Indlæg

CASTLE ROCK SÆSON 1: Gysende uhyggelig tv-serie på 4K Ultra HD

4K Ultra HD: Hvis der er nogen, der forstår sig på gys, så må det være gyserforfatteren Stephen King. Og hvis der er nogen, der har forstand på tv-serier, så må det være J.J. Abrams, der har sat serier som den mystiske ‘Lost’ og den actionfyldte ‘Alias’ i søen. Nu har de to kræfter slået sig sammen om at skabe den psykologiske gyserserien ‘Castle Rock’, hvor første sæson nu udkommer på det lækre 4K Ultra HD-format.

J.J. Abrams og Stephen King kombinerer således her det mystisk mytologiske og det intenst nærgående fra flere af Stephen Kings forskellige værker. Serien er således opbygningen af en episk saga i den fiktive by Castle Rock i Maine, USA. Her udforskes  således temaer og universerne med karakterer og historier fra nogle af Stephen Kings mest ikoniske og frygtindgydende fortællinger.

Serien er desuden besat af fine og interessante navne som blandt andre André Holland, Melanie Lynskey, Bill Skarsgård, Jane Levy og ikke mindst ikoniske Sissy Spacek, som de fleste nok vil genkende fra Brian De Palmas overnaturlige gyserklassiker ‘Carrie’, der desuden også er baseret på en fortælling af Stephen King. Hvis du bliver fange af denne første sæson af ‘Castle Rock’, så kan du allerede nu se frem til en sæson 2, der er blevet annonceret.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Udover, at serien udkommer på det billedoptimerede og lydmæssigt lækre 4K Ultra HD, medfølger denne sæson 2 også på Blu-ray. Man kan endvidere dykke ned i en omgang ekstramateriale, hvor man således finder to featuretter, nemlig ‘Castle Rock: Blood On The Page’ og ‘Clockwork Of Horror’, videre til featuren ‘Inside The Episode Featurettes On Each Episode’. God og gysende fornøjelse.

– ‘Castle Rock’ sæson 1 udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 7. februar 2019.

BILLIONS SÆSON 1: Paul Giamatti og Damian Lewis sammen i ny dramaserie om magt og politik

En serie du skal se: Jeg er ret så vild med Paul Giamatti, så da jeg hørte, at han skulle spille en af to hovedroller i en serie, så spidsede jeg ører. Hans counter-part er Damian Lewis, som bestemt også har en ok stjerne i min bog. Det er dog Paul Giamatti, der for mig i første omgang var trækplastret ved den nye Showtime-dramaserie Billions, hvor første sæson netop er landet på Blu-ray og dvd.

I serien finder man som sagt Paul Giamatti og Damian Lewis i hovedrollerne, hvor man kommer ind i en verden af magt og politik i New Yorks højfinans-verden. Deraf seriens titel, som du nok havde retnet ud. Giamatti spiller den både Den snedige statsanklager Chuck Rhoades, mens Lewis er den geniale og ambitiøse såkaldte hedgefond-konge Bobby Axelrod.

billions-season-1-blu-ray-02

De to bestemt ikke bedste venner – snarere tværtimod. For de to er nemlig på ”farlig kollisionskurs”, som Blu-ray-coveret rammende beskriver det. For det er ikke samarbejde, der just spiller ind i deres forhold. Derimod går de efter struben på hinanden i en benhård verden af magt og masser af dollars på spil. Ja, grådig spiller bestemt også ind i deres kamp for at bekrige hinanden.

Så hvis du er til serier om hårdkogte og udspekulerede karakterer, der ikke går af vejen for nogen eller noget i deres jagt på at opnå deres mål i en farlig finansverden, hvor alle synes at være mod alle, så bør du forsøge dig med 1. sæson af Billions, der byder på 12 afsnit. Og falder serien i din smag, kan du glæde dig over, at den er blevet fornyet med en sæson 2.

billions-season-1-blu-ray-01

Blu-ray-udgivelsen byder udover sine 11 timer og 27 minutters lange 1. sæson også på en række ekstramateriale, hvor man blandt andet får et kig på seriens karakterer videre til seriens locations og sproget i serien. Så hop roligt på her og tag en tur til et benhårdt New York, hvor der er billioner på spil.

Billions sæson 1 er udkommet på dvd den 15. december 2016.

billions-season-1-blu-ray-cover[tabgroup][tab title=”Billions sæson 1 | dvd”]
Titel: Billions sæson 1
Udgivelsesdato: den 15. december 2016
Medvirkende: Paul Giamatti, Damian Lewis m.fl.
Spilletid: 11 timer 27 minutter
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

TRUE DETECTIVE SÆSON 1: Fængslende mordmysterie fascinerer i samtlige otte afsnit

Blu-ray-anmeldelse: Ja, selvfølgelig skal du se True Detective – eller for den sags skyld gense første sæson, der er udkommet på Blu-ray her i landet. For historien om de to betjente, der jagter sandheden bag et mystisk okkult mord i det varme Louisiana er intet mindre et fænomenal og intens serieunderholdning.

Woody Harrelson og Matthew McConaughey spillers seriens to kriminalbetjente, henholdsvis den sammenbidte Marty Hart og en kæderygende Rust Cohle med kynisk menneskesyn. Vi møder dem først via video-interviews foretaget af politiet, hvor de hver især fortæller om et mystisk mord, de efterforskede sytten år tidligere i 1995. Et lignende mord er nemlig blevet begået, og så tager mordmysteriet ellers fart.

true detective 1 03

Således springer fortællingen veloplagt mellem fortid og nutid, hvor man snart finder ud af, at intet helt er, hvad det giver sig ud for. Blandt andet afviger de to betjentes genfortælling af fortidens morderjagt fra sandheden. Ja, jeg var fra første scene draget ind i den komplekse historie, hvor karakterskildringen af de to hovedpersoner spiller en mindst lige så vigtig rolle, hvis ikke vigtigere, end selve krimiplottet.

Serien giver sig god tid til sine to hovedpersoner, hvor afviklingen af plottet ikke umiddelbart står i første række, som det ellers ofte er tilfældet med krimier. Her gælder det i høj grad historien om de to hovedpersoner, deres udvikling, venskab og livssyn. Med sine mange replikfyldte scener får serien – ikke mindst gennem Rusts monologer – til tider helt filosofisk karakter, hvor det yderst velskrevne og ikke mindst forrygende godt leverede manuskript ufortrødent sitrer.

true detective 1 02

Livet og døden vendes således, mens jagten på morderen elegant og med dragende tålmodighed intensiveres hele vejen gennem seriens otte afsnit. At de to sidste afsnit så tynges en smule af lidt for ivrig plotafvikling, der ser en smule stort på seriens ellers indtagende og dvælende tempo er til at leve med. For Matthew McConaugheys pessimistiske knudemand og Woody Harrelsons fortabte familiefar, der konstant befinder sig i et moralsk morads, er hele vejen engagerende at følge.

HBO har med andre ord skabt endnu et forrygende serie-hit. Hvilket ikke kun er takket været det fascinerende mordmysterie, der dragende forgrener sig ud i sydstaternes forførende sumpområder af forfald, livstræthed og suspekte typer, men i særdeleshed også på grund af forrygende Woody Harrelson og Matthew McConaughey. Jeg glæder mig usigeligt meget til 2. sæson.

Serien | True Detective sæson 1 | 5/6: 5_6 - stars_LILLE

true detective 1 06

Ekstramateriale, billede og lyd:
På samme måde som serien er forrygende god, er også Blu-ray-udgivelsen en sand fornøjelse. Billedet står veldefineret hele vejen med både indtagende detaljegrad, nuanceret farvemæthed og knivskarp kontrast. Lydsiden er dynamisk med sine yderst velbalancerede niveauer, hvor både replikker, scoret og sydstatsstemningen står klart og detaljerigt. Ekstramateriet er desuden interessant og informativt.

Her får man to kommentarspor, til afsnit fire og fem, med seriens skaber Nic Pizzolatto, komponist T Bone Burnett og producer Scott Stephens. De fortæller både engagerende og informativt og de enkelte afsnit, men giver også godt indblik i serien mere generelt. Videre er der en making of (15 min.), der nemt kunne have været meget længere, men trods alt kommer fint omkring blandt andet historien, seriens univers og de to hovedpersoner.

Videre er der et interview med Matthew McConaughey og Woody Harrelson (8 min.), der fortæller om deres roller og arbejdet med serien, mens også Nic Pizzolatto og T Bone Burnett engagerende diskuterer serien (14 min.). Man får også fire til fem minutters featuretter, der giver indblik i hver episode, hvor Pizzolatto og andre fra produktionen diskuterer alt fra historie til production design (36 min.), og slutteligt to slettede scener (10 min.), der dog ikke er vildt vigtige.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”True Detective sæson 1 | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:
5_6 - stars
true detective 1 cover
Originaltitel: True Detective The Complete First Season, USA, 2014
Release: d. 9. juni 2014
Instruktion: Cary Joji Fukunaga
Medvirkende:
Matthew McConaughey, Woody Harrelson, Michelle Monaghanm.fl.
Spilletid: 457 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]