Indlæg

Three Billboards Outside Ebbing, Missouri – et sorthumoristisk drama på 4K Ultra HD

/i /af

4K Ultra HD: Det handler om sorg og tilgivelse, hvor seksuelle overgreb, racisme samt homofobi drysses i den dramatiske gryde. Men selvom der er tunge emner på bordet i Martin McDonaghs Golden Globe-vinder – med den mundrette titel – ‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’, så er løjerne bestemt ikke uden sort humor. Slet ikke. Nu er filmen udkommet på det forrygende format 4K Ultra HD.

Udgangspunktet for den nærmest helt western-agtige fortælling er dog tragisk. For kvinden Mildreds datters mord står nemlig uopklaret. Så Mildred tager sagen i egen hånd ved at råbe politiet op i den lille søvnige by på noget utraditionel, men effektiv vis. Nemlig med hjælp af tre store skilte, hvor hendes sag på bombastisk vis males op med store sorte bogstaver.

Three Billboards 02

Det sætter gang i både ordensmagten – men også den lille by. Som en hårdhudet og ustoppelig enmandshær går Mildred således til sagen uden at fortrække en mine. Men hendes handling er naturligvis ikke uden konsekvenser – og det er disse både overraskende og udfordrende konsekvenser, der bliver filmens spændende omdrejningspunkt.

Frances McDormand leder forknyt og karismatisk an som Mildred, der ikke viger en tomme fra sin sag. Hele vejen med sorgen malet op i sit ansigt – ganske enkelt engagerende spillet. Det gælder i det hele taget den både vittigt og mundret velskrevne film. Vi møder her blandt andet også Woody Harrelson i front for politiet. Han har selv sit at slås med, hvilket på fin vis er med til at give dramaet tyngde og er en på mindelse om, at ingen går problemfrit gennem livet.

Three Billboards 01

Det sorthumoristiske drama er altså båret af andet end sin engagerende historie, men i den grad også af sine karakterer, hvilket den småracistiske og homofobiske betjent Dixon er med til at understrege. Han spilles af Sam Rockwell, der forpint, pinligt og ofte uden situationsfornemmelse giver den småkarikerede betjent troværdighed og nuanceret tyngde.

‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ er altså på flere måde en engagerende filmoplevelse – også selvom dens flow sine steder bliver en kende kantet og pointerne sine steder lidt overgjorte. Det tager dog ikke nok fra filmen til, at den ikke lander med begge ben i mål. Velspillet, spændende og dejlig sorthumoristisk. En anbefaling her fra.

4K Ultra HD-udgivelsen indeholder desuden også filmen på Blu-ray, mens man desuden kan gå på opdagelse i en portion ekstramateriale, der blandt andet byder på slettede scener samt en the making of og en kortfilm af instruktøren med mere.

– ‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD 28. juni 2018.

Three Billboards Outside Ebbing, Missouri lever et sorgramt og sorthumoristisk drama

/i , /af

Biografanmeldelse: Det handler om sorg og tilgivelse, hvor seksuelle overgreb, racisme samt homofobi drysses i den dramatiske gryde. Men selvom der er tunge emner på bordet i Martin McDonaghs Golden Globe-vinder – med den mundrette titel – ‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’, så er løjerne bestemt ikke uden sort humor. Slet ikke.

Udgangspunktet for den nærmest helt western-agtige fortælling er dog tragisk. For kvinden Mildreds datters mord står nemlig uopklaret. Så Mildred tager sagen i egen hånd ved at råbe politiet op i den lille søvnige by på noget utraditionel, men effektiv vis. Nemlig med hjælp af tre store skilte, hvor hendes sag på bombastisk vis males op med store sorte bogstaver.

Three Billboards 02

Det sætter gang i både ordensmagten – men også den lille by. Som en hårdhudet og ustoppelig enmandshær går Mildred således til sagen uden at fortrække en mine. Men hendes handling er naturligvis ikke uden konsekvenser – og det er disse både overraskende og udfordrende konsekvenser, der bliver filmens spændende omdrejningspunkt.

Frances McDormand leder forknyt og karismatisk an som Mildred, der ikke viger en tomme fra sin sag. Hele vejen med sorgen malet op i sit ansigt – ganske enkelt engagerende spillet. Det gælder i det hele taget den både vittigt og mundret velskrevne film. Vi møder her blandt andet også Woody Harrelson i front for politiet. Han har selv sit at slås med, hvilket på fin vis er med til at give dramaet tyngde og er en på mindelse om, at ingen går problemfrit gennem livet.

Three Billboards 01

Det sorthumoristiske drama er altså båret af andet end sin engagerende historie, men i den grad også af sine karakterer, hvilket den småracistiske og homofobiske betjent Dixon er med til at understrege. Han spilles af Sam Rockwell, der forpint, pinligt og ofte uden situationsfornemmelse giver den småkarikerede betjent troværdighed og nuanceret tyngde.

‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ er altså på flere måde en engagerende filmoplevelse – også selvom dens flow sine steder bliver en kende kantet og pointerne sine steder lidt overgjorte. Det tager dog ikke nok fra filmen til, at den ikke lander med begge ben i mål. Velspillet, spændende og dejlig sorthumoristisk. En anbefaling her fra.

– ‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ får 4 ud af 6 stjerner:


4_6 - stars

– ‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ får premiere den 11. januar.

Three Billboards poster

SEVEN PSYCHOPATHS: Manuskriptonani i tomgang

/i , /af

En altid cool Christopher Walken som velklædt hundetyv, en manisk Sam Rockwell som arbejdsløs skuespiller og en kortluntet Woody Harrelson som psykopat – nå ja, og så lige Colin Farrell som den alkoholiserede manusforfatter Marty med store filmdrømme, men ikke flittigheden til at indfri dem.

Ja, Seven Psychopaths har et karismatisk cast. Det viser sig dog hurtigt, at det ikke er nok til at holde hjulene på denne selvironiske metakrimi kørende. De sorthumoristiske løjer går ganske enkelt i manuskript-masturberende tomgang, mens de medvirkede forgæves forsøger at sparke liv i den ujævne og jævnt kedelige historie.

Man følger Marty, der ikke rigtigt kan få gang i sit manuskript, Seven Psychopaths. Men da han og vennen Billy vikles ind i en flok kriminelles fortagende, kommer der pludselig rigeligt med inspiration på banen. Ja, det er kort fortalt filmens præmis. Bum. Således forsøger filmen altså med selvbevidste genredrillerier at kæde Martys manuskript sammen med filmens virkelighed.

Desværre fanges filmen i sin egen leg med konventionerne og ender i navlepillende blindgyder med samtaler, der bare går i ring. Ja, en film, der ved, at den er en film. Men den gennemgående metaleg med filmreferencer og publikums bevidsthed om, at de ser en film, der ved, at den er en film, forbliver en fiks gimmick. En tom stiløvelse.

På papiret har det sikkert taget sig godt ud med virkelighedsforskydningerne, de kulørte karakterer og legen med publikums forventninger. Afviklingen er bare ikke skarp nok og historien forbliver for uvedkommende til, at det ellers potente cast udgør andet end flade brikker i manusforfatterens våde drøm. Sjask og sprøjt.

Men hey, en film, hvor Rockwell, Walken og Harrelson slås veloplagt om pladsen i spotlightet er svær ikke at holde bare en smule af. De kække replikker og absurde situationer smager bare for meget af en slap pølse med tarantinoske B-sider, Coen brødrene-kopiering og tilbagevendende jokes, der heller ikke var rigtigt sjove første gang.

Dynamikken mellem trekløveret – med en uforstående Farrell på sidelinjen – afføder dog velfungerende øjeblikke. Men gode ingredienser er som bekendt ikke nødvendigvis lig med en vellykket kødgryde. Det hjælper selvfølelig en smule på smagen, at en kaninelskende Tom Waits også smides i gryden. Men kun en smule.

Gense hellere noget af Tarantino, Coen-brødrene og Charlie Kaufman – ja, eller In Bruges, som Martin McDonagh ligeledes har skrevet og instrueret. Den er fremragende. Desværre er dens friskhed i Seven Psychopaths afløst af stivnet selvoptagethed og en forceret omgang manuskriptonani, der aldrig rykker sig ud af stedet. Tilbage til hakkebrættet Marty…
[tabgroup][tab title=”Seven Psychopaths | Biografanmeldelse”]


Originaltitel: Seven Psychopaths, England, 2012
Premiere: d. 25. december
Instruktion: Martin McDonagh
Medvirkende: Colin Farrell, Sam Rockwell, Woody Harrelson, Christopher Walken, Tom Waits, Abbie Cornish m.fl.
Spilletid: 110 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

Jonah Hill som kokain-købende babysitter

/i /af

”Ok folkens, nu skal vi lige lave en lidt edgy komedie med ham der den sjove Jonah Hill. Ville det ikke være cool at få ham til at passe nogle møgunger og så ellers smide kokain, druk og bandeord ind i løjerne?”. Cirka sådan kunne brainstormen bag The Sitter have lydt. Ikke nødvendigvis et dårligt udgangspunkt for en løssluppen komedie, men desværre er resultatet mere kedeligt end morsomt.

Jonah Hill spiller den upædagogiske babysitter Noah, der mod sin vilje ender med at skulle passe tre unger – den konstant nervøse Slater, hans oversminkede og øretæveindbydende lillesøster Blithe samt adoptivknægten Rodrigo, der er vild med at springe ting i luften. Det kan jo kun gå galt – og det gør også. For aftenen udvikler sig til en jagt igennem byen med børnene på slæb og narkokriminelle i hælene…

Jeg er vild med Jonah Hill, som da også er filmens største trækplaster. Han har en fantastisk komisk timing, tør humor samt en herlig underspillet mimik. Se bare film som den komiske nyklassiker Superbad, den desværre noget oversete Cyrus og den i mine øjne undervurderede Funny People. Desværre kan Jonah Hills charme og ofte veloplagte improvisationer ikke redde filmen fra at gå død undervejs.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Slimede aliens og rå cowboys i trægt samspil

/i /af

Selvfølgelig er kombinationen af rumvæsner og cowboys cool. Jeg mener, de store vidder og seksløbere samt slimede monstre og monstrøse rumfartøjer. Der er en laber visuel dynamik mellem de to universer – old school og high tech. Derfor var jeg også spændt på Cowboys & Aliens, der som titlen antyder blander de to genrer. Desværre er resultatet ikke nær så medrivende, som man kunne have ønsket sig. Slet ikke.

Her finder man ellers Harrison Ford som en snerrende og gammel Indiana Jones, mens James Bond aka Daniel Craig er iført cowboyhat og et overjordisk håndvåben. Sammen må de to med en spraglet flok cowboys forsvare ikke blot deres lille by, men sgu hele jorden mod laserskydende monstre fra rummet. Så op på hesten og frem i sadlen – lad vrøvlerierne begynde.

Der lægges eller stemningsfuldt ud med flotte skud af en præriens susen og en cool Daniel Craig som mut gunslinger, der uden at få sved på panden nedlægger en flok barske kriminelle. Han ankommer som manden uden navn til en lille flække, hvor han snart vikles ind i problemer og hans lyssky fortid kommer for en dag. Dette er dog småproblemer i forhold til rumvæsnernes eksplosive indtog på prærien.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Ensom månemand vinder hovedpris

/i /af

Så er priserne delt ud ved dette års British Independent Film Awards. Hovedprisen, Best British Independent Film gik til den fantastiske Moon af Duncan Jones, som har Sam Rockwell i den altoverskyggende hovedrolle. En film jeg havde den store fornøjelse at se på CPH:PIX tidligere i år, hvor Jones selv var til stede for at svare på spørgsmål. Hyggeligt. Denne lille science fiction-perle nuppede prisen foran bl.a. Fish Tank og danske Lone Scherfigs An Education. Bedste udenlandske film gik til den fremragende svenske vampyrfilm Lad den rette komme ind – og fejede således den medrivende The Wrestler af vejen, og bl.a. også Il Divo og The Hurt Locker.


Prisen for bedste instruktør gik til Andrea Arnold for Fish Tank – foran bl.a. netop Moon og An Education. Moon høstede dog den såkaldte The Douglas Hickox Award For Best Debut Director, så mere velfortjent hæder til Duncan Jones. Bedste kvindelige skuespiller gik til Carey Mulligan i An Education, mens Tom Hardy fik prisen for bedste mandlige skuespiller i Bronson – selvom Sam Rockwell bestemt også var en oplagt vinder i denne kategori. Bronson er som bekendt instrueret af danske Nicolas Winding Refn – skal da love for, at der har sneget sig et par danskere med i det fornemme selskab. Labert.

– Du finder hele listen med vindere og nominerede HER.

– Læs også min anmeldelse af Bronson HER.