Indlæg

Robotter fra film og tv skilt ad

Jeg elsker robotter på film og tv – selvfølgelig. Derfor er denne fine plakatserie også vand på min mølle. Det er kunstneren Josh Lane, der står bag – ham, der også lavede den flotte serie med knoglede rumskibe.

I denne omgang har han splittet 6 robotter ad og komponeret nogle ret så stilfulde billeder af løsdelene. Robotterne tæller Data fra Star Trek, Centurion fra Battlestar Galactica og RoboCop samt Cyberman fra Doctor Who, C-3PO fra Star Wars og Terminator. Good stuff.

Se andet flot fanart:
Alternative slutninger på film bliver til kunst
‘Gizmos and Gadgets’: en udstilling for filmfans
’Weapon of Choice’: ikoniske våben fra filmens verden

2563704_10993553_lz 2577406_5003311_lz 2638958_15944758_lz2595501_1217507_lz 2659598_7746493_lz 2701668_4952913_lz

Ghostbusters-bonus:
3029130_2723249_lz

Blib blob… et herligt robot-mashup

Man kan ikke rigtigt andet end at blive bare en smule forelsket i de små blib blob-lyde diverse robotter fra filmens verden har udgydt gennem tiderne. Nu har den britiske duo, de audio-visuelle kunstnere i Eclectic Method med kærlig hånd samplet sig til et lille knitrende nummer, hvor de bruger forskellige ”film-robotter”.

Her finder man bl.a. den lille runde R2-D2 fra Star Wars-filmenere, den store Robby the Robot, der bl.a. er kendt fra Forbidden Planet, Number 5 fra Short Circuit-filmene og et par nyere robotter fra Pixars fantastiske WALL·E – well, og så er der også lige smidt lidt Kraftwerk i gryden.

“My beams are focused on your blasters gentlemen…”