Indlæg

VHS-portrætter og filmrulle-hoveder

Kunstneren Erika Iris Simmons har ved at bruge bl.a. VHS-bånd og filmruller skabt nogle ret fine portrætter af kendte filmpersonligheder og -karakterer. En ret sjov idé, som hun også har brugt til at skabe en række billeder af musikere – her selvfølgelig ved at bruge kassettebånd. Tænkte jeg lige ville dele dem med bloggens læsere.

Tjek hendes site HER eller mere af hendes arbejde på hendes flickr-profil HER.

– Nedenfor ses portrætter af The Dude fra The Big Lebowski, Alfred Hitchcock, Audrey Hepburn og Travis Bickle fra Taxi Driver (klik på billedet for større format).

Farverige filmiske mashups

Kunstneren James Hance har lavet en række mere eller mindre vellykkede maleri-mashups. Her mikses bl.a. forskellige filmuniverser og karakterer sammen. Han synes dog at have en forkærlighed for Star Wars.

Ikke alle idéer eller malerier er lige gode, men der er et par ganske fine imellem og hans billeder er bestemt værd lige at kigge igennem. Nedenfor ses et lille udpluk af nogle af de bedste. Se selv flere på hans facebook-profil eller hos Artbreak.

Star Trek er flyvende som en pølse

Hvad byder man besætningen ombord på det legendarisk rumskib Enterprise? Svaret har du muligvis her. For hos tyske Spackonauten har de bygget rumskibet ud af pølse. Dog ikke i fuld størrelse, gudskelov. Dumt, men nu og meget sjovt. Nedenfor ses også fremgangsmåden, så nu er det bare ned til din lokale slagter og snart kan du også være flyvende som en pølse.

– Læs også Der er gået bacon i Star Wars.

Der er gået bacon i Star Wars

Det her er sgu for fjollet. Ja, sitets navn siger det jo nærmest selv, for hos This Is Freaking Ridiculous har de bygget en All Terrain Armored Transport (AT-AT). En af de store maskiner fra Star Wars-universet. Der er blot den lille detalje, at de har klaret det hele i bacon! Lækkert, ulækkert eller bare dumt?

Men den kære AT-AT har også inspireret folk i en række andre sammenhænge. Der er bl.a. lavet en barnevogn, et kostume, en seng og meget mere med inspiration i maskinen. Ret muntert.

Stilsikre filmplakater i stakkevis

Hvis ikke I allerede har stiftet bekendtskab med den grafiske designer Tyler Stouts filmplakater, så tøv ikke med at smutte forbi hans site. Her finder man udover en lang række flotte plakater, heriblandt nogle af de labre alternative filmplakater – som kan ses herunder – også illustrationer og meget mere.

Selvom Tyler Stouts alternative filmplakater er bygget mere eller mindre ens op, så kan jeg sgu ret godt lide dem. Der er mange fine detaljer og hans brug af farver spiller ret godt sammen med den stilrene streg.

Lost, Total Recall og The Thing
“Lost”, “Total Recall” og “The Thing”.
"Big Trouble in Little China", "Inglourius Basterds" og "Blade Runner".
“The Big Lebowski”, “Inglourious Basterds” og “Blade Runner”.

– Se mere på Tyler Stouts eget site HER.

"Tibetaniserede" amerikanske superhelte

Okay, dette er ikke nødvendigvis helt filmrelateret, men altså ret cool alligevel. Den tibetanske kunster Gade har nemlig puttet et par af de helt store superhelte ind i en traditionel tibetansk kontekst.

Her er tale om bl.a. Hulk, Batman og Spider-Man, som han meget overbevisende har ”tibetaniseret”. Det er der kommet en række virkelig fine værker med mange sjove detaljer ud af. Billederne er lavet, som en kommentar på det kulturchok, folk kan få, når de kommer til Tibet – specielt byen Lhasa, hvor Gade kommer fra – og ser hvor meget popkultur, Hollywood-film og Amerika fylder i gadebilledet. Hvilket ikke stemmer overens med en mulig forudindtagethed om Tibet, som fremmed, eksotisk og mystisk.

Og selvom heltene jo oprindeligt er fra tegneseriens verden, har de alle for længst gjort deres entré på det store lærred og derfor får de også lov at komme med her på bloggen – ja, og så er det som sagt også bare nogle ret vilde værker.

– Læs også Star Wars propaganderer den.

100 Pixar karakterer på stribe

Det her er altså meget cool. Den grafiske designer Juan Pablo Bravo har, som en øvelse lavet en plakat med 100 Pixar karakterer, hvor man kan se deres størrelser i forhold til hinanden. Plakaten er dog ikke 100 procent korrekt, men giver et meget fint billede af persongalleriets størrelsesforhold til hinanden.

Man finder karakterer fra samtlige af Pixars produktioner. Lige fra den første kortfilm fra 1984 og videre til samtlige spillefilm. Faktisk finder man også karakterer fra Toy Story 3, som endnu ikke har haft premiere.

– Se plakaten i fuld størrelse HER.

Horrible burger reklamer

Det er sgu en smule skamløst at hive store horror-ikoner som Jason og Freddy ind i manegen for at sælge en omgang burgere. Ikke desto mindre er det hvad Burger King har gjort i en kampagne, som skal fortælle, at de har sent åbent.

Ja ja, burgere eller ej, så holder horror-ikonerne og disse fire plakater er sgu meget sjove (sådan på en tøhø-agtig måde), men ikke  videre skræmmende. Kan bedst lide den med Jason og den døde cheerleader – Grum og bizar. Herligt – men springer sgu burgeren over.

– Klik på billedet for større format.

Labre alternative titelsekvenser til "Lost" og "Tron"

Jeg har før nævnt Saul Bass her på bloggen. Han har instrueret et par film, men er primært kendt for sit virke som grafisk designer, det med plakater og ikke mindst titelsekvenser til film. Det bl.a. til Alfred Hitchcocks mesterlige Vertigo (1958), Menneskejagt (1959) og Psycho (1960).

Men listen er lang og tæller bl.a. også labre sager som The Man with the Golden Arm (1955), Anatomy of a Murder (1959), Spartacus (1960), Ocean’s Eleven (1960), West Side Story (1961) og Goodfellas (1990).

Nå, men altså – brugeren Hexagonall på sitet vimeo er også vild med Saul Bass. Derfor har han kreeret (for et stykke tid siden) et par alternative titelsekvenset til tv-serien Lost og science fiction-filmen Tron, i stil med Saul Bass. Selvom de ikke når mesteren til sokkeholderne, er de nu ganske fine. Tjek dem ud herunder.

[vimeo]http://vimeo.com/6660925[/vimeo]
[vimeo]http://vimeo.com/6721679[/vimeo]

Saul Bass’ minimalistiske, musikalske og stilfulde arbejde ekkoer stadig i både plakater og titelsekvenser i dag. Et nyligt og dansk eksempel på dette, er som tidligere nævnt plakaten til Christoffer Boes Alting bliver godt igen, som må siges at sende mere end blot en kærlig tanke til Saul Bass’ arbejde på Vertigo.

Se titelsekvenser af Saul Bass:
The Man With the Golden ArmMenneskejagtPsychoVertigo

Læs også:
Saul Bass på wikipediaStar Wars vs. Saul BassRedesign af Hitchcock

Avatar gør alle blå i hovedet

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er videre begejstret for James Camerons luftige og halvkedelige 3D-eventyr Avatar. Men det er nu ganske muntert at bladre igennem brugeren Avatizers sider på Flickr. Her finder man nemlig en ordentlig stak personligheder, filmkarakterer og andet kulturelt gods udsat for en Avatar-overhaling. Tjek et par billeder ud her – og find så resten HER.

Kan du gætte hvem de er? … burde ikke være så svært.

– Læs også min anmeldelse af Avatar HER.