Indlæg

ASH VS. EVIL DEAD: Ash er tilbage med sin blodige motorsav

Serie-anbefaling: Det var ikke uden en vis nervøsitet, at jeg satte mig klar til serien Ash vs. Evil Dead, hvor første sæson netop er landet på dvd. For hvordan ville Bruce Campbell gøre comeback her mere end 20 år efter, at han slap franchisen og sin ikoniske rolle som Ash med Army of Darkness i 1992?

Kort fortalt er det et comeback i højt tempo med masser af blod og gory vanvid. Det lyder jo ikke dårligt – og det er det nu heller ikke. Men fremragende godt er det heller ikke helt. Desværre. De korte afsnit på omkring de 26 minutter gør dog, at jeg holdes ganske godt underholdt samtlige 10 afsnit.

Blodig-Weekend-2015-ash-vs-evil

For nej, her var ikke så meget andet at komme efter end et vilde dæmondrab, en tragikomisk, men også charmerende Bruce Campbell som en fortsat kæk Ash samt naturligvis gensynsglæden. Det er nu også helt ok, for Ash og hans kamp mod alverdens ondskab underholder med sin groteske blanding af splat og komik.

Sam Raimi, der som bekendt står bag de tre Evil Dead-film, der ligger til grund for serien har dog kun instrueret det første og længere afsnit, men sætter da også her tonen veloplagt, blodig og med de skøre indslag og hurtige kamerature, der kendetegner filmene, hvor den første landede i 1981.

ash-vs-evil-dead-dvd-anmeldelse-01

Ash får desuden hjælp af henholdsvis Ray Santiago som den småtumpede Pablo, mens Dana DeLorenzo er den cool Kelly, der ikke går af vejen for at jagte ondskaben. Desværre hæmmes de ellers herlige blodsudgydelser af og til af vage CGI-effekter og meget lidt historie.

Jeg var som sagt godt underholdt seriens ujævnheder til trods – og vil da også holde udkig efter en sæson 2. Udgivelsen byder desuden på kommentarspor på alle afsnit med cast og crew videre til kig på seriens afsnit, gore og karakterer.

ash-evil-dead-02-Blodig-Weekend-2015

Ash vs. Evil Dead er udkommet på dvd den 29. september 2016.

ash-vs-evil-dead-dvd-cover[tabgroup][tab title=”Ash vs. Evil Dead sæson 1 | dvd”]
Titel: Ash vs. Evil Dead sæson 1
Release: den 29. september 2016
Spilletid: 5 timer 11 min.
Medvirkende:
Bruce Campbell m.fl.
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Alle fejl i ‘Oz The Great And Powerful’ på 6 minutter

Nej, jeg var ikke vildt begejstret for Sam Raimis Oz The Great And Powerful – en noget kedelig og lidt gumpetung omgang eventyrbavl med ham der James Franco, der LSD-tripper sig gennem de kulørte strabadser. En talende abe med vinger, du ved. Well, nu har gutterne bag de der Everything Wrong With-videoerkastet sig over filmen. For selvfølgelig har de det.

Ja, du kan jo bare trykke play på videoen herover, hvis du vil se alle filmens fejl opridset – blandt andet påpeges det, at Sam Raimis Oz-univers minder om det fra Tim Burtons Alice in Wonderland, og ja, det gør det også. Anyways, se selv videoen herover, hvis du gider. Det er helt op til dig.

– Se flere Everything Wrong With-videoer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs min anmeldelse af Oz The Great And Powerful HER.

james franco alien gun

EVIL DEAD (1981 og 2013): Splattet milepæl og medrivende remake

Ja, folk jamrer over remakes af horrorfilm. Og ja, vi har også fået langt overvejende dårlige og decideret jammerlige genindspilninger. Så det er klart, at en hvis skesis indfinder sig, når der gås ombord i Sam Raimis splattede lowbudget-klassiker fra 1981. Men bare rolig – originalen holder stadig og remaket er medrivende splat. Begge film er nu udkommet som dobbelt-udgivelse på Blu-ray.

Det har været en fryd at genopleve originalen, der her præsenteres med et yderst flot billede og en solid lydside. Det er stadig en uovertruffen, legesyg og manisk omgang splat med herligt spruttende effekter og ikke mindst Bruce Campbell i den ikonisk overspillede rolle som Ash. Han og fire venner skal tager en tur ud i en hytte i skoven. Her finder de The Book of the Dead, som udløser blodig død og dæmonbesættelser.

evil dead 1981 2013 02

Siden er der kommet to efterfølgere, hvor serien blev taget i en mere komisk retning. Den første er ganske vist ikke er uden makaber humor, men den er altså langt mere dyster og sine steder oprigtig uhyggelig – blandt andet Betsy Bakers creepy sang, og virkelig vammel – blandt andet de boblende dæmonbesættelser. Sam Raimi var blot 21 år, da han med olm stemning, vilde vinkler og manisk kameraarbejde samt ukuelig entusiasme lavede denne splattede klassiker.

Genindspilningen har med andre ord noget at leve op til. Heldigvis går den egne veje og mimer ikke originalen – ellers ville et remake jo være ligegyldigt. Det er dog stadig en flok unge, der tager ud i en hytte, hvor de finder en bog, som udløser vamle dæmonbesættelser – og så er der heller ikke sparet på blodet. De er i hytten, da Mia, spillet helt forrygende af Jane Levy, skal ud af sit stofmisbrug og en kold tyrker er vejen frem. Hendes abstinenser bliver dog snart deres mindste bekymringer.

evil dead 1981 2013 03

Du gættede rigtigt, gruppen udsættes snart for alverdens grumme pinsler – og her er flere virkelig ubehagelige scener, der indebærer lemlæstelse af kroppe. Filmen refererer desuden fint og subtilt til originalen, og blandt andet er scenen med træet, der voldtager også med. Filmen er dog sin egen makabre, groteske og intense skrækfilm, der måske godt kunne have undladt sin prolog, men som til gengæld fyrer en forrygende finale af efter adskillige snaskede scener.

Her er altså tale om to film, der på hver deres måde er forrygende oplevelser udi blodig splat. En Blu-ray-udgivelse, der hører hjemme på hylden hos enhver horrorfan – fuck it, hos filmfan. At remaket har delt vandene er forventeligt, men har man et hjerte, der banker bare en smule for blodindsmurt og kropsvæske pjaskende horror, skal man være et skarn for ikke at sætte pris på disse scener i genindspilningen.

The Evil Dead, 1981 – 5/6: 5_6 - stars_LILLE
Evil Dead, 2013 – 5/6: 5_6 - stars_LILLE

evil dead 1981 2013 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Billede og lydside fungerer særdeles godt på begge film. Originalen har klaret overførslen til Blu-ray virkelig flot. Der er forventeligt snavs og gryn i billedet, men kontrasten er solid, her er god detaljegrad og farverne er mættede. Remaket har ligeledes en stærk billedside, hvor de udpenslende blodudgydelser står klart, skarpt og detaljerigt En vammel fornøjelse.
Lydsporet på originalen har også fået et ordentlig spark bagi og går både klart og medrivende igennem med gode niveauer, creepy atmosfære og godt rum. Remaket er en forståeligt nok en tand bedre med sin dynamiske lydside, hvor både dialog, grufulde drab og det olme score af Roque Baños går klart igennem. Sådan.

Ekstramaterialet til originalen er en sand fornøjelse. Her får man et ok kommentarspor med Raimi, Campbell og producer Tapert, der blandt andet snakker om overførslen af filmen til Blu-ray og deres kamp for at få lavet filmen. Man kan også se filmen med et underholdende Picture-in-Picture-spor, hvor filmfolk og fans som Stuart Gordon og Alexandre Aja popper op undervejs og giver deres syn op filmen.

evil dead 1981 2013 04

Herudover er der en virkelig gode making of One by One We Will Take You: The Untold Saga of The Evil Dead (54 min.), der går i dybeden med filmen, hvor blandt andet fans som Edgar Wright og Eli Roth taler om deres forhold til filmen. Man finder også hele 59 minutters slettede alternative/scener samt tre kortere indslag (i alt 26 min.), der blandt andet ser på make-up og filmens modtagelse i England.

Ekstramaterialet til remaket er mindre imponerende. En række korte featurretter giver  her et ok, men også lidt overfladisk kig på filmen. En om at skulle lave et remake (7 min.), en hvor originalen og remaket diskuteres (10 min.), en om, hvor hårdt det var at optage filmen (8 min.), en om The Book of the Dead (5 min.) og en, hvor man via egne optagelser følger Jane Levy en dag på optagelserne (9 min.). Både castet og Fede Alverez samt blandt andet Bruce Campbell interviewes. Herudover er der et ok kommentarspor med Alvarez, medforfatter Rodo Sayagues samt castet, Jane Levy, Lou Taylor Pucci og Jessica Lucas. Det er værd at lytte til.

The Evil Dead, 1981
Ekstramateriale 5/6 5_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

Evil Dead
, 2013
Ekstramateriale 3/63_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Evil Dead (1981) & Evil Dead (2013) | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering 5/6:
5_6 - stars
evil dead cover
Originaltitel:
The Evil Dead (1981), Evil Dead (2013).
Release: d. 12. september 2013
Instruktion: Sam Raimi og Fede Alvarez
Medvirkende: Bruce Campbell, Ellen Sandweiss, Richard DeManincor, Betsy Baker, Theresa Tilly samt Jane Levy, Shiloh Fernandez, Jessica Lucas, Lou Taylor Pucci, Elizabeth Blackmore m.fl.
Spilletid: 85 min. og 91 min
Udgiver: Universal Studios Entertainment[/tab][/tabgroup]

OZ THE GREAT AND THE POWERFUL: Kulørt eventyr mangler mere magi

Med Sam Raimis Oz the Great and the Powerful lander vi langt fra hans herlige Evil Dead-trilogi, nemlig i det magiske eventyrland Oz. Her truer den onde heks freden, mens fabeldyr, dværge og fortryllende scenerier danner farvestrålende bagtæppe for de end kende kedelige strabadser.

Men hey, det er bestemt en flot rejse og alene visuelt klarer eventyret sig det meste af vejen fornuftigt igennem sine kulørte landskaber. James Franco er mere eller mindre quirky og en smule ved siden af sig selv som den charmerende tryllekunstner og fupmager Oz, der havner i det fortryllede land.

oz 01

Her bliver han hilst velkommen som troldmanden, der skal redde indbyggerne fra heksens onde favntag. Uden tøven udgiver Oz sig nu for at være netop den frelsende magiker, men hvor langt kan han komme med sit fupnummer – og er en høj hat og fyrværkeri overhovedet nok til at klare skærene? Du får ét gæt.

Oz møder blandt andet en bevinget abe og en porcelænspige, der hjælper ham på sin vej mod opgøret med heksen. Men ikke alt er, hvad det giver sig ud for – selvfølgelig ikke. De plotmæssige overraskelser er dog ikke nok til at holde den noget tamme historie flyvende. For der synes aldrig rigtig at være fare på færde, selvom skyggerne tager til – og så savner jeg karakterer med mere pondus.

oz 03

Blandt andet mangler James Franco ordentligt modspil. Ja, den flyvende abe og porcelænspigen er charmerende, men en ordentlig skurk bliver det aldrig til. Og selvom det kvindelige trekløver Mila Kunis, Rachel Weisz og Michelle Williams bestemt pynter på sagerne, så klinger magien desværre også en kende hult i det overdådigt computergenerede univers.

Der er altså ingen risiko for, at Sam Raimi slår Victor Flemings The Wizard of Oz fra 1939 af pinden som den film, man også fremover i første omgang vil forbinde med L. Frank Baums sprudlende univers. Det er altså på eget ansvar, at følge the yellow brick road, for der venter desværre ikke det store eventyrlige sus, men en kulørt feberdrøm, der udgør en ok omgang flødeskums-eskapisme. Det er nu også helt cool.

Filmen 3/6:3_6 - stars_LILLE

oz 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det farvestrålende univers kommer flot til sin ret på Blu-ray-udgivelsen. Farverne står klare, veldefinerede og med indtagende detaljegrad, mens også de mere dunkle scener fremstår skarpe og med solid kontrast. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer, der giver medrivende plads til både dialog, bulder og brag samt Danny Elfmans eventyrlige score. Desuden medføler en ok, men også lidt ujævn omgang ekstramateriale.

En featurette om Walt Disneys fascination af fortællingerne om Oz og hans forskellige forsøg på at bringe forfatteren L. Frank Baums historier til live (10 min.), behind-the-scenes, hvor Franco fortæller om arbejdet med filmen og selv interviewer skuespillere og instruktør, hvilket giver en fin intimitet og mere personlig oplevelse (22 min.), et kig på skabelsen af porcelænspigen (5 min.), et indblik i filmens production design og univers (11 min.), Mila Kunis’ forvandling til heks (8 min.), en gængs omgang bloopers (5 min.) samt en featurette om Elfmans score (7 min.). Uden at være lige interessant hele vejen, kan man fint bruge tid på ekstramaterialet.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her. [tabgroup][tab title=”Oz the Great and the Powerful | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 3/6:
3_6 - stars
Oz Great cover
Originaltitel: Oz the Great and the Powerful, USA, 2012
Premiere: d. 16. juli 2013
Instruktion: Sam Raimi
Medvirkende: James Franco, Michelle Williams, Rachel Weisz, Mila Kunis, Zach Braff m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures[/tab][/tabgroup]

OZ THE GREAT AND THE POWERFUL: kulørt eventyr mangler mere magi

Med Sam Raimis Oz the Great and the Powerful lander vi langt fra hans herlige Evil Dead-trilogi, nemlig i det magiske eventyrland Oz. Her truer den onde heks freden, mens fabeldyr, dværge og fortryllende scenerier danner farvestrålende bagtæppe for de end kende kedelige strabadser, der leveres i udfarende 3D.

Men hey, det er bestemt en flot rejse og alene visuelt klarer eventyret sig det meste af vejen fornuftigt igennem sine kulørte landskaber. James Franco er mere eller mindre quirky og en smule ved siden af sig selv som den charmerende tryllekunstner og fupmager Oz, der havner i det fortryllede land.

oz 01

Her bliver han hilst velkommen som troldmanden, der skal redde indbyggerne fra heksens onde favntag. Uden tøven udgiver Oz sig nu for at være netop den frelsende magiker, men hvor langt kan han komme med sit fupnummer – og er en høj hat og fyrværkeri overhovedet nok til at klare skærene? Du får ét gæt.

Oz møder blandt andet en bevinget abe og en porcelænspige, der hjælper ham på sin vej mod opgøret med heksen. Men ikke alt er, hvad det giver sig ud for – selvfølgelig ikke. De plotmæssige overraskelser er dog ikke nok til at holde den noget tamme historie flyvende. For der synes aldrig rigtig at være fare på færde, selvom skyggerne tager til – og så savner jeg karakterer med mere pondus.

oz 02

Blandt andet mangler James Franco ordentligt modspil. Ja, den flyvende abe og porcelænspigen er charmerende, men en ordentlig skurk bliver det aldrig til. Og selvom det kvindelige trekløver Mila Kunis, Rachel Weisz og Michelle Williams bestemt pynter på sagerne, så klinger magien desværre også en kende hult i det overdådigt computergenerede univers.

Der er altså ingen risiko for, at Sam Raimi slår Victor Flemings The Wizard of Oz fra 1939 af pinden som den film, man også fremover i første omgang vil forbinde med L. Frank Baums sprudlende univers. Det er altså på eget ansvar, at følge the yellow brick road, for der venter desværre ikke det store eventyrlige sus, men en kulørt feberdrøm, der udgør en ok omgang flødeskums-eskapisme. Det er nu også helt cool.[tabgroup][tab title=”Oz the Great and the Powerful | Biografanmeldelse”]Vurdering: 3/6
3_6 - stars

oz poster
Originaltitel: Oz the Great and the Powerful, USA, 2012
Premiere: d. 28. februar 2013
Instruktion: Sam Raimi
Medvirkende: James Franco, Michelle Williams, Rachel Weisz, Mila Kunis, Zach Braff m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures[/tab][/tabgroup]

Kropsvæsker, sigøjnerkoner og djævelske dæmoner

Det kan godt være Sam Raimis navn på det seneste er blevet lig med de farverige og underholdende Spiderman-film. Men før Raimi drog mod Hollywood, skabte han de både morsomme, overgearede og splattede Evil Dead-film, hvor Bruce Campbell selvsikkert kæmpede mod dæmoner i den ikoniske rolle som Ash. Det er dog lang tid siden Ash sagde de udødelige ord ”Hail to the King, Baby!” – den tredje og foreløbigt sidste film i serien kom i 1992. Siden da har Raimi udfoldet sig indenfor bl.a. western, thriller og drama og senest altså boltret sig med den kække spindelvævssvinger. Men med Drag Me To Hell er Sam Raimi tilbage, hvor det hele begyndte – med horror, humor og kropsvæsker i stride strømme.

Den søde og arbejdsomme bankdame Christine Brown stiler efter posten som souschef, men det er op ad bakke – for med en slesk mandlig konkurrent og en mandchauvinistisk chef er det sin sag at kravle op i hierarkiet. Men en skæbnesvanger dag dukker en gammel sigøjnerkone op, som vil have forlænget sit lån. Den usikre Brown må vise handlekraft overfor chefen og nægter derfor den stakkels kone lånet – det skulle hun selvfølgelig aldrig have gjort! Den gamle krage kaster en forbandelse over Brown, som snart hjemsøges af en fæl dæmon, der udover at skræmme bukserne af det stakkels pigebarn også vil trække hende lige lukt i Helvede – bogstavelig talt.


Det er en pokkers underholdende rutsjebanetur Sam Raimi har fået flækket sammen. Energien fra de gamle Evil Dead-dage titter også frem undervejs, hvor overdreven splatsctick og mindre gejsere af blod og opkast flyver over skærmen. Det er ulækkert, grotesk og ikke mindst morsomt. Lorna Raver er skræmmende som den ækle sigøjnerkone, mens Alison Lohman som den blonde bankdame hiver empatiske point hjem. Man føler for en gangs skyld noget for skrækfilmens offer, når Helvedes flammer slikker hende i hælene.

Filmens lydside skal også fremhæves, for både filmens score af Christopher Young og det øvrige lydlandskab er en effektiv og afgørende medspiller, som både er medrivende, ulækker og ikke mindst grusom. Så husk at skrue godt op for anlægget, når løjerne tager fat. Helt så heldig er udfaldet desværre ikke hele vejen for filmens special effects, som skæmmes af en håndfuld grimme computergenererede effekter. Nu skal der dog ikke gå ren nostalgi i den, så fred være med det. Filmen underholder og holder hele vejen – også på trods af et par digitale fejlskud undervejs.


Sam Raimi beviser at han stadig kan udfolde sig i de både grufulde og sorthumoriske gemakker, for sjældent har en tur til Helvede været så vild, vanvittig og voldsom – og så bliver der også plads til et par hårdkogte oneliners, som ville være den gæve Ash værdig. Så kom nu Raimi, drop edderkoppedrengen og lav noget mere horror med humor i – og tag gerne Bruce Campbell med.

Ekstramateriale:
Man finder en klassisk og fin lille halvanden times behind the scenes. Det er ikke videre dybdegående, men det er underholdende sat sammen og giver bl.a. et kig på nogle filmens special effects, de digitale som fysiske.

Originaltitel: Drag Me To Hell, USA, 2009.

Instruktion: Sam Raimi.

Medvirkende: Alison Lohman, Justin Long, Lorna Raver, Dileep Rao, Adriana Barraza, m.fl.

Spilletid: 95 minutter.

Udgiver: Scanbox Entertainment.