / 2.35:1
Audio: Engelsk DTS-HD-MA 6.1 discrete, engelsk AD DD 5.1
Undertekster: Dansk, finsk, norsk samt svensk

Episode 3 – Revenge of the Sith
Republikken smuldrer, og fra dens aske rejser Det Galaktiske Imperium sig. Anakin Skywalker bliver kejserens lærling Darth Vader. Det eneste håb for galaksen er Anakins egne børn, der deler en heroisk skæbne.
Star-Wars-revenge-of-the-sith-Blu-rayEkstramateriale
– Audio-kommentar med George Lucas og filmhold
– Audio-kommentar fra arkivet med filmhold

Længde: 2h 20m
Produktionsår: 2005
Skærmformat / Aspect Ratio: 16:9 / 2.35:1
Audio: Engelsk DTS-HD-MA 6.1 discrete, engelsk AD DD 5.1
Undertekster: Dansk, finsk, norsk samt svensk

Episode 4 – A New Hope
Den unge landmand Luke Skywalker møder Obi-Wan Kenobi, der starter Lukes Jedi-træning. Luke, Obi-Wan, Han Solo og Chewbacca slår sig sammen for at redde Prinsesse Leia fra Imperiets rumskib med Darth Vader ved roret.
Star-Wars-a-new-hope-Blu-rayEkstramateriale
– Audio-kommentar med George Lucas og filmhold
– Audio-kommentar fra arkivet med filmhold

Længde: 2h 05m
Produktionsår: 1977
Skærmformat / Aspect Ratio: 16:9 / 2.35:1
Audio: Engelsk DTS-HD-MA 6.1 discrete, engelsk AD DD 5.1
Undertekster: Dansk, finsk, norsk samt svensk

Episode 5 – The Empire Strikes Back
Imperiets styrker sætter efter Rebelalliancen, og Luke Skywalker træner med Jedi-mester Yoda. Darth Vader kidnapper Han Solo og Prinsesse Leia. Luke skal kæmpe mod Darth Vader og opdager noget, der kan ændre hans skæbne.
Star-Wars-empire-strikes-back-Blu-rayEkstramateriale
– Audio-kommentar med George Lucas og filmhold
– Audio-kommentar fra arkivet med filmhold

Længde: 2h 07m
Produktionsår: 1980
Skærmformat / Aspect Ratio: 16:9 / 2.35:1
Audio: Engelsk DTS-HD-MA 6.1 discrete, engelsk AD DD 5.1
Undertekster: Dansk, finsk, norsk samt svensk

Episode 6 – Return of the Jedi
Mens Imperiet forbereder sig på at knuse Rebelalliancen, redder Luke Skywalker Han Solo fra Jabba the Hutt. Luke konfronterer sin far i en sidste duel, og til slut står Darth Vader over for et betydningsfuldt valg.
Star-Wars-return-of-the-jedi-Blu-rayEkstramateriale
– Audio-kommentar med George Lucas og filmhold
– Audio-kommentar fra arkivet med filmhold

Længde: 2h 15m
Produktionsår: 1983
Skærmformat / Aspect Ratio: 16:9 / 2.35:1
Audio: Engelsk DTS-HD-MA 6.1 discrete, engelsk AD DD 5.1
Undertekster: Dansk, finsk, norsk samt svensk

Star Wars – The Complete Saga (1-6)
Nyd de uforglemmelige øjeblikke, og hop ombord i det spektakulære eventyr med STAR WARS: Den komplette saga i helt ny Blu-ray-kvalitet. Denne fantastiske samling forener alle seks episoder for første gang i imponerende high definition med den reneste digitale lyd i galaksen. Med over 40 timers gribende ekstramateriale, inklusiv helt nyt materiale skabt specielt til denne udgivelse, kan du dykke dybere ned i STAR WARS universet og opleve mere end nogensinde før. Føl Kraften med STAR WARS: Den komplette saga på Blu-ray!
Star-Wars-complete-saga-Blu-ray
Ekstramateriale
– Audio-kommentar med George Lucas og filmhold
– Audio-kommentar fra arkivet med filmhold
– 45 slettede- / forlængede scener
– Interview med filmhold
– Props, maquette og kostume-indsigt
– Koncept-kunst
– Dokumentar samt featurettes
– PLUS mere end 90 minutter af Star Wars-spoofs!

Længde:
– The Phantom Menace: 2h 16m
– Attack of the Clones: 2h 22m
– Revenge of the Sith: 2h 20m
– A New Hope: 2h 5m
– The Empire Strikes Back: 2h 7m
– Return of the Jedi: 2h 15m

Produktionsår
– The Phantom Menace: 1999
– Attack of the Clones: 2002
– Revenge of the Sith: 2005
– A New Hope: 1977
– The Empire Strikes Back: 1980
Return of the Jedi: 1983

Skærmformat / Aspect Ratio: 16:9 / 2.35:1
Audio: Engelsk DTS-HD-MA 6.1 discrete, engelsk AD DD 5.1
Undertekster: Dansk, finsk, norsk samt svensk

Star Wars – The Original Trilogi (4-6)
Gribende action, storslåede kampe og den endelige triumf over det onde gør STAR WARS™ til det største sci-fi-eventyr nogensinde – fremragende underholdning for hele familien. Seriens originale trilogi – A New Hope, The Empire Strikes Back og Return of the Jedi – fortsætter sagaen om Luke Skywalker, Prinsesse Leia og Han Solos kamp for Imperiets fald og galaksens frihed!
Star-Wars-episode-4-6-Blu-ray-02
Ekstramateriale
– Audio-kommentar med George Lucas og filmhold
– Aldrig før oplevet audiokommentar fra arkivet med filmhold til hver film

Længde: 6h 28m
Produktionsår: 1977-2013
Skærmformat / Aspect Ratio: 16:9 / 2.35:1
Audio: Engelsk 5.1 DTS HD Master Audio
Undertekster: Dansk, finsk, norsk samt svensk

Star Wars – The Prequel-Trilogi (1-3)
Spænding, opdagelser og den endelige triumf over det onde gør STAR WARS™ til det største sci-fi-eventyr nogensinde – fantastisk underholdning for hele familien. Prequel-trilogien – The Phantom Menance, Attack of the Clones og Revenge of the Sith – fortæller historien om unge Anakin Skywalkers skift over til den mørke side fra barneslave til Jedi-lærling – for til sidst at blive den frygtindgydende Darth Vader.

Star-Wars-episode-1-3-Blu-ray

Ekstramateriale
– Audio-kommentar med George Lucas og filmhold
– Aldrig før oplevet audiokommentar fra arkivet med filmhold til hver film

Længde: Ca. 7h
Produktionsår: 1977-2013
Skærmformat / Aspect Ratio: 16:9 / 2.35:1
Audio: Engelsk 6.1 discrete DTS HD MA
Undertekster: Dansk, finsk, norsk samt svensk

 

Ja, ’Face Folding’ er ret sjovt

De fleste har sikkert prøvet at folde billedet af en persons ansigt på midten, hvilket resulterer i et lettere bizart udseende. Nu har en gut ved navn Izac Less taget idéen et skridt videre og foldet ansigter i en række film – ja, det er sjovt.

Således har han foldet ansigter i Scott Pilgrim vs The World, Star Wars og Harry Potter and the Deathly Hallows i denne video nummer to, som du finder her i toppen. Ja, det er ret dumt, men også sjovt. Du kan se del 1 her, hvor der foldes ansigter i Ferris Bueller’s Day Off, The Fellowship of the Ring og Back to the Future.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

facefolding mix

Hvis film var som Donkey Kong

Jeg får helt lyst til en tur i arkaden, når jeg ser den her Donkey Kong-inspirerede plakat-serie. Her finder man således spil-versioner af blandt andet The Dark Knight Rises, Empire Strikes Back og Return of the Jedi samt Game of Thrones, Aliens og Prometheus.

Ja, hvis bare disse spil fandtes i virkeligheden ville jeg helt sikkert sidde med joysticket klar. Nu må man nøjes med de fine plakater og det er sgu også helt cool.

Flere videospils-udgaver af film:
’Twilight’ som 8-Bit-videospil
’Drive’ som charmerende arkadespil
‘There Will Be Blood’ som arkadespil

donkeykong20399121 donkeykong203991212 donkeykong203991213 donkeykong203991214 donkeykong203991215 donkeykong203991216 donkeykong203991219 donkeykong2039912111