Indlæg

Tillykke med de 65 år til special effects-legenden Rick Baker

Rick Baker bliver 65 år i dag. Hurra for ham og hans forrygende monstre og bizarre effekter.

Jeg er blandt andet begejstret for hans arbejde på Videodrome (der sjovt nok også er en af verdens bedste film) samt naturligvis hans varulvearbejde på eksempelvis An American Werewolf in London, The Howling, Wolf og The Wolfman videre til Michael Jacksons Thriller-video.

Listen er lang og tæller blandt andet også The Exorcist, Squirm, The Incredible Melting Man, Star Wars, The Funhouse, Gremlins 2 og hans mindre blodige effektarbejde på at genskabe Bela Lugosi i Ed Wood.

Videre til Batman Forever, The Frighteners, Men in Black-filmene, Hellboy, Tron: Legacy og Robert Downey Jr. som ‘the dude playin’ the dude, disguised as another dude’ i Tropic Thunder.

Hurra for Rick Baker og praktiske effekter.

”The Wolfman” hyler mod månen

Så er der klassisk horror på plakaten. Et af filmhistoriens mest ikoniske monstre er nemlig atter klar til at flå publikum fra hinanden og hyle mod månen. Det er selvfølgelig genindspilningen af The Wolf Man fra 1941, jeg taler om. En opdatering, som forholder sig seriøst til monstret og historien. De blodige effekter og varulven er særdeles medrivende udført og det meste af vejen fri for computergenererede svipsere.

Vi befinder os i et gråt og dystert England anno 1890. Tågebankerne ligger tungt over landskabet, mens de sorte trætoppe gennembrydes af fuldmånens blege lys. En mand flygter for sit liv, men forgæves. Varulven gør det brutalt af med ham og ulvehylet ekkoer henover filmtitlen, som er hugget i granit. Herligt!

Lawrence Talbot (Bernicio del Toro) vender tilbage til England for at lede efter sin bror, som på mystisk vis er forsvundet. Her genforenes han med sin følelseskolde far (Anthony Hopkins) og går samtidig uvidende en brutal og behåret skæbne i møde.


The Wolfman er et stykke klassisk skåret gru uden alt for mange dikkedarer. Det er atmosfærefyldt og flot iscenesat af instruktør Jon Johnson, som heldigvis tør dvæle ved sine gotiske scenerier og grå landskab. Varulven er en helt igennem fænomenal videreudvikling af ulve-looket fra 1941-udgaven lavet af Rick Baker, som bl.a. også stod for den grumme varulveforvandling i En amerikansk varulv i London.

Bernicio Del Toro er overbevisende, som den plagede mand fanget mellem monster og menneske, mens Antony Hopkins i rollen som faderen også leverer et medrivende portræt. Det kvindelig modstykke med ben i næsen leveres af en yndig Emily Blunt og så tropper Hugo Weaving op som hårdkogt Scotland Yard inspektør.

Det er skønt at se en klassisk monster-film, ikke mindst i en tid hvor bl.a. Twilight-sagaen og andre ufarlige afarter er godt i gang med at gøre filmmonstrene mindre skræmmende og mere spiselige. The Wolfman smider godt nok et par billige jump-scares af sig og historien er ikke hele vejen lige velbalanceret, men er på trods et herligt og bastant bekendtskab med fænomenal varulve-action. Ja, bevæg du trygt ind i mørket til en rigtig varulv.