Indlæg

Et blodigt remake i 3D

Man nærmest vælter sig i remakes for tiden. Nu er så endnu en ældre slasher forsøgt fornyet – og det endda i 3D. Her er tale om en opdatering af den solide kulmine-slasher My Bloody Valentine fra 1981. I 2009-udgaven er der vanen tro skruet op for tempoet og blodet, men desværre også ned for den tryggende og trøstesløse stemning, der hang som en truende skygge over originalen. Helt skidt står det dog ikke til med remaket, som faktisk er mere underholdende, end jeg turde håbe på.


Vi befinder os i den lille kulmineby Harmony. Her hærgede den traumeramte minearbejder Harry Warden på Valentines Day 10 år tidligere. Det betød en blodig død for en lang række af byens indbyggere. Nu 10 år senere, efter den fatale dag og Wardens død begynder en ny række mord. Men er Warden slet ikke død – eller er det en ny morder med gasmaske og hakke, som er på spil?

Man er ikke mange minutter inde i filmen, førend ligene allerede ligger dynget op og blodet har flydt ud af adskillige åbenstående sår. Jep, der er i den grad et par herligt eksplicitte drab at komme efter – hvoraf et par stykker desværre også læner sig lige lovligt meget op af den såkaldte 3D-effekt, med blod flyvende ”ud af billedet”. Jeg så dog kun et par minutter af filmen i 3D, førende jeg skiftede til den almindelig 2D udgave. 3D-effekten fungerer ganske enkelt langt fra optimalt foran skærmen. Billedet står uskarpt, udtværet og alt får blå og røde omrids.


Men 3D eller 2D, så er dette bestemt ingen ringe slasher. Jovist er jeg en sucker for genren – og nej, dette er langt fra den mest medrivende af slagsen. Men morderen er som i originalen supercool med sin gasmaske og skarptslebne hakke – og så er mordene ret medrivende sat i scene. Egentlig underligt, at det ikke blev til flere film med denne morder. Well, det kommer måske i denne ombæring.

Men uanset dette remakes kvaliteter eller ej, kan man jo passende spørge sig selv, hvad man i grunden skal med et sådant remake? For det er ikke ligefrem nytænkning eller et specielt nyt drej på originalen, som her hostes op. Så snup hellere originalen. I hvert fald i første omgang – og hvis du ikke har fået kulmine-morder nok, så er der da heller ingen skade sket ved at sidde igennem denne udmærkede genindspilning.


Ekstramateriale: Der medfølger en række ikke videre interessante forlængede og slettede scener. To klassiske features, en med gængs sniksnak fra folkene bag filmen (7 min.) og en hvor fokus er på filmens blodige special effects (6 min.). Et par ganske fine features, men dybdegående bliver det sgu ikke. Man finder slutteligt et par minutters gag reel og en alternativ slutning. Nej, ikke det store sus.

Originaltitel: My Bloody Valentine, USA, 2009.

Instruktion: Patrick Lussier.

Medvirkende: Jensen Ackles, Jaime King, Kerr Smith, Betsy Rue, Edi Gathegi, Tom Atkins, m.fl.

Spilletid: 1 time 38 min.

Udgiver: Scanbox Entertainment.

Salander og Blomkvist amerikaniseres

Amerikanerne kaster sig nu over at genindspille Stieg Larssons populære Millennium trilogi. Her i Norden er bøgerne allerede blevet til et par velbesøgte film. Jeg har kun set den første og var ikke videre medrevet. En flot, men også halvkedelige affære. Så jeg har endnu ikke haft mod på de efterfølgende to film.

Det tyder ikke på, at amerikaniseringen bliver et lille uskyldigt projekt, for bl.a. er manusforfatter Steve Zaillian muligvis ombord, som bl.a. har skrevet Schindlers liste, Mission: Impossible og American Gangster. Filmenes producer Scott Rudin er heller ingen grønskolling. Han har senest bl.a. produceret There Will Be Blood, No Country for Old Men og Revolutionary Road.

Rygterne er selvfølgelig allerede i gang om filmens cast, hvor bl.a. Brad Pitt og George Clooney har været nævnt, højst sandsynligt som Mikael Blomkvist. Og hvad Lisbeth Salander angår, så er navne som Ellen Page, Kristen Stewart og Natalie Portman i cirkulation. Det er dog rygter med stort r.